lørdag, februar 11, 2012

Kærlighed eller sex?

En radioudsendelse om "cougars", avisoverskrifter om pædofili og sexuelt børnemisbrug får nu igen afsporet debatten om sex. At ældre kvinder (+40) ønsker yngre mænd er vel ikke mere sært end at ældre mænd ønsker yngre kvinder. I begge tilfælde er jeg ret overbevist om at den ældre part ønsker noget af sin ungdom tilbage gennem valget af sexpartnere som er yngre. Jeg tror også at den taknemmelighed som mange yngre partnere giver udtryk for gennem sex og "parforhold" er modsvaret af den ældre parts taknemmelighed. Men det kan også bare være et udtryk for at den unge mand har ønsket at være sin mors elsker eller at mødre har ønsket den perfekte mand som er deres søn. (Når vi taler cougars). Vender vi den på hovedet kan man jo levende forestille sig at mange mænd ønsker den uskyld, som er lovprist i langt de fleste samfund, og at unge piger ønsker den tryghed som forholdet til en ældre mand kan give. I begge tilfælde helt legitime undskyldninger, og samtidig giver det mulighed for at børn kan vokse op i alternative miljøer og på den måde lære af "livets skole" når vi taler om generationsforskelle. Selv har jeg haft en kæreste der var 9 år ældre end jeg og en kæreste der er født næsten 7 år senere end jeg er. I begge tilfælde har det drejet sig om at følelser blev til meget stærke følelser når vi var sammen, og sex var en del af vores udveksling af følelser, men forkælelse af kæresten er jo altid en vigtig del af sammenhængen. Her kan selvfølgelig opstå det problem at forkælelse ikke altid for den part der modtager føles som "forkælelse", og det kan da på sigt få et forhold opløst. Men så viser det sig jo også at sex, forkælelse og parforhold blot er dele af et hele.
En af mine kærester klagede over at jeg havde ændret mig. Det var fordi jeg forsøgte at leve op til hendes (udtalte) forventninger. En anden kæreste måtte forsvare mig i forhold til sine teenage-børn og hendes valg var (selvfølgelig) at beholde det gode forhold til sine børn. Selv har jeg været nødt til at fravælge mit barn fordi moderen gjorde det for mig. Moderen var i øvrigt 3 år ældre end jeg da vi blev forældre i 1990. Men jeg kan ikke forestille mig at min seksualitet skulle kunne ændre hverken min datters eller mine omgivelsers opfattelse af mig. Det er helt klart gået op for mig at det er min væremåde der er det største problem. Som når John Cleese i "Fawlty Towers" gentager: "Don't mention the war". Jeg har gennem hele min ungdom (næsten) ønsket at være sammen med piger som ønskede mig som kæreste. At de fleste tiltalende piger var ældre end mig og mere erfarne end mig var så absolut et plus. Men jeg tror at mine ønsker om at være en del af deres liv faktisk ikke var det som de ældre kvinder ønskede af mig. Heller ikke hvad de yngre kvinder ønskede af mig. Tryghed er ikke mit mellemnavn, tværtimod har jeg altid søgt alternativet og det er vel aldrig trygt i sig selv, slet ikke for en partner.
Sexuelt børnemisbrug er nu også en medvirkende årsag til at et stigende antal danskere ønsker at indføre dødsstraf. Sexuelt misbrug kan defineres på omtrent samme måde som krigsforbrydelse. Men skal vi, som med de store aldersforskelle mellem mænd og kvinder, bruge mest tid på at føle at nogle mennesker har gjort noget forkert overfor vores børn, eller skal vi prøve at hjælpe vores børn videre. Som reaktionerne er i dag vil de fleste børn først finde ud af at der er noget forkert i seksuelle krænkelser, når de opdages eller erfares af andre. Derefter vil samfundet og myndigheder bruge pressen, retsvæsenet og politikerne til at fortælle at den slags er en krænkelse af  barnet. Hvis de samme brugte ligeså mange kræfter og medier til at fortælle at politikere ikke altid kan have ret (for ikke at sige at de aldrig har det så længe de selv bestemmer og mener at et flertal i folketinget er grundlæggende tilstrækkelig til at have ret). Jeg vil medgive at nogle af mine folkeskolekammerater faktisk havde et moralsk problem i forbindelse med deres forældres interesse for deres krop, men meget af det skyldtes egentlig at de var opdraget i et religiøst hjem (Læs "Fiskerne" af Hans Kirk"), generelt blev de fleste overgreb ikke diskuteret eller omtalt. De fleste der følte sig misbrugt gjorde hvad de kunne for at undgå overgrebene, men mig bekendt har ingen anmeldt hverken forældres eller bekendtes overgreb på børn i min opvækstby, heller ikke jeg.
