tirsdag, juli 30, 2013

Nulløsning

Af uforklarlige årsager skal vi i vort lille land tage stilling til såkaldte nulløsninger, altså løsninger der ikke koster noget. Princippet er at vi skal foretage os noget økonomisk uden at bruge penge, lidt svarende til at vi skulle afskaffe mennesker der var i vejen under anden verdenskrig. Ja, i princippet kan vi kaste blikket på Ungarn og se at også her behandler man anderledes mennesker anderledes, fordi de er anderledes. Tillykke Verden, vi har fået konsensus for at behandle anderledes tænkende anderledes, for at se ned på mennesker med en anden religion eller hudfarve. Vi giver med andre ord os selv ret i at vi har ret!

Pengene

Det dejlige ved at leve i et "velfærdsland" er at vi alle har penge nok. Når vi ikke har det, kan vi tære på vores opsparing via en rekordhøj skat, og når vi har penge nok kan vi spare op til vores eller vores nærmestes (det gælder nok nærmest alle danskeres) økonomiske sikkerhed i dårlige tider. Altså en ekstremt høj skat - set i forhold til alle de ekstremt lave skatter i andre lande. Velfærd er altså i bund og grund noget vi betaler til solidarisk, ved hjælp af skatter på de penge vi tjener når vi arbejder for at skabe værdier for andres investeringer.
Investeringer er som det også fremgår af de regeringer vi har haft de seneste 20 år nødvendige for at skabe kapital til at skabe arbejde til dem der skal tjene penge for at skabe kapital til at sikre at dem der skaber arbejde kan leve uden at arbejde for penge!
For en sikkerheds skyld skal vi alle eje noget eller have noget af værdi, så er vi nemlig bundet af kapitalismens hovedregel: Hvis du har noget vil du kæmpe for at beholde det! Hvis du ikke vil kæmpe for at beholde det træder plan B i kraft: Du bliver nødt til at kæmpe for at beholde det; ja der findes sågar en plan C: Hvis du opgiver at kæmpe for det, bliver du tvunget til at kæmpe for det alligevel. Kombinationen minder temmelig meget om slaveriets præmisser, her er det bare ikke overlevelsen der er det primære, men pengene. At have ejendom (selv om det i virkeligheden er alle andre der ejer din ejendom.

Ejendom

Jeg har aldrig ejet andet end et par kilo bøger og lignende. Jeg har mistet eller er frataget min ejendom i forbindelse med samfundets ret til at inddrage min ejendom, når jeg ikke kunne betale til samfundet udover mine skattepenge. Altså beslaglæggelse af skyldig gæld til det offentlige.
I den sammenhæng må jeg jo nok indrømme at jeg har betalt ca 40% af alt hvad jeg har tjent i skat, gennem livet næsten 25% i moms samt alt hvad det offentlige har kunnet tage fra mig når jeg ikke kunne betale mine regninger i tide. Man kan så diskutere om staten har frataget mig min ejendom eller blot straffet mig for at skylde stat og kommune flere penge end jeg har kunnet betale.
Udover at betale de mange procent af min indtægt ved at arbejde for andre har jeg også mistet penge i flere andre sammenhænge. Jeg har betalt siden mit 17 år til A-kasse og fagforening, jeg har forsikret mig i hoved og røv med livsforsikring, tyveriforsikring og familieforsikring og hvad det ellers hedder. Da jeg skulle bruge nogle af de penge jeg havde sparet op i forsikring var det pludselig ikke muligt at få dem udbetalt, fordi en forsikring angiveligt er kollektiv. Bortset fra at aktionærer kan hæve overskuddet, som bestemmes af - ja gæt nu: aktionærerne. Jeg har altså btalt for noget jeg ikke har fået, noget jeg ikke kan få, jeg har betalt for noget andre har fået, mens min ejendom aldrig blev til noget, fordi mine penge udelukkende gik til andres investeringer og ejendom.

Nulløsningen

Som tingene ser ud nu er nulløsning et plusord. Ingen skattestigning, ingen ekstra udgifter. Ja heller ingen omkostninger i forbindelse med investeringer eller arbejde. For de mennesker der kan finde et arbejde er en nulløsning simpelthen en løsning der hedder at omkostninger ikke stiger trods omkostningsstigninger i det omgivende samfund. Undskyld mig. Jeg glemte at prisstigninger med mere heller ikke skal berøre mennesker der tjener penge, hvilket selvfølgelig i sagens natur betyder at alle skal betale for inflationen. En nulløsning er altså en løsning der medfører nul udgifter, nul skatter og nul inflation osv. for nogle få! Alle andre må i sagens natur betale, efterdi ingen værdier kan blive stående i nul i et samfund der bygger på værdier. Alligevel skal selv den yderste venstrefløj bruge tid på at spekulere i økonomiske værdier, fremfor menneskelige. En nulløsning, som højrefløjen kan prale af. Proselytterne får alt. En nulløsning som venstrefløjen burde have problemer med. Løsningen går nemlig mod nul indtægter, nul hjælp og nul social opbakning.

Danskere

Jeg er så heldig at jeg lever i et demokrati og ikke kan få politisk asyl som en vis amerikansk "Whistleblower" der har begået "en storstilet kriminalitet". Jeg må altså leve videre med at jeg ikke er "god" nok til at søge andre græsgange, samtidig med at jeg til fulde forstår somaliere og afghanere, såmænd også iranere, irakere og makedoniere samt alle dem jeg ikke har nævnt, når de søger om at blive danskere.
Nu er danskere jo historisk et sammenbragt folk. De første af os kom nok efter en af istiderne, vi besatte både Normandiet og hele England, i perioder herskede vi over det meste af Skandinavien og fortalte alle andre hvordan de skulle leve i deres eget land, ja vores stolteste minde er en gammel sten hvor en person påstår at han var danernes konge og gjorde alle danere kristne, trods det at det med kongeriget ikke har kunnet bevises og at kristenheden allerede var indført i Danmark. Jeg har sådan lidt på fornemmelsen at vi slipper for sådan et monument fra Anders Fog Rasmussen, men er altså ikke helt sikker.

Nulløsninger

Politisk vil alle nulløsninger altid være løsninger der ikke bærer udvikling i sig selv, altså løsninger der ikke indebærer noget som helst. Hvis vores politiske fremtid går ud på at vi ikke skal gøre noget som helst, ikke ønske fremskridt for os og vore medmennesker har vi da ikke bare scoret et selvmål, det er sandsynligvis det største kollektive selvmål der kan scores på en gang!


mandag, juli 29, 2013

Sommer

Varmen er over os - hedebølge og forbud mod engangsgrill etc. Vi er i gang med det danske vejr endnu engang. Sne  lige før foråret, sommer lige før efteråret og efterår resten af året. Tja, forår får vi jo også af og til og det ligger oftest i sommeren. Der er altså intet nyt hvad angår årstiderne, bortset fra at vi har flyttet skoleåret en uge for at udnytte sommeren, eller hvad?

Årets gang

Den 1. oktober skal jeg til København og står ved en fane med ordene "LORTE REGERING". Det er nemlig den dag folketinget åbner.
Som radio- og TV-journalist er jeg jo ganske klar over at politikere ikke holder ferie hele tiden, de skiftes til det. På samme måde ved jeg at lærere holder sommerferie, men ikke hele tiden, nej de har også planlægning og forberedelse. Sommerferie er altså mestendels  en periode hvor man kan forberede sig på fremtiden ikke en periode hvor man holder fri (som i fri til at rejse til maldiverne fordi man har råd) Nej man holder fri fra pligter for at kunne klargøre sig til næste års arbejdspligter. I sommervejret mens jeg arbejdede med radio og TV, mest radio hvad politikere angår, Havde jeg ofte folketingspolitikere med på telefon fra Christiansborg. De arbejdede med deres ordførerskaber, med deres politik og med deres plads i det politiske billede. De var med andre ord til stede i en stor del af sommerferien. Som folkeskolelærere var de faktisk på arbejde en stor del af ferietiden for at være klar til det kommende år.

DF

Men selv Dansk Folkeparti hykler. Pludselig er alle politikere på ferie fra maj til oktober, trods det at DF har folk på tinge hver dag, trods det at Enhedslisten har folk på tinge hver dag, ja selv om statsministeren har daglig kontakt til folketinget i hele "ferieperioden". Selvfølgelig holder politikere fri, det manglede da bare. Nogle politikere (især i de små partier) har ordførerskaber der kræver en nærmest umenneskelig indsats, mens de største partier har stemmekvæg, der blot skal stille op til lovforslag i folketingets 3.behandling for at få flertal.
Alle partier har i dag politikere der bloter politikere. Som i Liberal Alliance er der nogle der taler hele tiden, mens andre er valgt uden at deres meninger høres. Politik er ikke bare åbenhed, det er også lukkethed og tavshed. Men stadig en stemme. Og det gælder hele vejen, tro ikke at Enhedslisten eller De konservative ikke har stemmekvæg - det findes i alle partier.

Nordvestpassagen

Pudsigt nok har Nordvestpassagen (sejlrenden nord om Alaska fra Atlanterhavet til Stillehavet) fået en renæssance, da vi mennesker har gjort hvad vi kan for at ødelægge klimaet og nu kan det snart lade sig gøre at sejle nord om Amerika og hen over et Grønland der sikkert vil være oversvømmet. Men vores sommer er lige så usikker som altid. Med høje temperaturer, med masser af regn og med masser af usikkerhed hvad vejrprognoser angår. Men sommer får vi jo hvert år, vi har bare sommer på samme måde som vi har hvid jul: Vi ved ikke hvornår eller hvorfor den kommer! Som barn elskede jeg sommer og varmt badevand, jeg elskede vinter og muligheden for at lave snemænd og sneborge, faktisk elskede jeg også efteråret med så meget blæst så jeg var ved at blive blæst omkuld i november og kunne læne mig 75 grader frem og stadig stå oprejst. Vejret kom når det kom og sommeren var bare en del af min opvækst og mit liv.
Nordvestpassagen ligger i øvrigt som en slags ringvej ikke så langt fra mine  bedsteforældres ejendom i det nordlige Århus, i nærheden af Skovbakkens baneanlæg og kun få minutter fra Christiansbjerg.

