tirsdag, november 26, 2013

Karbad

Mens jeg sidder her er der stadig fuld gang i et drama som ikke er skrevet færdigt. Det handler til en vis grad om retten til at ønske hjælp til at få bad minimum to gange ugentligt. Det drejer sig også om mange andre ting som for eksempel garanti for at offentlige byggerier og renovationsopgaver skal sikre at de fuldføres efter danske lønninger og arbejdsregler samt at der skal sikres kædeansvar. Det drejer sig om sikring af grønne områder og bedre vilkår for psykisk syge, det drejer sig i det hele taget om at sikre samfundets svageste for et minimalt beløb, med andre ord et mindre beløb (en brøkdel) end bankverdenen er blevet sikret med de seneste 5 år.
Som regeringen (og den åbenbart totalt ukritiske presse) angiver er ideerne gode, men lovgivning på områder der vedrører kommuner (og regioner) må man respektere kommunal selvbestemmelse.

Kommunernes selvbestemmelse

Bloktilskud er et tilskud hvor formålet med pengene ikke er betinget. Pudsigt nok findes der betingelser til kommunerne. For eksempel omkring biblioteksbetjening, børne- og ungeområdet, skoler og til dels idræt. Altså kan kommunen ikke bare bygge et rådhus for hele bloktilskuddet.
Men kommunerne kan i forhold til lovgivningen! sikre sig at en del af bloktilskuddet kan forvaltes af kommunen selv. At der så er et kommunalt udligningssystem i forhold til overskud på den kommunale betalingsbalance kunne jo være en mulighed for at bruge penge bare for at bruge dem. Så de i hvert fald blev brugt i kommunen. Som jeg hører mange borgmestre er det i hvert fald et argument for at beholde de penge man har fået dels som bloktilskud og dels som kommuneskat. Og nu vil kommunerne så også råde over penge der gives til ældreområdet.
Hvorfor fan tvinger kommunerne og deres folk i folketinget ikke til at kommuneskatten skal være selvstændig og at statsskatten skal udgøre forskellen på en landsskat. Så alle betaler skat i samme omfang og så de rigeste betaler til staten og de fattigste til kommunen. Hvorfor skal der være udligning og fattige områder, samtidig med at huspriser i de rigeste områder af Sjælland stiger og priserne i udkantsområderne falder?
Hvis kommunerne skal bestemme selv er det vel en ide, at de skal stå til ansvar i forhold til lovgivningen, eller hvad?

Lovgivning

Nu er vi så kommet til spørgsmålet om en finanslov, som støttepartiet Enhedslisten ikke kan godkende, fordi regeringen ikke vil lovgive. At regeringen ikke vil lovgive er dog ikke et udtryk for at regeringen ikke vil lovgive, men snarere et udtryk for at den ikke vil gennemføre en lovgivning som de ikke selv har styr på.
Der findes masser af lovgivning på det kommunale område og serviceloven er jo heller ikke et A-4papir med en hensigtserklæring. Problemet er nok snarere at regeringen vil sikre sig at Enhedslisten ikke er en kamphund, så længe den er god at gå tur med og så længe den knurrer når andre skødehunde og onde mennesker kommer forbi. Ingen hundelov, så længe hunden kan holde det uønskede fra døren. Men samtidig skal hunden have mundkurv på, så den ikke bider sin egen families venner. Ikke fordi den har gjort det, men simpelthen fordi den MÅSKE kunne gøre det på et eller andet tidspunkt.
Lovgivning om virkelig vigtige ting (menneskers fremtidige rettigheder) står i skærende kontrast til lovgivning om mulige kamphunde, krumme agurker, kompostorme og kanelsnegle. Men nej, vi kan ikke bestemme over kommunal selvstyrelse. Jeg siger bare "ØH", hvad kan vi bestemme over. At katte og hunde skal have tegn og halsbånd, at narkomaner skal have et fixerum i de store byer, at kontanthjælpsmodtagere skal blive så fattige at de mister deres bolig og familie? Hvor står lovgivningen egentlig når vi spørger de skiftende regeringer?
Staten lovgiver om alt og overlader til kommuner (og til dels regioner) at forvalte lovgivningen. Staten overlader selvstyre til kommunerne på baggrund af en økonomisk lovgivning, som dog kræver udligning (både til stat og til andre kommuner). Staten lovgiver, det gør kommunerne ikke. Kommunerne forvalter.