Men hvad er sexuelle overgreb egentlig? Min mor fortalte mig at hun sikrede sig at vi kom på besøg hos klassekammerater der havde fåresyge, simpelthen fordi hun havde lært at man kunne miste fertiliteten som mand hvis man fik fåresyge som voksen. Hun gjorde også som sin mor, nemlig kildede "dilleren" for at finde ud af om der var en reaktion. Lidt lissom klasket i måsen når man bliver født. Det sidste findes der eksempler på at nogle betragter som vold, og derfor kan mange vel også udlægge kilderen som sexuel chikane. For den sags skyld er det vel også strafbart at påføre børn en sygdom bevidst?
Jeg har mødt kvinder der har været udsat for vold i samliv eller ægteskab. De vendte tilbage til det sikre, nemlig det samliv de gennem hele livet var indoktrineret til at leve, inklusive vold og jalousi og mistro. Hvori består overgrebet? Er det at de gennem hele barndommen er foregøglet at der kun findes en måde at leve livet på eller er det at de til enhver tid vil være lette at underkue, på grund af samfundets forventnimnger til dem og deres samlever? Seksuelle overgreb har altid fundet sted. Danske dronninger er blevet gift med danske konger, udelukkende fordi deres familier kunne opnå fordele sammen eller indgå aftaler om landjord og ejendom. Dronningerne - og for den sags skyld i mange tilfælde kronprinserne blev ikke spurgt! At vi herhjemme i den forbindelse synes at arrangerede ægteskaber er noget mærkeligt, idet vi jo burde opsige kongehusets 1000-årige ret til at bestyre Danmark, når vi ret betænkt har arrangeret ægteskaber indtil den seneste regent, at vi har hentet kongsemner uden at skele til ligeret fra fyrstehuse og kongedømmer i både Norden og det nuværende Tyskland, og at vi har godkendt kongsemner der bevisligt har været brodermordere. Incest har også været et gennemgående træk, idet den bibelske (katolske) fortolkning af sex mellem fætter og kusine (formelt) ikke er tilladt. Vores opfattelse af sex er også påvirket af en sexfixeret og skrupforelsket engelsk dronning, som forlangte at alle skulle være lisså forelskede i deres mænd og koner som hun var i sin (familiesammenførte) mand! (Dronning Victoria)
Jeg ved så ikke helt om jeg skal nævne Aisha i forbindelse med sexuelt børnemisbrug eller i forbindelse med pædofili? Aisha var 12 år da Muhammed valgte hende som sin førstekone blandt alle sine koner. Ifølge den islamiske tro, der bygger på samme religion som kristendommen og sågar har de samme religiøse historier og læresætninger, To religioner der bygger på regelsæt fra nomadesamfund og mellemøstlige vilkår!
I mange samfund, selv i Europa, inklusive Danmark har tvangsægteskaber været helt almindelige, og piger eller mænd har været en handelsvare, vi kender for eksempel det ulykkelige ægteskab mellem Kristiern II og Isabella af Habsburg (Elisabeth i Danmark) - et ægteskab hvor dronningen vedblev at elske sin tilgiftede mand gennem hele sit (korte) liv. Forventningerne til hende som dronning var fra første dag at hun skulle levere en tronarving. Umiddelbart kan jeg kun forestille mig at forventninger i et flerkonesamfund eller et muslimsk samfund er de samme. Hvor mange mennesker er i nær familie med hinanden vil der være degeneration (eksempelvis i de ægyptiske dynastier) og flerkoneri kunne på denne måde medvirke til at der blev født sunde (drenge-) børn, På samme måde er der af praktiske årsager forbud mod svinekød og spiritus i de arabiske lande. Svinekød fordærves meget hurtigt og spiritus virker meget stærkt i forbindelse med ekstreme varme/kulde udslag, ikke fordi det er forbudt, men fordi det er mere mere praktisk at indføre regler som er enkle. Dem har vi såmænd også herhjemme i form af overtro: Ikke gå under en stige, aldrig stille sko på et bord og lade en saks ligge med åbent skær. Mandagsvogne (biler som er kommet fra samlebåndet på en mandag) eller at krydse et spor efter en sort kat er også dele af vores tro, for ikke at tale om at undgå samlinger af fliser på fortovet  eller træde på det sorte i fodgængerfeltet. Såmænd er vi hurtigt ude med vores egen tro, som dog ikke er statslig og støttet af præster. Men den eksisterer jo stadig som overtro. Og det gør islam jo endnu mere fordi den understøttes, ikke fordi vi er imod, eller fordi islam ønsker at ændre den. Udelukkende fordi vi i vores velmenende krav forlanger at muslimer skal opgive den tro (og overtro) de har levet med i århundreder. Vi har levet med vores overtro i årtusinder (julen, nytåret og skt. Hans) - alligevel ønsker vi at en religion der kun er baseret på 1200 års op- og nedture skal udslættes!
Og så er der pædofili. I de tilfælde vi oftest hører om er pædofili drejer det sig om forældres misbrug af deres børn, subsidiert salg af børn til andre i forbindelse med seksuelle ydelser. Lad os i den forbindelse udelade børnene som skurke, de lægger sig bare til fordi det forventes af dem. På samme måde bliver børn efterligninger af deres forældre når det gælder arbejde. Sågar når det gælder politik bliver børn efterligninger af deres forældre. Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse at børn af misbrugte bliver misbrugt. Og misbrugere som følge af det.
Det kan vel heller ikke undre at en pige der er blevet misbrugt hele sit liv (14 år) ikke forstår at hun har været udsat for misbrug. Alene det at forstå kræver at man bliver informeret om andre muligheder, hvilket jeg ikke helt synes at vores regeringer har brugt tid på i den tid jeg har levet. Til gengæld er der brugt masser af tid på at definere hvad der er rigtig eller forkert. Af de samme mennesker der har deres på det tørre. Vi er i uge 6 og diskussionen om sex har været en tur omkring folketinget og folkeskolen. Alligevel synes jeg at spørgsmål af alvorlig karakter er vigtigere. At voksne kvinder har lyst til at lege med unge drenge kan vi ikke forbyde, heldigvis. At voksne mænd tiltales af unge kvinder kan vi heldigvis heller ikke forbyde. Men vi kan indføre en seksuel lavalder. Vi kan indføre en kriminel lavalder og vi kan indføre en politisk lavalder. Måske det hele stadig hænger på grundlovens oprindelige regler, hvor der var regler for alder, for indtægt og for samfundsposition.
Voldtægt bliver jo ikke bedre eller værre fordi en voldtægtsmand begår voldtægt inden for lovens rammer! At omgås børn på en sexuel måde gør ikke børn til større ofre end unge piger eller voksne kvinder, i mange tilfælde er det jo et spørgsmål om at opfatte hvad man bliver udsat for! Og så må vi jo ikke glemme at mænd udsættes for voldtægt.
Da jeg mistede min mødom var det via en form for voldtægt. Hun boede sammen med en fyr, men han var på arbejde og hun syntes jeg var spændende. For store drenge som jeg var på det tidspunkt kan det tage lang tid at blive voldtaget, men jeg ville jo gerne! I hvert fald var jeg offer for opfattelsen at drenge skal være heteroseksuelle og aldrig sige nej til et tilbud fra en pige. Da kun den del af voldtægten der indebærer det erigerede lem lykkedes varede det hele natten, og hun blev forelsket i mig. Og hendes forelskelse virkede på mig. Måske Stockholm-syndromet på sex-siden. Men i det mindste var vi omtrent lige gamle (+/- 1 år  som 20-årige).
Misbrug af børn er mere et definitionsspørgsmål og et lovgivningsspørgsmål. En voksen kvinde der ikke ønsker at dyrke sex med en mand eller kvinde burde være opdraget til at sige nej eller ja, men det er sjældent tilfældet. At forlange af børn at de skal kunne tage stilling til sex er umuligt. Alligevel kan børn føle seksuelle lyster. Jeg har selv prøvet at kravle på en stang på et håndboldmål som 8-årig og føle en kildren mellem benene, jeg er vågnet i min seng med noget klister på lagenet som jeg ikke vidste hvad var da jeg var 12 år. På det tidspunkt var spørgsmålet om menstruation et vigtigt emne i skolen, men drenges seksualitet forventedes at dukke op senere! Derfor var seksualundervisningen i begyndelsesfasen anlagt på at sikre piger imod graviditet, ikke at sikre forståelse for seksualitet. Det er det samme billede vi har nu, 40 år efter. At sikre at vi (som kineserne) ikke føder for mange børn til byrde for det fremtidige samfund!