Så meget for den sommer

Vi fik en masse vand i foråret og brokkede os, nu har vi de seneste uger fået en masse varme og brokker os. Faktisk er vores brokkeri ligegyldig i forhold til de mennesker der lever at have ejendom og jord. Det er nemlig jordiske værdier til forskel fra fremtidige værdier eller tænkte værdier. Sommerens varme udgør på en måde en værdi fordi det pludselig er mere dansk at holde ferie i Danmark end i Spanien eller Portugal eller Grækenland. Eller ...
Men vi har fået sommer og vi bliver røde, vi får fregner, ja vi får hedeslag og selv musikfestivalerne er for varme, men så er det jo godt at afgiften på sodavand er sat ned selv om det ikke kan mærkes på prisen. Og da vi endelig fik en smule vand ville vi egentlig hellere have haft tordenvejr til at rense luften. Gad vide om sommeren nogen sinde har tænkt sig at være sommer som vi ønsker det. Ja måske skal vi tænke lidt mere mover hvordan vi ønsker sommeren skal være - det kan jo være os der ikke helt ved hvad vi egentlig ønsker.

søndag, juli 28, 2013

Venneanmodning

I dag er det tre år siden der tikkede en venneanmodning ind på facebook. Jeg mødte en pige til Samsø Festival, og vi talte sammen over nogle øl og fandt ud af at vi begge var på facebook. Jeg forsøgte at finde hende uden held. Hendes navn er så almindeligt at det ikke bare findes i Danmark, men i de fleste vestlige lande. Det lykkedes dog at finde hende på vejviseren, men trods hendes tre telefonnumre var der ingen der svarede på mine opkald.
Det viste sig at det var hende som administrerede sine børns mobiltelefoner og at det drejede sig om sms'er, altså var det ikke taletid.

Fødselsdag

Men 28. juli fik jeg så en venneanmodning. Jeg vidste straks hvem det var selv om der altså er tusindvis med det navn (den korte version - jeg har ikke hørt om andre piger der hedder Christian). Jeg accepterede anmodningen og begyndte samme dag at skrive på fjæsbogen med hende.
Faktisk vidste jeg ikke ret meget om hende og hendes tilværelse trods vores timelange snak til Samsø Festival. Men jeg kunne lide hendes humør og hendes latter.
Det viste sig at hun boede i sit eget rækkehus og at hun havde et ekstra værelse. Jeg havde i tidernes morgen (i 1970'erne) haft en kæreste som var et par år ældre end mig, som kom fra Odense og som jeg havde besøgt. Siden var mine besøg i Odense indskrænket til møder i Eksperimenterende Danske Brændevinsamatører, hvilket indebar at jeg var kørt direkte til mødelokaler uden at have set andet end tilkørselsvejene. Men jeg kunne huske (svagt) den indre by med de gamle huse, selv om jeg ikke vidste hvor de egentlig lå.
Men jeg blev inviteret: http://bostavnsbo.blogspot.dk/2011/02/at-vre-vk.html
Og så fandt jeg samtidig ud af at det var på hendes fødselsdag hun havde sendt sin anmodning.

Turist i Odense

Jeg kom til Odense cirka tre uger efter. Vi var i byen i Odense, Vi tog til Enebærodde, jeg fik set verdens korteste færgerute i Stige. Jeg blev vist rundt en uges tid, inden vi blev enige om at hun skulle se hvordan jeg boede på Samsø. Så tog vi derover.
Vi kunne lide hinanden, vi kunne le sammen og vi kunne sætte pris på en kold øl i hinandens selskab. Kort sagt vi blev det man kan betegne "kærester", hvilket jo også indebar fysisk nærvær. Det var dejlige tider med kys og kram og holden af, masser af latter og nærvær.
I samme periode havde jeg været på kontanthjælp i et halvt år og skulle derfor bruge mine økonomiske aktiver for at blive forsørget af samfundet. Med andre ord min pensionsopsparing skulle hæves i "utide" hvilket betød at de 175.000 kroner blev langt mindre når der skulle betales skat på 60% af beløbet og det blev til ingenting når jeg skulle betale ubetalte regninger og de gebyrer der var løbet på.

Som fattig mand uden pension og uden penge flyttede jeg til Silkeborg og boede hos min far. Uden penge skal man svede for de penge man får og jeg måtte finde aktivering hvis ikke jeg kunne finde arbejde. Jeg drog til Odense og opsøgte alle mulige arbejdspladser, selv hvis de kun kunne tilbyde mig 4 ugers aktivering. Og jeg fandt en arbejdsgiver som ikke kunne garantere mig noget som helst andet en aktivering. Jeg slog til, fordi jeg så kunne være hos mit hjertes udkårne.

Kærligheden

Jeg flyttede til Odense, men min aktivitet blev afbrudt efter 8 uger, fordi arbejdsgiveren ikke kunne garantere hverken løntilskud eller fast arbejde.
Men vi fik et år med kærlighed, masser af latter og dejlige oplevelser. Et fabelagtigt år, som jeg altid vil mindes med glæde, ja som jeg håber vi kan gentage en dag.
Men kærlighed er oftest forbundet med smerte, og jeg var efterhånden mere i vejen i forhold til hendes liv, at en af sønnerne fik psykiske problemer gjorde det ikke lettere. Intet blev lettere, og min kærlighed blev ikke mindre, bare meget mere besværlig. Med andre ord jeg gik mest i vejen!

Pligterne

Jeg blev aktiveret hos Dansk Supermarked, en arbejdsplads der genererer kapital til A.P. Møllers konsortium uden at lønne medarbejdere. Ingen uddannelse eller ansættelse. Bare ord om at det var overvejet som en mulighed når jeg havde arbejdet gratis i et halvt år. Jeg skulle dog hele tiden bevise at jeg var arbejdsmarkedsparat - selv om jeg fik flere sygdomme i forbindelse med det hårde fysiske arbejde var jeg forpligtet til at arbejde, ellers ville jeg blive sat til at arbejde!
Min fritimer brugte jeg derefter på politisk arbejde, det var min måde at finde et nyt sted (Odense). Når jeg forsøgte mig i det lille hjem var mine intentioner måske ikke helhjertede, under alle omstændigheder var det lettere at jeg lod være med at lave mad, tømme opvaskemaskinen eller støvsuge - kæresten blev alligevel nødt til at gøre rent efter mig.
Fra at være kæreste, fra at være den der kunne le sammen med hende, fra at være den positive indflydelse på livet blev jeg pludselig til en pligt! En kæreste der var mere i vejen end egentlig en kæreste.

Samfundet

Nu er jeg altså en sur pligt, der bor hos min kæreste som kun er kæreste når hun har overskud. OG så skal jeg pludselig forsørges fordi jeg bor hos min kæreste - af min kæreste, som har deltidsarbejde og dermed skiftende indtægter fra måned til måned. Med andre ord nogle måneder kan vi få "supplerende kontantanthjælp" udbetalt når pengene ikke har rakt måneden før eller risikere at betale tilbage når vi har fået udbetalt for mange penge i en måned hvor kæresten har haft ekstra arbejde. Jeg vil i den sammenhæng ansøge om at blive administrator af alle disse tvungne tiltag i utide, så kan jeg måske forsørge mig selv og kæresten.

Tillykke

At hun har holdt mig ud, skældt mig ud og smidt mig ud er set med mine øjne helt naturlige reaktioner. I dag har hun fødselsdag, i dag er det tre år siden vi blev virtuelle venner og i dag er der et år til hendes runde fødselsdag. i dag ligner hun sig selv, hendes latter er lisså dejlig som da jeg hørte den første gang. Hun er dejlig som hun var da vi blev kærester og jeg elsker hende.

I øjeblikket bor jeg til leje hos hende. Jeg arbejder i Aarhus og vi ses ikke ret meget - måske skal der indføres en regel om at vi er kærester fordi vi sms'er og fjæsboger hver dag.
Tillykke min ven og må vi få lov til at være de nærmeste venner uden at skulle skilles af samfundsmæssige hensyn. Jeg elsker dig.

onsdag, juli 24, 2013

Kontanthjælp

Forleden kunne man læse at kontanthjælpsmodtagere var stillet i udsigt at de skulle rengøre huse hvor bygningsværket indeholdt asbest. På den måde kunne den pågældende kommune aktivere kontanthjælpsmodtagere og samtidig få løst forureningsproblemet.
Efter at denne fremgangsmåde kom frem i medierne blev ideen dog modstræbende taget af bordet. At sende kontanthjælpsmodtagere på et giftigt og dermed farligt arbejde var at strække sig for langt, især når medierne tog fat i problemet.
Efterfølgende var der så en velmenende ven som påpegede at i den slags situationer skulle man gå til fagforeningen. Det lyder fornuftigt, bortset fra at der ikke er én procent på kontanthjælp der er medlem af en fagforening, ikke engang Krifa!

Ret og pligt

Det vi taler om er i virkeligheden statens lovgivning på området "kontanthjælp". Det er staten der lovgiver og kommunerne der er den udførende myndighed. Kommunerne er samtidig pålagt økonomiske opgaver som hænger sammen med den kommunale udbetaling af visse overførselsindkomster, som eksempelvis kontanthjælpen. På samme måde som staten Dannmark er underlagt EU-lovgivning og derfor ikke må fremstille Feta-ost eller undlade at udbetale børnechecks til midlertidigt arbejdende personer fra andre EU-lande osv. Feta-osten (der sandsynligvis er mere Feta end den der fremstilles i Grækenland) hedder derfor "salatost" eller som den oftest købes "salat-tern". Hvad børnechecken angår overvejer politikere seriøst at afskaffe checken og erstatte den med en anden udbetaling, så det kun er danske statsborgere der kan modtage pengene.
Som med kommunerne drejer det sig om krumspring. Når kommunerne ikke må udbetale overførselsindkomster, når kommunerne ikke må langtidssygemelde eller give førtidspension, må de løse den pålagte opgave med en høj grad af fantasi og effektivitet.
Her er der så et men ...

Rettigheder

Det fremgår af udtalelser og lovgivning at modtagere af kontanthjælp har rettigheder. Jeg vil her opremse alle de rettigheder man har, dog undtaget de rettigheder der i virkeligheden er pligter. Her kommer de: ...
Det var så rettighederne, nu til pligterne.