Ret til bad

Det er selvfølgelig helt fint at der udstedes en ret til at alle ældre får mulighed for hjælp til to gange bad på en uge eller eventuelt mere. Men skal vi ikke lige starte fra begyndelsen?
Mange ældre mennesker kan selv finde ud af at gå i bad, dog findes der en del der ikke kan. Det kan skyldes at de er medicinerede og derfor ikke kan holde balancen stående under en bruser. Det kan skyldes at de skal sidde ned for at blive vaskede, at de skal gå med ble og derfor ikke er i stand til både at skifte ble, vaske sig og tørre sig. Det kan skyldes at de lider af en af de mange sygdomme som rammer ældre mennesker eller (de få) førtidspensionister. Det kan faktisk helt enkelt skyldes at de ikke kan finde ud af at tage bad på grund af demens eller tilsvarende sygdomme.
Mange af de mennesker der kan finde ud af selv at tage bad er faktisk meget imod at modtage hjælp. Det er for de fleste en så stærk berøring af intimsfæren at den vækker afsky. At få hjælp til bad er at bede om hjælp, ikke at kræve.
At give disse mennesker rettigheder gennem lovgivning burde ikke være et problem, sammenlignet med den øvrige lovgivning som pålægger kommunerne nogle ansvar på andre områder. Tværtimod burde det være enkelt at lovgive om det. Det er jo ikke nogen binding. Tværtimod vil de visitationer som har været omtalt som løsningen være en binding af demokratiet. Visitationer har de seneste mange år været brugt til at spare penge, nok er de gennemført, men i nogle tilfælde er det tilstrækkeligt til ikke at få hjælp at den visiterede selv kan åbne døren!

Politik

For mig at se er det her et helt enkelt politisk spil. Det går ud på hvem der har magten, ikke bare nu, men også fremover. For Regeringen og Enhedslisten er der jo ikke nogen tvivl om at Regeringen vil fremstå som den "gode" magt, gerne med "hjælp" fra Enhedslisten, men at give Enhedslisten Credit for finansloven er jo ikke et mål, regeringen skal fremstå som en social og myndig regering. Sært nok fremstår regeringen i mine øjne som en regering der hele tiden fører en anden politik end den de selv lagde an til da de tre partier overtog magten. Der er ikke andet end at gå tre skridt frem og derefter to tilbage i den politik der føres, desværre. Måske går Socialdemokraterne og SF hver for sig 1 skridt frem, men selv om de forsøger at undgå at gå tilbage er det helt sikkert at de alle går et skridt tilbage.

Lovgivning

Set med mine øjne er lovgivning vedrørende ret til bad lige så ligegyldigt som at tvinge gymnastikelever til at slutte under den kolde bruser efter gymnastik, men da det vil være vanskeligt at lave en lov der tvinger kommuner til at bruge penge til det de er beregnet på er det nok lettere at tilføje en paragraf (stk. ?) til allerede gældende lovgivning.
Det drejer sig jo ikke om karbad eller ret til at bruge svømmepøl. Det her drejer sig udelukkende om anstændighed, nemlig at folk, der ikke vil lugte af lort eller tis, mennesker som føler sig skamfulde fordi de ikke kan vaske sig selv, eller ikke kan vaske arme eller ben, fødder eller armhuler, skridt eller røv (for at sige det lige ud), bliver tilbudt en hjælp som gør at de kan møde omverdenen uden at blive flove eller blive væk.

At blive badet

Der er overhovedet ingen luksus i at få tilkendt et bad af det offentlige, og hvis der bare er én som tror at det er dyrt for samfundet, så glem det. Det er dyrt for selvtilliden hos det enkelte menneske, der ikke selv kan gå i bad, og det er dyrt at skulle acceptere at blive rørt ved hvor mange synes det er intimt.

Skam jer, som ikke synes der skal være garanti for at blive vasket. Det er de færreste der vil udnytte det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar