Coaching

Jeg vil være coach. Lære andre mennesker hvordan de skal leve deres liv. Ikke ved at gøre som jeg vil have dem til at gøre, tværtimod. Mit coaching-kursus skal fokusere på at man skal gøre hvad man har lyst til.

Fællesskab eller individualitet

Det er faktisk ikke afgørende om man går ind for et påtvunget fællesskab eller betragter sig selv som et unikt individ. Som Palle alene i verden konstaterer kan den individuelle frihed blive noget flosset i kanten, når fællesskabet ikke eksisterer. Så vil det nok i stedet være en fordel at vi alle bidrager individuelt til fællesskabet. Ikke ved at stille krav til andre eller sig selv, men ved at gøre det vi har lyst til og derved opdage at vi af og til får lyst til at fremme fællesskabet og andre gange har lyst til at være alene. Altså gøre ting af lyst ikke af tvang.

Utopi

Mange vil sige at dette er en absurd måde at tænke på. Der skal være nogen til at producere mad, nogle til at frembringe andre fornødenheder, nogle til at tage vare på børnene og de gamle og så videre. Det er da også rigtigt, men som det er lige nu skal nogle have løn for alle disse ting og nogle skal have et overskud på selvsamme arbejde. Vi taler altså om at dem der ikke laver andet end at skovle penge ind, og dem der skal leve af de penge andre tjener på at arbejde, i bund og grund udnytter dem der producerer og passer for en løn, er de eneste der må gøre hvad de har lyst til. Mens alle andre i deres ansigts fodsved skal aflevere et produkt eller en service der er meget mere værd end belønningen, samtidig med at de selvsamme skal betale skat, moms og afgifter. Og samtidig skal de møde på bestemte tidspunkter, og her gælder ikke direktørtid.
At have lyst til at leve sit liv på den måde minder mere om selvpineri end om glæde ved at gøre noget for sig selv og fællesskabet.

Flagellanterne

At pine sig selv for at andre kan leve af indsatsen, blot for at glæde sig til at blive fri for sine åbenbare bodsøvelser er vel det virkelig absurde i det samfund vi lever i. Ikke nok med det, dem der lever af andres arbejde bidrager kun med én ting, nemlig at skabe mere arbejde som kan generere mere overskud, mere forurening og flere mennesker i arbejde og alt andet lige, generel åndelig fattigdom.
At piske sig selv for Gud Mammon kommer til at virke fuldkommen tåbeligt. Når kapitalismen er blevet til religion er mennesket, individet og fællesskabet på vej væk fra vores tilværelse. Alene for at købe tag over hovedet og at have en bil så man kan møde på sit arbejde og derved tjene penge til andre mod en beskeden kompensation for at stå til rådighed for investorerne.
Det virker som om det er et idiotisk projekt for de fleste af dem der udnyttes.

Se dagens Lys

Et af de forfatterskaber der har givet mig grund til at tænke er Svend Åge Madsens. I romanen "Se dagens lys" er samfundet blevet ikke bare et fællesskab, det er blevet reguleret. Så meget at det enkelte menneske vågner op til en ny tilværelse med en ny familie hver dag. Målet er at sikre at menneskene ikke bliver utilfredse med deres liv, og de fleste er da også mere eller mindre med på ideen om et sådant samfund. Ikke fordi de er mere tilfredse, men fordi de har lært at samfundet er indrettet sådan. Dog er der nogle som ønsker en anden tilværelse. En tilværelse med sorg og glæde, succes og problemer. Et samfund der ikke er stabilt, men som til gengæld er en udfordring.
Altså et samfund der ikke er defineret ovenfra eller afhængigt af regler.
Det samme tema kan i øvrigt ses i den franske tegneserie, der på dansk hedder "Linda og Valentin" hvor der i et album (kan ikke huske om det er "Jævndøgnets helte") er en konkurrence om hvordan en planets fremtidige samfund skal se ud. Da Valentin bliver spurgt er hans bud en taget klat med mange farver, men ikke noget konkret. Man kan vel tolke det som et samfund der bliver til det det udvikler sig til. At Valentin med sit bud på fremtiden bliver far til en hel generation af børn på en planet hvor der ikke længere fødes børn er jo også en kommentar til nutiden og selvfølgelig også til tiden som den var i 70'erne.
Pudsigt nok er der ikke mange der betragter litteratur eller tegneserier som noget der kan udvide vores menneskelige horisont eller give os mulighed for at reflektere på vores liv. Hvorfor mon?

Det jeg har lyst til

Nu vil jeg coache. Jeg vil samle en hel masse mennesker og give dem en ide om at de ikke skal følge andres råd, men simpelthen følge sine egne tanker. Det kan godt være at vi i første omgang løber tør for gulerødder og slagtere, resultatet vil samtidig blive at vi slipper af med kapitalister og andre investorer, svindel kommer vi nok ikke af med, men et lovkompleks på omkring et ton kan vi i hvert fald få skåret kraftigt ned på, når ejendomsretten og retten til at tjene penge på andres arbejdskraft forsvinder.
Og når vi ikke længere kan købe gulerødder eller oksekød vil der garanteret være nogle der har lyst til at dyrke eller slagte. Andre vil kunne hjælpe til at vi forstår os selv og livet, mens atter andre vil elske at lave fjernsyn. Men at lave noget man har lyst til betyder jo at man gør det uden at tænke på hvad man får til gengæld.

Jeg skal bare have rejsen betalt eller hentes. Så er jeg klar til at coache helt vildt. Bare kontakt mig.