Pligter

Se nu er der anderledes styr på det. Pligter for at opnå de ovennævnte rettigheder er der nemlig mange flere af.
Du har pligt til at blive aktiveret, ikke bare indenfor det område du er egnet til eller uddannet til, nej du har pligt til at tage enhver anvist opgave. Det være sig et jobsøgningskursus, arbejde i det kommunale værksted eller pensionistservice, hvor kommunen udnytter den gratis arbejdskraft til at få lavet noget som ellers ville kunne give arbejde til én eller flere selvstændige erhvervsdrivende. En pligt der altså skaber flere arbejdsløse fordi iværksættere ikke kan få fodfæste indenfor disse områder.
Du har pligt til at søge arbejde. Ikke blot et arbejde du kan magte, nej du skal søge et vist antal jobs i en angivet periode (tre måneder), uanset arbejdets karakter. Ikke noget med at have en dårlig ryg eller et synshandicap. Pligten gælder alle uanset fysisk formåen.
Du har pligt til at "stemple ind" på internettet en gang om ugen for at "bevise" at du søger arbejde. Trods det at der bevisligt ikke er nogen mulighed for at kontrollere om du søger arbejde i virkeligheden. Dette er en pligt til at bevise at du kan gøre det du får besked på. Sandsynligvis den allertåbeligste paragraf i lovgivningen, som i øvrigt også gælder alle andre arbejdsløse, selv deltidsarbejdende.
Du har pligt til at møde op til individuelle samtaler hver tredje måned. Individuelle samtaler der består i at omkring 50 mennesker indkaldes, får en oversigt over de pligter man har - i de fleste tilfælde de samme pligter man havde tre måneder før - hvorefter de personer der netop er kommet på overførselsindkomst indkaldes til en personlig samtale med en vejleder der herefter skal vurdere om man skal til samtale med en af jobcenterets vejledere, eller hvis du har været arbejdsløs i 6 måneder, fordi så skal du aktiveres. Og det er en pligt for sig.
Du har pligt til hver 6. måned at blive aktiveret. Hvis ikke der er noget du er egnet til har jobcenteret opfundet den flade tallerken: Aktivering i form af ingenting. Du skal simpelthen bevise at du er i stand til at møde kl. 8.30 (dem der skal kontrollere dig skal jo ikke alt for tidligt op), herefter har du pligt til at benytte jobcenterets pc-park fra forrige årtusinde til at søge arbejde eller aktivering eller andet som kan få dig til IKKE at indgå i statistikken over ledige på arbejdsmarkedet. Som prikken over i'et har du sågar pligt til at gå hjem når klokken er 16, simpelthen for at bevise at du er i stand til at møde til tiden og at gå til tiden.

Flere pligter

Nu kommer jeg så til de pligter som er affødt af at blive underholdt økonomisk af det offentlige. Her drejer det sig om penge, hvilket medfører meget hårde pligter i et samfund hvor ejendom og kapital er alfa og omega.
Hvis du har en opsparet ratepension eller hvis du ejer dit hus eller en båd, ja, i princippet hvis du ejer ret meget andet end en cykel,. et fjernsyn eller et køleskab, er du forpligtet til at omsætte din ejendom til kapital. Ikke noget med at du kan vente med at omsætte til du eventuelt kan få lidt ud af din investering, nej det er her og nu, ingen kære mor eller noget. Hvad en opsparet pension angår har man så fordi man har fået et personfradrag (eksempelvis 42%) pligt til at betale 60% for at hæve sin pension i utide. Tvang er altså rent juridisk i utide!
Du har pligt til ikke at have en formue på mere end 10.000, idet et beløb større end dette anses for at være tilstrækkeligt til at leve for, på forunderlig vis besluttet af mennesker der har en månedsindtægt som er op til 50 gange større. Resultatet af denne pligt er også at man fravælger alle former for arbejdsløshedsforsikring og hvad man i øvrigt kan fravælge af omkostninger, bemærk også at de mennesker der er på overførselsindkomst sjældent har råd til egen bil, selv om det måske ville være det allervigtiste redskab til at komme på arbejdsmarkedet igen.
Du har gennem hele forløbet pligt til at rette dig efter hvad du får besked på. Udebliver du fra et møde er det sjældent nok at du stiller med en sygeattest, idet det er jobcenteret der skal betale og det vil de ikke, eftersom alle modtagere af kontanthjælp lyver sig sygere end de er og eftersom familielægen holder hånden over klienten. Altså skal du møde når du får besked. Skulle du være til jobsamtale eller måske have fundet en mulig arbejdsgiver, skal du være helt sikker på at få et job, ellers er det jobcenterets opgave at straffe dig for udeblivelse til samtale (som jo oftest består i at du møder op til tiden, får oplæst reglerne i forbindelse med power-point og derefter bliver sendt hjem med beskeden om at du indkaldes inden for de næste tre måneder, i henhold til lovgivningen på området.

Aktivering og pligter

Men vi er slet ikke færdige med pligterne endnu.
Hvis du er så heldig at du slipper for meningsløs aktivering, jobsøgningskurser eller anden aktivering, som jo bare går ud på at bevise at du kan møde til tiden og gå til tiden uden at lave noget som helst fornuftigt i den mellemliggende tid, så har du også pligter.
Du har pligt til at arbejde i det aftalte tidsrum mellem arbejdsgiver (haha - han er sgu arbejdstager, idet han får sin arbejdskraft gratis) og jobcenter, især fordi du skal arbejde minimum 30 timer (i realiteten minimum 35 timer), men hvor andre ansatte efter overenskomst ofte har betalt middagspause er du som kontanthjælpsmodtager ikke berettiget til denne pause. Tæl lige fem dage af en halv time og fortæl mig at du ikke arbejder mere end overenskomstansatte - jeg får det til 2½ time oveni 35 timer, hvilket giver en halv time mere end arbejdstiden for lønnede medarbejdere.
I forbindelse med aktivering skal du også finde dig i en rejsetid på 1½ time hver vej til aktiveringen. Du har pligt til at møde, også selvom de 10.600 kr før skat er brugt på husleje og transportomkostninger. Hvis du udebliver kan jobcenterets økonomimedarbejder straffe dig ved ikke at udbetale kontanthjælpen, hvilket i min optik vanskeliggør det at møde til en aktivering, især taget i betragtning at man er nær ved 100% afhængig af offentlig trafik, som er sparet helt væk i forbindelse med andre statslige øvelser på det økonomiske område. Med disse omkostninger i forbindelse med ikke at have et arbejde springer det mig i øjnene at de fleste kontanthjælpsmodtagere lever ekstremt usundt. Enten er det fed mad, eller meget lidt mad, måske er det smøger eller alkohol der belaster budgettet, men under alle omstændigheder vil det gå ud over vitale organer, det vil få indflydelse på tandhygiejne, synssansen og medicinering efter lægebesøg.

Flere pligter

Når du endelig taler med en vejleder på jobcenteret har du pligt til at sige det som vejlederen vil høre. Hvis du for eksempel truer med at slå din vejleder, truer med at ville skide på den åndssvage lovgivning eller blot truer med at gå fordi du ikke får noget som helst ud af den "personlige" samtale, så er du pligtig til at sige et meget stort undskyld, efterfulgt af, "det skal aldrig ske igen". Med andre ord har du pligt til at acceptere tåbelighed, overfladiskhed og uduelige medarbejdere. Lad mig så lige tilføje at der findes ansatte i systemet der gør et stort arbejde, og der er pligterne selvfølgelig til at leve med i et vist omfang.
Skulle du komme i aktivering, hvor du altså i princippet arbejder uden at få løn, har du også pligter. Disse pligter er dog til dels din "arbejdsgivers". Du skal nemlig arbejde det aftalte antal timer, og hvis din arbejdsgiver sender dig hjem fordi der ikke er noget at lave skal han sikre sig at du kan arbejde det manglende antal timer i en anden sammenhæng. Du har nemlig forpligtet dig til at arbejde det aftalte antal timer, og din arbejdsgiver har tilsvarende forpligtet sig til at du opfylder aftalen.
Du har også pligt til ikke at opgive. At blive eller være syg er ikke en mulighed. Til gengæld har du pligt til at få din kæreste eller kone til at forsørge dig. Underligt nok vil den udvidede forsørgerpligt kun medføre en ting: endnu flere ensomme, endnu flere enlige og endnu flere frustrationer hos kærester, børn og familie. Men pligten tæller dobbelt for lovgiverne, der jo aldrig har overvejet at lade sig forsørge af familien frem for at bestemme sin egen løn og pension!
Pligten kalder. Jeg har selv fundet en aktivering, hvor jeg kan gøre gavn for en forening der ikke har råd til at ansætte en person med en uddannelse svarende til min. Der er en masse regler for hvordan jeg skal arbejde, og hvordan det bliver kontrolleret at jeg også arbejder. Af uransagelige årsager er der ikke bare en paragraf i lovgivningen om aktivering der siger at resultatet af aktiveringen skal vurderes, tværtimod er der adskillige punkter der handler om løntilskud. Som om løntilskud giver resultat i form af et arbejde. Ikke engang pension eller genoptjening af dagpengeretten følger et løntilskud!

Den sidste pligt

Der er i virkeligheden langt flere pligter, men den sidste pligt for en kontanthjælpsmodtager er at lyve overbevisende. Hvis du bliver mistroet af jobcenteret har du kun to muligheder for at overleve: At sige sandheden eller at lyve. Hvis man vælger sandheden vil man omgående blive mistænkt for at lyve og man risikerer at miste retten til kontanthjælp på baggrund af offentlig mistro. Hvis man derimod sætter sig ind i hvad de gerne vil høre, siger det de gerne vil høre og dermed lyver overbevisende, så har man en fair chance for at overleve - og skal jeg tilføje - for måske at komme i arbejde igen, fordi man i det mindste har en (overførsels)indkomst som gør at familien ikke skal forsørge en. Det er simpelthen for svært psykisk at blive forsørget af familie, som dermed må give afkald på de goder som de har arbejdet for at opnå.

Rettigheder

Jeg vil gerne ovenpå denne svada af pligter gentage hvilke rettigheder man har som kontanthjælpsmodtager. De kommer her: ...

tirsdag, juli 23, 2013

Agurketid

Politikerne holder sommerferie, andre mennesker holder sommerferie, selv pressen holder sommerferie. Hvilket betyder at dem der arbejder i sommerferien laver så lidt som muligt, de overlader simpelthen til politikere og presse at lave de nyheder der skal laves hver dag - også i sommeren.
I går så jeg således Deadline kl. 22.30, hvor der ikke var en eneste omtale af noget der var sket i Danmark (OK at militæret trækker tropperne ud af Afghanistan i løbet af de kommende dage kan man selvfølgelig godt kalde en national nyhed, og at der foregår en masse svindel i EU er jo en del af den politiske kultur i Danmark), intet overhovedet var åbenbart sket i vort lille trygge land, der overhovedet skulle berettige til at lave nyheder hver halve time i både TV og radio. Overhovedet intet!

"Ikke-nyheder"

Vi overfaldes derfor af nyheder der intet har med nyheder at gøre. Danmarks statistik kan konstatere at betalingsbalancen har det godt (det har Danmarks statistik sådan set oplyst hvert eneste kvartal siden 2008), Liberal Alliance har fået lyst til at forgylde bankdirektører på bekostning af SOSU'er (det er der intet nyt i), Enhedslistens spindoctor betragter demokrati som nyttigt for at ændre samfundet til fordel for borgerne (børnelærdom) og Venstre vil ikke sige nej til en turistminister (Nu er de fleste folketingsmedlemmer medlemmer af forskellige udvalg, der gør dem til stor-turister), men eftersom turisme falder i stimer og sæsoner er det selvfølgelig en interessant betragtning at vi kan få en turismeminister, når vi både kan have en økonomi- en finans- og en skatteminister er vi jo godt dækket ind hvad angår ministre på det statsøkonomiske område. Så hvorfor ikke en minister for turisme?

Kulturministeriet

I et enkelt tilfælde var Arne Melchior i et par år minister for trafik og turisme, siden har vore kulturministre (bortset fra Jytte Hilden) været fodboldministre. De har taget mod indbydelser til EM, OL og VM i populære sportsgrene, de har generelt brugt mere tid på den del af kulturen der kan kaldes professionel sport - ligegyldigt om de har været ministre i en socialdemokratisk eller en Venstre-ledet regering. Man kan kalde det populister som har brugt mere tid på at være sportsturister og mere tid på at bestemme hvordan de æterbårne medier skulle stå til ansvar for loven. Faktisk har de forskellige ministre der måske skulle have tænkt på andet end elitesport og statsdrevne medier samt tilskud til trykte medier (dagblade samt visse foreningers postomdelte blade - ex: Ældresagen) have brugt mere tid på at afdække kulturen, herunder definere hvornår en kultur der er defineret som kapitalakkumulernede er en anden slags kultur end frivillighedens kultur (det foreningsdanmark der bærer hele riget oppe ved at gøre et enormt, ulønnet arbejde - ikke for at tjene penge, nej udelukkende for at tabt viden skal formidles).
Vi har altså tre ministerier som fokuserer på forskellige sider af samfundets økonomi, men kun et ministerium der skal varetage kulturen, både den kultur der er økonomisk funderet og den kultur der bygger på frivillighed. OG så har vi også den kultur der er international - biennaler, fodboldkampe, kunstneriske hjælpeprogrammer i U-lande osv.
Det siger sig selv at kultur er et smertensbarn, når så forskellige interesser kun har et ministerium og normalt altid en minister der er glad for at blive minister, når det nu ikke kan være anderledes. Samtidig findes der tre ministerier for statens økonomiske anliggender.

Turisme og oplevelsespolitik

Turismen er jo et problem. Nogle mennesker ejer badelande, andre udlejer hestevogne eller biler til turister der opholder sig midlertidigt i en landsdel eller i landet overhovedet. Nogle mennesker har et lille galleri og håbet om at sælge et billede i ny og næ eller spiller for folk i gågaden, andre deltager som frivillige i store musik- eller kunstfestivaler.
Man kan selvfølgelig vælge at definere turisme på samme måde som kultur: Det der er penge i skal vi koncentrere os om, det frivillige arbejde er ikke nødvendigt at våge over. Jeg er sådan set indstillet på at der ikke skal være politisk bevågenhed i forbindelse med frivilligt foreningsarbejde, men så kunne man jo fra politisk side enten støtte eller frigøre frivillighedsarbejdet for skat, i stedetb for at lave en lovgivning der primært skal sikre staten indtægter. Noget som vel i sin natur burde ligge hos skatteministeren, der så kunne frigøre det frivillige arbejde for skat, i stedet for som nu at indføre regler for fonde og foreninger der drives ved minimale indtægter, der derefter skal beskattes (om ikke andet så med moms).

Turiststeder

De fleste danskere og udlændinge kender det grønne skilt med et hvidt "i" og ved at det viser frem til en form for turistinformation (et skilt, en planche eller et kontor der kan formidle lokalområdets tilbud til fremmede).
Problemet er ikke at der både er henvisning til vandreruter, til musiksteder og overnatningsmuligheder. Problemet er at turister ikke er ensartede. Hvis jeg skulle se en serie 4 fodboldkamp i et lokalmiljø jeg ikke kender ville jeg sandsynligvis ikke finde banen før kampen var forbi - jeg ville under ingen omstændigheder finde ud af om jeg kunne købe en dansk vand mens jeg så kampen. Hvis jeg havde lyst til at besøge en privat have, som ikke har bestemte åbningstider ville jeg være nødt til at droppe tanken, trods en positiv omtale fra en bekendt der havde været i haven på et andet tidspunkt, ja selv hvis jeg skulle have lyst til en byvandring hvor jeg kunne opleve byens vækst gennem forskellige bygningsstilarter ville jeg være nødt til at forberede mig hjemmefra.
Men badeland, Marina, Spisesteder, Overnatning og bowlinghaller, ja sågar Kirker og Supermarkeder kan jeg få oplysninger om i Turistbureauet. Af de nævnte er det kun kirkerne der ikke direkte er funderet på indtægter. Selv de lokale historiske eller i sjældne tilfælde andre museer supplerer deres udgifter ved at tage et adgangsgebyr! Kun i tilfælde af landsdækkende interesse kan eksempelvis Nationalmuseet, Glyptoteket  og få andre museer i København blive fritaget for at opkræve adgangsgebyr. Hvorfor lige de mest besøgte museer? Det giver vel ikke en bedre kulturel dannelse at gå på de største og mest nationale museer i Danmark og holde sig fra Gudenåmuseet eller grænsemuseet, fordi de ikke kan få dækket deres omkostninger uden at tage penge for adgang?

Turisme

Jeg har boet i et utal af danske byer, men har ikke i særlig stort omfang været rejsende, økonomisk turist. Men hver gang jeg har taget ophold i en ny by eller landsdel har det været mig magtpåliggende at finde ud af stedets sjæl. Jeg har deltaget i møder, gået på museer, jeg har sat mig ind i stedets særpræg ved at læse og gå ture, jeg har selvfølgelig også besøgt spisesteder og værtshuse, brugt lokale handelscentre, brugt det lokale bibliotek og handlet hos den lokale tøjhandler.
Hvis man kommer til et lokalsamfund kan man vel betragtes som turist, medmindre man har planlagt at slå sig ned i lokalsamfundet.  Men så enkelt er det jo ikke. Hvis man planlægger at slå sig ned og det viser sig at det ikke kan lade sig gøre og man derefter flytter efter få uger eller måneder har man jo blot været på besøg, altså ikke noget der bare minder om at være fastboende!
Så kan vi jo tage turisten. Familien fra Vestjylland der skal ind for at se dronningens gobeliner, eller landsbyboerne der tager bussen fredag aften for at gå i biografen efter at de har været på mongolsk café. Hvis det er muligt vil begge disse turister tage den sidste bus eller det sidste tog hjem - eller overnatte hos familie eller venner for at spare penge.
Oplevelsesturisme er på den måde noget som alle danskere har mulighed for - i hvert fald i større eller (meget) mindre grad, alt efter indtægt. Hundeejeren der vælger en ny rute hver dag når hunden skal luftes kunne defineres som turist, simpelthen fordi der findes en form for oplevelse i at bevæge sig forskellige steder hen.
Skal vi lige for en sikkerheds skyld checke hvad ordet turist dækker ifølge den Danske Ordbog? "person der rejser eller opholder sig et sted på ferie eller for sin fornøjelses skyld".
Man kan sige at det er glæden ved at opleve, der definerer turisten - man kan også vælge at sige at det er angsten for det anderledes der definerer en som "ikke-turist". Gad vide om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt"?
Personligt har jeg haft mange oplevelser når jeg er flyttet efter arbejde i andre dele af landet - de få gange jeg har haft mulighed for at rejse i udlandet har jeg også haft oplevelser - og de eneste bekymringer jeg har haft er vel nok om jeg havde råd til at rejse (både efter arbejde og på såkaldt "ferie") - men mon ikke de fleste mennesker har overvejelser i forbindelse med økonomien, når de rejser?

Ministre

Nu er det jo sådan at statsministeren er pressens minister. For mig et dårligt valg idet en statsminister selvfølgelig har en interesse i at iscenesætte sig selv. Så lad os da få et uafhængigt presseministerium, som udpeges af (ikke regeringen) folketinget (og ja - jeg ved godt at det ikke er optimalt - men statsministerier er endnu mindre optimalt). Det er sådan at kulturministeren er minister for både professionel fodbold, LOTTO og de danske MC-klubber (og meget mere). Kulturen er, kan man vist roligt sige, et konglomerat af modsatrettede interesser, men der har siden oprettelsen af kulturministeriet kun været en person til at forvalte alæ form for kultur!
At Det nu er på tale at oprette et turistministrium er jo en farce. Der foreligger end ikke en plan bare et par ord om at det måske kunne være en god ide. Udelukkende fordi turistbranchen brokker sig. Og de brokker sig fordi priserne i Danmark er for høje. Ikke bare udlejningen, nej det gælder alt fra detailhandel til leje af cykler. Men hvis turistbranchen vil tjene penge må de jo have et produkt som folk vil købe eller betale for, ikke et ønske om optimal indtægt. Det gælder vel på samme måde som for en smed, hvis han ikke kan levere varen er han nok ikke den der bliver sendt bud efter næste gang!

Turistministeriet


Et turistministerie vil altså  ikke være til gavn for ret mange. De gratis museer i København, Operaen og måske international fodbold vil kunne gøre gavn for den del af turismeindustrien, der lejer ud, der transporterer og serverer. Ikke i Varde eller Hjørring, sandsynligvis, måske i Århus og Odense, men ikke de steder hvor der virkelig er brug for gæster der vil opleve noget anderledes.
Turistministeren vil sandsynligvis få fribilletter til alle de steder hvor der er råd til at udstede fribilletter, men de steder hvor blot nogle tusinde kroner kan gøre uvurderlig gavn vil blive overset, om ikke af anden grund fordi embedsmænd og ministre overser alt der minder om besværligt papirarbejde.
Men jeg vil støtte tanken om en turistminister, en minister der udelukkende skal fokusere på den turisme der ikke er økonomisk funderet, den turisme der går ud på at formidle lokalsamfund uden at ønske indtægt. En minister der skulle have mindst en mia kroner til at støtte turismen alle de steder hvor der ikke var/er nogen indtægter. En minister der vil kæmpe for at turisme skal defineres ud fra sine egne præmisser ikke ud fra et kapitalt/liberalistisk samfundssyn.

Agurken

Og det var så dagens agurk. Til Venstre og pressen kan jeg blot sige: Stik den agurk skråt op. Pressen: at løbe med en halv vind er blevet moderne, men desværre ved ingen journalister længere hvad udtrykket betyder. Kommer altså her til spirende journalister der gerne vil forstå sproget: "At løbe med en halv vind betyder, at videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt. En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret ind på et skibs kurs. At sejle for en halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde ’at drive tilfældigt af sted uden ordentlig støtte af vinden’. Senere kommer det så billedligt til at betyde ’at rende rundt med oplysninger uden ordentlig støtte af faktiske kendsgerninger’. Denne betydning er formentlig også påvirket af en særlig betydning af vind, Nemlig ’løgn, fantasifoster, humbug’; denne betydning er beslægtet med betydningen af luft i et udtryk som varm luft ’oppustet indholdsløs snak’. - Selve verbet løbe optræder også i tilsvarende udtryk som løbe med sladder."
Politikerne og Venstre: Et konkret forslag ville klæde jer. At "overveje" en ide er det samme som at sige man ikke har nogen politik på området. Kan man sælge sådan en "ide" har man sikre stemmer på et parti, men ingen stemmer på nogen som helst form for politik.

En god ide

Lad være med at stemme for alle politikernes "måske"-løsninger. Kræv entydige svar og lad politikerne tage ansvar for deres udtalelser. Tal højt og bliv ved med at ville det du tror på, ikke det der er muligt. Vi har agurketid og sidste år blev Ehhedslisten gjort til terrorister fordi der står ordet revolution i programmet. Ordet revolution står i både biologi- og historiebøger, uden at én eneste politiker vil have bøgerne brændt!




Poul Henningsen

PH blev portrætteret i en halv times udsendelse med serietitlen "Store danskere". For mig har PH været et forbillede, ikke så meget på grund af lamper eller revyviser, ikke engang dragerne har virket specielt dragende på mig. Nej, det var hans kompromisløshed hans insisteren på at tage stilling selv, evnen til ikke at følge flokken og i stedet være på tværs.
Han kunne ikke tolerere mådelighed og flokmentalitet og det betød at han i mange sammenhænge blev ugleset af medborgerne, at han som polemisk (mere end politisk) kommentator måtte bøde med opsigelse på Politiken og flugt til Sverige under krigen.

At følge strømmen

I Danmark bliver der sammenlagt færre og færre medlemmer af politiske partier. Vælgerne skifter parti som andre skifter undertøj, borgerne individualiserer sig i et absurd fællesskab, der bedst kan udtrykkes som "Os mod alle de andre".
Trods holdningsforskelle vil det apolitiske menneske være enig med de toneangivende politikere om at få skattelettelser, at arbejde er en menneskeret, at vi skal føre krig mod mennesker vi end ikke forstår og at vi er et homogent folkefærd.
Lidet forstår disse fællesskabets individualister at deres holdninger formes af medier der er afhængige af kapital, at politikerne er afhængige af kapital og at vores holdninger derfor formes af kapitalafhængighed, ikke af selvstændig tankevirksomhed. Som prikken over i'et kan politikere og erhvervsliv danne holdninger i befolkningen, som derefter udspørges i et stadigt stigende antal meningsundersøgelser, hvorefter politikerne bruger flertallets "holdninger" til at føre den politik, der allerede er trukket ned over hovedet på folk. I daglig tale er denne nærmest kafka'ske manipulation kaldet "demokrati".

Demokrati

er et oprindelig græsk begreb, hvor samfundets bedst stillede foretog diskussioner, som i sidste ende skulle udmønte sig i at tage beslutninger til fordel for samfundet. Slaver og kvinder, fattige og bønder deltog ikke i disse overordnede overvejelser og filosofiske betragtninger på samfundets vegne, det var de bedst stillede, der gav sig selv den opgave at stabilisere samfundet, til fordel for sig selv, men også med udgangspunkt i at alle dem der indgik i samfundet skulle tilgodeses, simpelthen fordi et samfund ikke kan eksistere uden at der er nogen til at servicere det.
I det demokrati vi påberåber os er alle fælles om at bidrage - godt nok bare med en stemme - godt nok til en person der vil repræsentere en del af befolkningen - godt nok med én stemme i forhold til ca 3 mio. Når valget (til folketing, regioner og kommuner) er overstået har de fleste mennesker stemt på et politisk parti eller en person. Hvad angår det at stemme på et parti vil mange tro at partiet vil varetage individets interesser, ved at stemme på en person føler mange at de har afgivet en stemme som kan medføre de ønsker man har. Lad os antage at et parti er imod atomkraft eller at en politiker er imod. Hvis det er partiets eller politikerens personlige holdning vil mange der har samme holdning vælge ud fra det. Nu er der selvfølgelig mere end et parti og en politiker der er imod atomkraft, så måske vil man også som vælger undersøge om der samme sted er en holdning til homoseksuelle, til krig og indvandrere og skattelettelser. Ud fra denne sortering finder de fleste vælgere et ståsted og en mulighed for at sætte et kryds. At der er mange andre spørgsmål, som uddannelse, EU, offentlig service, forurening og økonomisk kriminalitet etc. glemmer de fleste så. Vi vælger altså partier eller mennesker vi er enige med på enkelte punkter. Desværre for os vil de fleste folkevalgte alligevel stemme efter forholdene, altså med partiflertallet, hvorved vore stemmer faktisk ikke er det papir værd, vi har sat vores kryds på (iøvrigt forbavser det mig hver eneste gang til et valg at man kan sætte kryds med en blyant - et kryds der kan viskes ud?). Altså en form for demokratur (slå det selv op - der findes mange definitioner, men alle er enige om at det er en sammensætning af demokrati og diktatur).

Det frie valg

Her er det at PH kommer ind i billedet (på min nethinde).
Den fælles holdning, den flokagtige adfærd, fik altid kritikeren til at gå på barrikaderne, i hvert fald de skriftlige. Borgerlig bornerthed i forbindelse med Josefine Bakers besøg i Danmark (uden bananskørt) fik ham ud af stolen. En letpåklædt negerkvinde, der sang jazz var for meget for det danske selvtilfredse samfund i mellemkrigstiden. Pressen var negativ og besøget var ikke nogen publikumssucces - men PH vendte det hele på hovedet og skrev hvor befriende det var at få mulighed for at opleve noget anderledes, noget der kunne tegne en fremtid med forandring, jeg fristes til at sige at han forsvarede anderledesheden, uden at han dog brugte det ord.
Under 2. verdenskrig blev han kendt og berømt, fordi han rent sprogligt ændrede ord, der var bortcensureret til andre ord, som alligevel umiddelbart kunne forstås af danskerne, selv om hans og Kjeld Abells stykke "Dyveke" blev en bragende succes og selv om gæsterne spontant rejste sig kan jeg se for mig at de alle ville række armen i vejret med en tændt lighter, sådan har alle generationer der har haft noget fælles jo reageret forskelligt.
Men det var jo forskelligheden der var udgangspunktet for PH. Da de tyske stakler flygtede til blandt andet Danmark (kvinder og børn) blev de af den danske befolkning lagt for had, udelukkende fordi de var tyskere. PH påpegede at de var mennesker i nød og at vi burde bruge vores humane overskud til at hjælpe dem fremfor at forfølge dem og spærre dem inde i flygtningelejre.
PH måtte flygte til Sverige, men efter krigen kom han hjem, og det første han kritiserede var det såkaldte retsopgør, hvor han påpegede at hævn intet var værd, men at vi som mennesker burde se fremad, udvikle os og tænke os om fremfor at gøre op med noget der ikke kunne ændres.
PH henviste til at vi kunne vælge at tænke fremadrettet, at vi kunne tage selvstændig stilling fremfor at foretage en kollektiv handling, som ikke ville føre til andet end elendighed.

Kan vi lære af fortiden

Store tænkere bliver i Danmark sjældent betragtet som filosoffer. Det er måske meget godt, set i betragtning af at vi i Danmark kender udtrykket "Profeter er ildeset i deres hjemland", hvilket betyder at mennesker der ønsker forandring ikke er populære blandt deres medborgere, men nok kan opnå popularitet i andre samfund.
PH var begavet med et talent for at skabe, ja at kreere. Han elskede at eksperimentere, og det gjorde han så, med lys, med drager, med ord og med holdninger.
Årtier efter fik vi en filosofisk elite af teologer. Heriblandt Johannes Sløk, som nok var dybt religiøs (troende), men som også stillede spørgsmål om livets mening i et samfund i vækst, et samfund, hvor mennesker skulle vænne sig til et liv udover det de hidindtil havde levet. Velfærd, overflod, voksende infrastruktur og en ændret offentlig struktur. Sløk tog udgangspunkt i baggrunden for kristendommen og samfundsstrukturen. De europæiske ideers historie kortlagde han og påviste at det klassiske Grækenland og det romerske statssamfund i væsentlig grad havde bidraget til nutidsmenneskets måde at tænke på, selvfølgelig med udgangspunkt i det religiøst funderede samfund, altså vores måde at tænke moral og etik på - Middelalder og renaissance var ikke så væsentlig, selv oplysningstiden blev betragtet som et forsøg på tilbagevenden til gamle dyder i de førkristne samfund. Til gengæld gjorde Sløk det samme som PH. Han stillede spørgsmål. Er det rigtige rigtigt? Kan vi bestemme hvem der har ret? Er Gud retfærdig? Kan vi stole på at vore omgivelser oprigtigt vil os det bedste?
Mine forældre havde ham som underviser på seminariet i Århus, og de lærte af ham at andres mening ikke var ens egen. At man skulle tænke, overveje og nå frem til sin egen løsning, ikke andres.
Historien
Som det ses var historien baggrund for Sløks tanker, mens nutiden var baggrund for PH. PH var ikke religiøs, som Sløk var det. Sløk foretog sig ting i livet der overhovedet ikke stemte overens med hans religiøse etik, mens PH kun i meget lille omfang gik på kompromis (som han udtalte sig var han under krigen nødt til at finde alternativer, men det var altid de gange hvor han kunne provokere som han satte pris på - sagt med andre ord, men jeg kunne ikke lige finde TV-udsendelsen, så jeg håber at jeg refererer nogenlunde korrekt).
Med til historien om PH hører jo at han var søn af en enlig mor (Agnes Henningsen var forfatter og debattør), at han i en ung alder opfandt en lampe som gjorde ham økonomisk uafhængig og at hans opdragelse havde lært ham ikke at stole på andre end sig selv. Han var et individ, men samtidig var han i store dele af sit liv ugleset på grund af sin selvstændighed. Hvor andre danskere ønskede et trygt fællesskab ønskede PH et utrygt, søgende og progressivt fællesskab, for at opnå en bedre fremtid, eller for at opnå en ændret fremtid.
For PH skulle fremtiden bygges på nutiden, på kritik (et ord der for PH hverken var negativt eller positivt ladet) og på intelligens og selvstændig tænkning. PH var ikke modstander af kollektive tanker i samfundet, han var til gengæld modstander af kollektiv stilstand i samfundet. For ham var historien nok to ting, det der allerede var sket, og det der skete her og nu. Mit indtryk er til gengæld at det der skulle ske (og som derved ville blive historie på et senere tidspunkt) var det han gik mest op i. At deltage i nuet og at formulere sig i nuet var det allervigtigste, for på den måde kunne vi træde ud af vores egen skygge og bygge noget nyt.

Tilbage til fremtiden

For at afslutte denne lille tankeflugt vil jeg se på mine ønsker for fremtiden, udelukkende på baggrund af fortiden.
Politisk set har vi et samfund der er gennemsyret af ukritisk liberalisme, vi har opnået at alle mennesker har ret til (ikke mulighed for) ejendomsret. Vi har et samfund hvor mennesker lever under slaverilignende vilkår simpelthen fordi de ikke forstår den økonomiske liberalismes grundvilkår. Ikke nok med det er langt de fleste mennesker om socialt indstillede, socialistisk indstillede, om liberalt eller kapitalistisk indstillede, bange for at miste ejendom. Ikke fordi de kan tage den med sig når de holder op med at trække vejret, ikke fordi de gør deres arvinger en tjeneste (hvor mange gange ser vi ikke fordærv blandt arvinger til store formuer - "Efter en samler kommer der en spreder" siger man), nej fordi det mål vi har med tilværelsen er at eje!
Det samfund vi lever i i dag har aldrig været fattigere på menneskelighed. Nogle har arbejdet så hårdt for en ussel løn og et rækkehus i 20 år, blot for at få fysiske sygdomme som udelukkende kan skyldes arbejdsvilkårene. Andre har været udsat for forskellige former for arbejdspres der har udløst psykiske sygdomme, der ikke kan helbredes med kemisk fremstillet medicin. Atter andre er opvokset under forhold, der gør dem uegnede til overhovedet at bidrage med andet end elendighed til et samfund der fastholder elendighed for at fremme ejendom og kapital. Mennesker der har kapital og ejendom bruger deres vilkår til at skeje ud, til at misbruge egen og andres krop og betale for at få den lappet sammen bagefter (om druk eller narko); Mennesker der lever af almisser (overførselsindkomster) bruger deres vilkår til at skeje ud for at flygte fra kummerligheden, og der er ikke penge til at blive lappet sammen eller få tænder eller briller ført "up-to-date".
Nogle tager til Skagen (det nyeste sort er åbenbart tættere på København: Liseleje), mens andre kører i elscooter til det nærmeste discountsupermarked. I det første tilfælde er fællesskabet reelt i form af at være i en gruppe og opføre sig som reglerne i gruppen foreskriver (druk, narko og infantil kådhed); i det andet tilfælde er den daglige indkøbstur den eneste kontakt med omverdenen, et fællesskab der består i at en butiksansat smiler, hilser på kunden og spørger hvordan det går med undulaten! (druk foregår privat og narko er det de færreste der har råd til).

Så mit ønske er at vi ser den verden vi ikke kender, at vi reagerer på det vi oplever og bliver kritiske overfor alt der er påduttet af et manipuleret flertal. Lad os rejse os op og kritisere alt hvad flertallet ønsker, ikke bare fattigdom til fattige og rigdom til rige, ikke bare at føre krige vi ikke har nogen grund til at føre, ikke bare had til mennesker af anden etnisk herkomst (egentlig noget vrøvl) eller religion, ikke bare nedladenhed overfor psykisk eller fysisk syge, ikke bare misundelse.
Nej forståelse for at vi ikke er ens, at vi alle har noget vi kan bidrage med, selv om nogle af os ikke kan bidrage med arbejdskraft så de rige kan blive rigere.
Lad os i stedet bidrage til at verden ændrer sig.

søndag, juli 14, 2013

Kuglestøder eller kuglestøber

Det kan undre mig at kendisser i den grad kan være verdensfjerne. Indrømmet, da jeg var barn forstod jeg ikke at mine klassekammerater havde et andet liv og en anden forældreindkomst. Jeg må bare konstatere at det fandt jeg ud af. Jeg blev mobbet af de andre, hvis liv var betinget af landbrug eller fattigdom, jeg havde måske nok kammerater fra andre sociale klasser, men fattigdom var ikke det vi brugte tid på, det var at lege sammen, at være sammen. Behovet for penge opstod først da jeg flyttede hjemmefra for at studere, og mens nogle af mine kammerater valgte en lærlingestilling for at kunne tjene penge med det samme, valgte jeg at tage en uddannelse og leve af SU og et dertil vedhæftet studielån. Ikke for at skovle penge ind efter endt uddannelse, nej fordi jeg havde større evner indenfor det boglige område end jeg havde i den private sektor.

Kuglestøder

Jeg modtog vel noget der ligner 20.000 kr i støtte fra staten (S.U.), dertil kunne jeg låne i omegnen af 15.000 kr årligt med statsgaranti for tilbagebetaling af lånet. Det var "bare" en privatisering af statslånene, ikke andet, men renterne steg fra omkring 2% til over 20% mens jeg læste.
Omregnet til dagens tal vil det nok svare til at jeg modtog ca. 40.000 årligt til at gennemføre en uddannelse og at jeg fik en statsgaranteret kassekredit på ca. 25.000, altså et rådighedsbeløb på mindre end 70.000 kr om året og en gæld der skal betales tilbage, hvor kassekreditten holder en rimelig høj udlånsrente, mens de penge jeg evt ville indsætte i banken til dårlige tider overhovedet ikke ville forrente sig, tværtimod ville gebyrerne for at have en opsparingskonto koste penge i forhold til opsparingen, det kan sagtens kaldes en negativ indlånsrente, selv om det hedder alt andet i både bankverden og politikerverden.
Så står der pludselig en person frem, der ikke har nogen fornuftig uddannelse, hvis verden er så indskrænket at han end ikke kender til andre menneskeskæbner, men udelukkende tager udgangspunkt i sit eget liv.
Han har gennem adskillige år modtaget et par hundrede tusinde kroner fra sportsorganisationer for at vinde medaljer til Danmark. Desuden har staten lavet en særlov for atleter, så de kan opspare præmiepenge uden at betale skat af dem (vistnok svarende til en pensionsopsparing), ja der findes sågar en såkaldt "professorordning" så danske borgere der har haft ophold i udlandet kan flytte til Danmark og få skattebesparelser, den bruges flittigt af fodboldspillere.
Hvordan man som sportsmand kan repræsentere Danmark er mig svært at forstå, hvorfor man kan modtage ca. 3 gange så mange penge for at kaste med tunge kugler end en person der giver år af sit liv for at uddanne sig til samfundets bedste virker absurd. For min skyld må man kaste med kugler alt det man vil, da jeg var ung betalte jeg for at gå til fodbold og volleyball, og jeg havde ved Gud aldrig tanker om at jeg skulle have penge for det. Jeg har været medlem af mange foreninger som har samlet viden og udbredt den for medlemmernes bidrag, uden at dem der bidrog mest blev betalt for det - en uvurderlig viden som er blevet bevaret og behandlet. Men at kaste med kugler?

Amerikanske Billeder

Præstesønnen Jacob Holdt tog til Amerika. Han havde fotografiapparat med og levede af at sælge blod til blodbanker, så der var råd til den næste film. Han oplevede et sammensat og splittet samfund. Han kunne begå sig hos de rigeste og hos de fattigste, fordi han kom udefra. Men de rigeste amerikanere så ikke splinten i deres eget øje, de fornægtede nærmest fattigdommen ved at bygge mure a la Jericho. Samtidig stredes de fattigste om at være bedre end andre fattige, dvs. at fattige hvides største fjender var fattige afroamerikanere og latinoer, ja selv de sidstnævnte grupperinger stredes om hvem der var mest "trash".
I dagens Danmark har en nuværende chef for NATO tidligere vist sig som økonomisk svindler (sågar med statsmidler), sidenhen som statsleder der efterlignede de amerikanske tilstande, ja sågar opgav den danske neutralitetspolitik og sendte vore soldater i en krig vi aldrig har bedt om, og som vi aldrig har fået noget ud af, bortset fra en masse psykisk syge soldater og en sørgeligt masse døde unge mennesker. Krige som udelukkende kan bruges til at sikre en massiv hær af flygtninge, som vi derefter skal negligere eller hvad?
Imens sidder alle de formuende og nægter at se nogen som helst samfundsmæssig sammenhæng mellem deres handlinger og en stigende åndelig og økonomisk fattigdom. De bygger bare mure op, så kan de ikke se fattigdommen og elendigheden. Dem der lever i fattigdommen er for en stor dels vedkommende som de fattigste i Amerika. Hvis bare jeg kan få det lidt bedre vil jeg da være bedre stillet end dem der er fattigere end mig, dem der har en anden tro eller hudfarve, dem der vil dele det vi ikke har. På den måde har vi skabt det egocentriske samfund og i den grad ofret det multikulturelle samfund for stilstand. Pudsigt nok er det lige nøjagtig det vi beskylder muslimer for!

Kuglestøber

For at gøre det helt perfekt er mennesket nu defineret som en økonomisk funderet enhed. Fra Liberal Alliance til Enhedslisten er ejendom hellig. Ingen kan lide tanken om at borgere (landets indbyggere) ikke skal have ret til ejendom. Arbejdsgivere skal eje deres produktionsudstyr, arbejdere skal eje ejendom, så de kan betale skat. Men arbejdsgivere skal ikke betale så meget i skat af deres indkomst, mens arbejdere skal betale skat af både deres arbejde, deres indkøb og deres ejendom.
Ikke nok med det arbejdere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hele tiden. Når der ikke er brug for dem skal de selv betale, enten ved at have en arbejdsløshedsforsikring eller ved at søge om kontanthjælp fra en pengekasse de selv har bidraget til i al den tid de har arbejdet.
Selvfølgelig er der nogle der ikke har arbejdet, der er nogle der er kommet til landet og ikke har fået arbejde af kulturelle eller helbredsmæssige årsager og de har så ikke bidraget til samfundet? Mærkeligt nok føles det som et misundelsesprojekt. Mine forældre, mine bedsteforældre, selv jeg og mine søskende har bidraget til samfundet ved at betale skat, simpelthen i en tro på at de penge vi bidrog med skulle sikre os og vore efterkommere en sikrere fremtid. Men ingen af os har sagt at de penge vi betalte i skat kun skulle gå til vores efterkommere. De skulle efter sigende gå til at bygge et trygt samfund, et samfund hvor mine efterkommere og andres efterkommere kunne leve i fred og fordragelighed, uanset køn, alder, tro og evner.
Desværre er mine statsopsparede penge gået til at parlamentarikere kan håne og mistænkeliggøre visse mennesker på overførselsindkomster, mens gældsplagede mennesker med mistænkelig historik (bankdirektører, privatansatte politikere, restauratører mm.) går fri for enhver straf. Nu er det nok også de færreste af logevennerne der er klar over at overførselsindkomster, for nogle dog pension undtaget, i virkeligheden er en straf i form af en almisse, der ikke sikrer et værdigt liv, udelukkende overlevelse.
Og der har vi så en af dem der aldrig har følt noget ansvar, Joachim B. Olsen, som bruger sin røst til at nedgøre mennesker fordi de ikke kan leve af at kaste med kugler. Han stiller sig kækt op og sørger for at mennesker hvis liv kunne have et indhold ved hjælp af en smule opmærksomhed og støtte, i stedet bliver nedgjort, får skyld for alverdens ulykker, klandres for at nasse de penge de selv har bidraget med til statskassen, ja sågar skal være tilfredse med at andre mennesker (som har travlt nok med sig selv) skal definere deres livsindhold. At støbe de politiske kugler og lade andre tage ansvaret er så let så man tror det er løgn - men at et liberalistisk parti vil gå så langt at kun selvmordsbombere adskiller partiet fra ekstremistiske afghanske partisaner virker sygt. At trække en samfundsdagsorden ned over hovedet med psykisk eller fysisk vold kan selvfølgelig ses som to vidt forskellige ting. Men det er stadig en dagsorden der hedder: "Det er kun os der har ret".

Ortodoksi

I Danmark har vi en tradition der går ud på at vi skal opbygge det demokratiske samfund ved at tale sammen, ved at diskutere og ved at lytte og handle derefter. Selv ortodokse samfund, som f.eks. Hernhutterne i Christiansfeld, som Jehovas Vidner og Scientologi har vi haft plads til, vi har kunnet kritisere eller støtte, vi har kunnet diskutere med muslimer og katolikker, vi har taget imod asiater der har forskellige trosopfattelser, vi har som befolkning vist åbenhed, fordi det var dansk.
OG så kommer et ortodokst liberalt parti og definerer hvad der er rigtig dansk. Ikke ved at slå ned på buddhister, Jehovas Vidner eller Katolikker. Nej, ved at slå ned på hele landets livsgrundlag: mennesker. Hvis man ikke har et arbejde er man til overs. Ikke fordi der er arbejde, men simpelthen fordi arbejde er alfa og omega - undtagen for politikere, investorer og andre velhavende mennesker.
Hvorfor min arbejdskraft skal sikre rige mennesker større rigdom har jeg endnu ikke forstået.
Gennem hele mit liv har mit arbejde båret frugt i at jeg kunne hjælpe andre og derved gøre mit arbejde værdifuldt, ikke for mig selv, men for det omgivende samfund.

tirsdag, juli 09, 2013

Danskhed

Så skal islamofobien lige have en tur til, og selv om mange mener det skyldes agurketiden er jeg ikke sikker på at det er hele virkeligheden. Vi hører også hele tiden om østarbejdere der tager vores arbejde fra os, samtidig med at vi konstant sættes til at arbejde gratis for selvopsparet understøttelse eller for en kontanthjælp der knap nok levner råd til at gå på arbejde.
Senest er så diskussionen om børnechecken (dikteret af EU) dukket op.
Men hvis er skylden

Pengene

Jeg vil begynde med det som det i virkeligheden drejer sig om, nemlig pengene. Med Nyrup-regeringen fik vi fornyet fokus på den personlige indtjening, det som mange kalder løn. Med Fogh blev devisen også fornyet, gennem udtrykket skatestop (pengene har det bedst i borgernes lommer). Thorning er gået endnu et skridt videre ved simpelthen at gøre de rige rigere og de fattige fattigere gennem selskabsskattelettelser og udvidet gensidig forsørgerpligt.
Man kan undre sig over at regeringen ikke har slået ned på internationale selskaber ved at forlange en national skat af dem inden de begynder på deres fiksfakserier med at flytte penge fra det ene lands søsterselskab til det næste, indtil pengene pludselig er forsvundet i skattely. Man kan også undre sig over at man fra statens side ikke lægger en skat på nogle få promille på enhver eksport af penge, hvilket kunne have givet mia i indtægt. Tilsvarende kan man undre sig over at handel med aktier er så indbringende, at selv fodboldhold kan skaffe penge ved aktieemissioner, mens konkursramte firmaers investorer danner foreninger for at få deres "risikable" investering godtgjort. Enhver burde vide at en investering i et firma om privat eller gennem firmalove ikke er nogen sikkerhed for at firmaet vil leve evigt. Nuvel nogle firmaer gør måske nok, men at for eksempel bankerne i landet kan få en økonomisk indsprøjtning der omtrent svarer til nationalbudgettet, er en gåde for mig.

Produktionen

At akkumulationen af penge ikke alene skyldes en innovativ opfinder, men en stigende produktion genereret af ansatte arbejdere og funktionærer er ingen vel i tvivl om medmindre man er blind på ørerne og hører med øjnene. Godtnok findes der i dag regneprogrammer der kan gøre det lettere at føre regnskab, der findes kreative revisorer som gør det lettere at tjene penge, og mange virksomheder får en del af arbejdet udført af robotter, der som bekendt ikke skal betale skat.
Det er altså produktionen der skaber kapitalen. Det pudsige er at hvis en opfinder ikke havde nogen arbejdskraft kunne han kun lige lave så meget af sit produkt som han kunne nå ved drejebænken eller på en møbelfabrik. Uden hjælp fra en masse arbejdere og funktionærer ville han aldrig generere noget stort overskud medmindre han tog sig godt betalt for sit arbejde.
Og her er det så at sådabn en som bilfabrikanten Henry Ford kommer ind i billedet. Han fortalte nemlig de ansatte at når de havde produceret et antal biler på samlebånd kunne de også selv købe sådan en, hvis ikke de brugte lønnen på noget andet Og de knoklede, mens Ford nøjedes med at læne sig tilbage og tjene pengene - selvfølgelig var der opsyn med virksomheden og møder i bestyrelsen samt ønsket om nyskabelser (det fik han også andre til).

Aktier

Aktier var oprindelig en økonomisk baggrund for at kunne oprette en storstilet produktion, altså udelukkende en investeringsteknisk opfindelse. Mange af dem der foretog en investering i et firma var klar over at deres penge udgjorde en risiko, på samme måde som da man tidligere investerede i en anpart i et skib i håbet om at det kom tilbage med oversøiske varer der med et slag kunne gøre en rig, og af og til måtte konstatere at et sunket skib var et tab af investeringen.
Med tiden har vi fået en aktielovgivning der ikke så meget går udpå at mindske risikoen, tværtimod skal den akkumulere kapital, så der også kan falde noget af til staten.

Ejendom

Mange af dem der handler med aktier har hørt om sammenbruddet på Wall Street i 1929, men alle regner med at det ikke kan ske igen, når man nu har taget højde for at det ikke må ske igen. Af en eller anden uforklarlig årsag er det sket igen, men til forskel fra 1929 er det nu helt uskyldige medarbejdere der skal betale for det, og mange af dem vil knokle videre fordi de har fået bonus i form af aktier. De fleste har købt hus og bil, som skal betales, fordi det er kreditforeningens eller bankens ejendom. Når det samtidig er sidstnævnte der bestemmer den værdi som hus og bil udgør, vil en arbejder (herunder også funktionærer og dagpengemodtagere) altså være bundet af at skulle arbejde for at beholde en værdi der kun i sjældne tilfælde er ens egen ejendom.

Arbejde

Arbejde er altså grundlæggende at modtage en del af pengeakkumulationen, mod at være bundet til at arbejde. Samtidig er en del af arbejdet at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis markedet er i stagnation og der er sket et fald i afsætningen af produktet - og man derfor er blevet arbejdsløs.
I princippet ligger der en arbejdsmarkedsaftale mellem arbejdskøberen og arbejdssælgeren som skal sikre en stabil jobordning på arbejdsmarkedet: arbejderen opfører sig ordentlig og sikrer en stabil produktion så producenten ikke i alt for stort omfang løber risiko for at miste alt. Arbejderen får til gengæld alt efter hvor stor forskellen er på omkostninger og indtjening forhøjet løn eller det vi kalder velfærdsgoder, ferie og pension for eksempel. Børnehaver og skoler og sygehuse er jo udelukkende skabt for at arbejdskraften skal kunne stå totalt til rådighed.
Når arbejderen har fri har det som en hoveribonde. Man kan bruge sin egen fritid på projekter, oftest ved at investere i varer som andre har produceret og som kan købes i forretninger der også skal have deres del af værdien på den vare de sælger (for eksempel en plæneklipper, der er produceret på en fabrik der tjener penge på det, solgt gennem en butik der tjener penge på det og så kommer momsen oveni).

Dovenskab

Det virker som total tåbelighed at nogle overhovedet vil lave noget under de vilkår. Især når man tager i betragtning at alle de dovne arbejdsgivere og direktører skovler penge ind ved at lade andre gøre det hårde arbejde og løbe risici (igen også funktionærer). Høje lønninger på direktørgangen, medlemskab af alt fra loger til golfklubber. Desuden tager de beslutninger som kan forurene i århundreder, andre beslutninger kan slå folk ihjel, fordi for eksempel et medicinsk præparat skal på markedet hurtigst muligt.
Grunden til denne hast er oftest i dag at der sidder, og jeg mener bogstaveligt sidder (i gamle dage blev de kaldt rentierer eller kuponklippere), mennesker der i deres grådighed efter at tjene masser af penge på ikke at lave noget, presser på for at deres investering, oftest i aktier skal give forhøjet afkast og endelig ikke må komme så langt ud at aktieselskabet går rabundus. Det er jo sådan at de mest dovne mennesker er allermest bange for at miste deres penge, nemlig dem der har nogle penge, mens dem der ingen har skal betale hver gang de dovne mennesker mister penge.

Arbejdsløse

Syge mennesker er for en dels vedkommende blevet syge af at skaffe penge til alle de dovne mennesker, arbejdsløse er kun arbejdsløse fordi de dovne mennesker ikke vil investere unødigt i arbejdskraft. Alligevel er det de syge og dem der står til rådighed for arbejdsmarkedet der skal betale gildet nemlig ved at betale skat én gang til. Og så må vi også huske at gruppen af pensionister, der jo med årene skal være ældre før de kan hæve de penge som de selv har lagt til side, også i stort omfang er en udsat gruppe, der skal holde en hvis legemsdel oppe på alle de dovne, der selv bestemmer hvornår de vil gå på pension. Hvis bare de har tjent penge nok på alle dem der arbejder.

Indvandrere

De dovne i Danmark tidligere haft brug for billig arbejdskraft. Derfor blev de såkaldte fremmedarbejdere fra Tyrkiet og Jugoslavien især inviteret til Danmark. Deres økonomiske baggrund og lempelige skatteregler gjorde det til en fordel at komme til Danmark. Senere fik uroligheder (krige og oprør) mange mennesker til at søge til fredelige lande. Englændere hollændere, franskmænd og belgiere måtte tage imod flygtninge fra de lande som alle deres dovne mennesker havde koloniseret for derefter at give dem frihed, da de fandt ud af at de arbejdede lige så godt under eget flag, bare meget billigere. Dovenskabens triumf er altså bare endnu mere profit.

Muslimer

En del af de mennesker der i tidens løb er kommet til Danmark (og andre lande) tror på Gud på en anden måde. De betragter profeten Muhammed som deres talerør, på samme måde som de ved at profeten Jesus er de kristnes talerør. Muslimers religion byder dem (ikke tvang) at vise deres respekt for Gud gennem flere daglige bønner, liggende på knæ. Desuden findes der ritualer i forbindelse med slagtning og forarbejdelse af kød (som også jøder har ritualer). Som alle danske kvinder gik klædt, da de også signalerede deres ægtestand, bærer de i et vist omfang tørklæde eller en anden beklædning (som kan dække deres ansigt), heller ikke her er det alle der gør det. Vi har ortodokse kristne der farer i flint når Guds navn profaneres, selv om der i dag er længe mellem trusler og ildspåsættelse sker det, men nu er der jo kommet muslimer på banen og så er det dem der bliver truet. Ikke alene af ortodokse kristne, nej også af helt ukristne der påberåber sig kristendom som grundpille for det danske samfund.

Kultur

Så vidt jeg kan se har alle de dovne fået danskerne til at kaste deres mistænksomhed på indvandrere, som vi med lidt imødekommenhed og forståelse for anden kulturel baggrund i det store og hele kunne mindske.
Vi har heller ikke brugt meget tid på at forstå grønlændere eller asiater, så hvorfor lige hade muslimer. Mit bud er fordi de er mere synlige og fordi de har en næsten årtusindgammel mistænksomhed overfor den kristne verden. Den indstiftede korstogene for at flytte fokus fra kirkens interne problemer på en religiøs modstander. Den arabiske verden var på det tidspunkt vokset i kraft af viden og religion som på mange måder var langt mere fredelig end kristendommen. De forskellige områder blev optaget i den arabiske verden og gik efterhånden fra Spanien til Afghanistan.
Danskerne var tidligere et kultiveret, efter omstændighederne veluddannet folk, vi kunne sammenligne os med skandinaver og endda finde fællestræk til andre europæiske lande. Danskere fandt sig i at blive udnyttede, hvis ikke de var de udnyttende. I de fleste tilfælde blev man fodret med sin egen hale når man stod til rådighed for arbejdsmarkedet og når man blev pensioneret. Men hver gang de dovne kradsede store fortjenester ind betød det også at halen var blevet større inden den blev brugt til at fodre med.
I mellemtiden dukkede fjendebilledet så op, når noget gik galt, og her var muslimer de mest synlige på grund af deres meget anderledes adfærd. Lidt som når man spærrer en småkriminel inde og får en rå kriminel ud af fængslet fik denne mistro den modsatte virkning af hvad den burde.

Danskhed

I forhold til muslimer er danskheden faktisk indskrænket til udelukkende at handle om hvad danskere gør, som muslimer (ikke alle er dog lige troende) ikke gør: danskere spiser tonsvis af svinekød, danskere drikker alkohol, danskere går barhovedet og danskere har ikke længere nogen tro på kernefamilien.

søndag, juli 07, 2013

EU, Bilderberg og alle de andre

Vores åh så demokratiske samfund er åbenbart forvirrende alle dem der indgår i demokratiet. Personligt vil jeg gerne fastholde den korte version af hvad demokrati er: "politisk styreform hvor alle borgere har mulighed for at påvirke samfundsudviklingen gennem folkeafstemninger eller valg af repræsentanter til politiske forsamlinger, og hvor beslutninger træffes på grundlag af simpelt eller kvalificeret flertal
Det er helt afgørende for demokratiet, at der er en åben debat, hvor mennesker frit kan danne sin egen mening og derudfra vælge side." (fra De danske Ordbog).

Borgerne i Danmark

Det pudsige er at danske statsborgere kan få lov til at stemme på politiske partier som derefter får et vist antal mandater i folketinget, og vupti er mere end 5 millioner borgere reduceret til 179 mandater, hvoraf flere af dem er født ind i folketinget. Klart nok de er generelt også borgere i Danmark - for det skal de være - og landet er så velstående at man kun kan få et andet statsborgerskab ved købe sig til det (nå ja som whistleblower ville der nok ikke være så store chancer, hverken den ene eller den anden vej). Og det er så her min kæde falder af. Hvorledes kan man give magten til folket for derefter at tage magten for sig selv? Senest har vi fået en juridisk udmelding fra folketingets jurister at afgivelse af national suverænitet slet ikke er det, tidligere har vi haft omafstemninger i forbindelse med EU for at få borgerne (5 mio) til at makke ret i forhold til et flertal i folketinget (som altså i alt består af de der famøse 179 medlemmer).

EU

Der findes ingen demokrati i EU. Det eneste der findes er et folkevalgt kammer, som ingen beslutninger kan tage. De kan snakke herfra og til evigheden, men de har ikke nogen besluttende myndighed. Der bliver brugt tonsvis af kasser papir og en hel masse tolke og ansatte til at foregøgle et demokrati, men det hele drejer sig i bund og grund om at skabe et økonomisk samvirkende Europa, ikke om at skabe et demokrati forstået som "at der er en åben debat, hvor mennesker frit kan danne sin egen mening og derudfra vælge side.". Tværtimod er der tale om en økonomisk lobbyistisk "virksomhed" der medfører at nogle beslutninger tages på baggrund af det mest udemokratiske man kan forestille sig: En forskningsbaseret uvirkelighed, der er købt og betalt af dem der har økonomiske interesser, og som i kraft er deres økonomiske reserver er i stand til at påvirke politikere i alle lag!
Men i modsætning til andre organisationer findes der dog referater af nogle af de ting der er diskuteret, for beslutningerne i EU skulle jo gerne udadtil se ud som om de byggede på omfattende undersøgelser, altså ligger der næsten altid en omfattende dokumentation for hvilke beslutninger der tages. Men der findes andre organisationer, hvor der ikke findes nogen dokumentation.

Bilderberg

En uformel sammenkomst, hvor kun inviterede er velkomne. Man tænker ved sig selv at det er dronningens nytårskur, hvor nyudnævnte "riddere" kan sige goddag til dronningen og måske endda få lov til at sige et par ord som: "Tak for ridderkorset, dronningen ser strålende ud i dag, hils prinsgemalen etc". Jeg tvivler på at der er ret mange der blander si i kongehusets laden og gøren til sådan en kur.
Men det gør Bilæderberg. En uformel sammenkomst der - ganske som nytårskur eller officielle middage i kongehuset ikke refereres - tværtimod blive indflydelsesrige mennesker indefor samfundsøkonomien inviteret til denne "uformelle snak" som kan skabe statsbankerotter, krige og økonomisk afhængighed af hinanden i størstedelen af verden lande.
Bemærk at denne uformelle sammenkomst består af politikere og forretningsfolk - ikke af mennesker der normalt ikke aner hvordan man skriver et referat. Det drejer sig om mennesker der kan lave aftaler der kun i sjældne tilfælde bliver eller kan aflyttes eller opspores. Danske toppolitikere med statsministerdrømme, med fingeren på den økonomiske puls har i mindre - men for den førte politik i landet - været indbudt til de forskellige møder og bliver stadigvæk:

"Den danske finansminister Bjarne Corydon er sammen med cirka 140 andre europæiske og nordamerikanske topfigurer inden for politik, erhvervsliv og forskning inviteret med til dette års møde i den såkaldte Bilderberg-gruppe.
Det fremgår af den officielle deltagerliste, som blev offentliggjort mandag. Gruppen mødes den 6. til 9. juni i Hertfordshire i Storbritannien.
Gruppen, der er forskellig fra år til år, skal bag lukkede døre diskutere verdens tilstand, og hvad man kan gøre ved den. Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at man skal kunne diskutere frit, uden at der bliver refereret fra mødet.
I år skal der blandt andet snakkes om jobskabelse, Afrikas udfordringer og amerikansk udenrigspolitik. Der bliver ikke hverken stemt om noget eller vedtaget noget på mødet.
Blandt de mest kendte deltagere i år er formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, den nyligt afgåede hollandske dronning Beatrix, EU-kommissær for retslige anliggender, Viviane Reding samt den tidligere italienske regeringsleder Mario Monti.
Af kendt skandinavisk islæt er den svenske udenrigsminister Carl Bildt og hans regeringskollega finansminister Anders Borg. Fra Norge deltager blandt andet udenrigsminister Espen Barth Eide.
Ud over Bjarne Corydon fra Danmark deltager tidligere departementschef i statsministeriet og nuværende medlem af ledelsen i katalysevirksomheden Haldor Topsøe, Ulrik Federspiel. Han har deltaget i møderne flere gange tidligere.
Også Jakob Haldor Topsøe, partner i investeringsfirmaet Ambrox Capital og bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe, deltager i år fra dansk side.
Af tidligere danske deltagere har blandt andet været Mærsk McKinney-Møller, Helle Thorning-Schmidt (S), Uffe Ellemann-Jensen (V) og Jens Otto Krag (S).
Fra det store udland har navne som George W. Bush og Bill Gates været forbi.
Det første møde fandt sted i 1954. Mødet i år er nummer 61 i rækken." (3. jun. 2013)

Pengene

Når så diskussionen om folkets velfærd udelukkende handler om penge er det vel meget forståeligt, især når ord som "politik, erhvervsliv og forskning" er freherskende i programmet for gruppen. Men skidt pyt kan ma så tænke, vi har jo et nationalt demokrati! Derudfra kan vi så ved hjælp af de skattekroner og den samfundsmodel vi har skabe grobund for et ligestillet velfærdssamfund, hvor "få har for meget og færre for lidt" (Grundtvig: Langt højere bjerge ...".
Om Grundtvig i den forbindelse udelukkende tænkte på økonomi ved jeg ikke - godt nok var det tider da økonomien blev stærk og de uformående blev svage, men der kunne jo ligge mere end krone og øre i ordene.
Men pengene er siden - også med citat gennem mere end 100 år af netop disse ord - blevet målet med et samfund. Det kunne have drejet sig om venner, det kunne have drejet sig om brød, ja med tanke på Grundtvig kunne det også have drejet sig om at have tilgang til Gud. Men det er værdi og ejendom den har symboliseret siden 1820. Ikke at mennesker skulle være mere lige!

Socialisme

Ikke fordi Grundtvig var socialist, men ligheden mellem mennesker kan jo udtrykke sig på mange måder. Ejendomsret kunne indskrænkes eller afskaffes, at dele kunne indføres og hjælp og medfølelse kunne gøres til et menneskeligt mål.
De fleste af de tre mål ville være lette at overbevise andre om, hvis vi ikke hele tiden skulle spekulere på hvad der vil ske med os, når vores (personlige) værdier pludselig er væk i forbindelse med arbejdsløshed eller sygdom. Alligevel arbejder vores egne folkevalgte efter principper der hedder at uforskyldt syge, uforskyldt arbejdsløse og alle andre der uforskyldt er faldet i "pengefælden" (fx SU) er ansvarlige for at de ingen penge har, mens andre skovler penge ind på ikke at være ansvarlige.

Derfor

Lad ikke pengene og ejendommen være et mål. I første omgang på pengene i mindre omfang være til rådighed, da man jo ellers ikke ville have tag over hovedet. Lad ikke lønnen være et mål i sig selv (men husk at profitten heller ikke må være det). Lad ikke et hus på en attraktiv grund med havudsigt være målet med livet.
Lad målet være at vi har et godt liv med vores børn, familie, arbejde og at vi ikke sulter - ikke at vi kan forsøge at skabe en millionformue ved at købe ejendom som mister værdi af forskellige årsager.
Hvis vore børn lærer at klare sig selv er der jo ikke nogen grund til at de skal fødes med en guldske i munden.