Og så til det rigtig alvorlige. Pædofili. At mænd eller kvinder kan have lyst til ungt kød er der jo ikke noget nyt i! Da jeg var ung havde jeg lyst til voksne, erfarne kvinder (det har jeg forsåvidt stadig), jomfruer var ikke noget for mig, trods det at vi alle lærte at uskyld (seksuelt: jomfrudom) var vores tro og samfunds optimale mål (bare se på de tåbelige tanker i USA). For mig er de voksne kvinder efterhånden blevet på alder med mig eller ligefrem (dejligt) yngre. Men med en forkvaklet religion der fremhæver jomfrudom og uskyld som det vigtigste er der jo masser af grund til at mennesker (set i USA også kvinder) ønsker ung, jomfrunalsk elskov. Når det går op for den person, der begår "forbrydelsen" at det ikke er juridisk korrekt vil en stor del af "forbryderne" selvfølgelig vælge at slette sporene efter "forbrydelsen". Ofte ved at slå vidner og "ofre" ihjel. Nu er det sådan at de fleste mennesker der begår forbrydelser ikke ønsker at blive afsløret. Kriminalitet medfører som oftest varetægt (fængsling=indespærring) og mange følelsesforbrydere frygter netop indespærring. Ikke på grund af følgerne, som at være indespærret eller at være i forvaring, nej alene fordi det er en straf. Derfor vil mange seksualmord være følgen af angst for utilstrækkelighed og straf. Ikke angst for at være skyldig.
Og så må jeg slutte med at nævne incest og pædofili. Pædofili (kønsdrift rette mod børn) er strafbart. Ikke fordi der findes beviser for at denne kønsdrift skader børn - men fordi der findes juridisk-kristent baserede love der forbyder det. Personligt er jeg modstander især fordi jeg mener at sexuel kærlighed kræver at begge parter er kønsmodne. Men der er jo ikke tvivl om at (især) mænd er opsatte på at føle sig kønsmodne og føle sig voksne i deres seksualitet. Og uskyld er jo defineret som små børn. Det er stadig det mest uskyldige vi kan forestille os: små børn.
Pædofili er voldtægt af små børn. Hvis små børn udsættes for følelsemæssige udfordringer vil det altid være en form for voldtægt. Som når forældre skændes om forældremyndighed, når forældre med politiet møder op for at håndhæve deres ret, som når børn ønsker at deres forældre lytter til dem, selv om de er ensomme. Fysisk voldtægt er til at måle og konstatere, den kan defineres! Men vores behandling af børn er ikke bedre end den fysiske voldtægt. Jeg hørte for eksempel i "Mads og Monopolet" i dag at en mand havde fortrudt sin seksuelle omgang med sine børn, at han ikke havde set dem siden de var flyttet hjemmefra, men at han og hans nu afdøde kone havde fået en stedsøn gennem et udvekslingsophold i Frankrig. At han som 80-årig var villig til at miste al den kontakt til omverdenen han havde - ved at fortælle om sin synd! Problemet for "papsønnen" var hvad han skulle bruge det til. Skulle han tilgive, undlade at tale om det og nyde papbedstefaderen til hans død eller droppe forbindelsen.
Hvad med at prøve at lytte til manden, at prøve at sætte sig ind i de følelser der gør at nogle synes at små børn er så fristende. Vi vælger ifølge undersøgelser at ønske folk døde når de gør noget vi ikke forstår. Hvorfor vælger vi ikke at forstå når nogle slår ihjel. Jeg vil ikke forsvare Breivik, men jeg ville ønske der var nogle filosoffer i verden - som kunne fortolke hans udtalelser, ligesom jeg ville ønske at verden i sin tid havde kommentatorer til "Mein Kampf".
Det lange af det korte: Frem for at fokusere på misbrugte børn, burde vi fokusere på misbrugeren. Det gælder også når vi taler om alkohol, stoffer og sex.
Jeg elsker min kæreste og har kun ønsket at se en mindreårig pige nøgen, da jeg selv var 10 år. "Må jeg se din, må du se min".

Siden jeg blev "voldtaget" har jeg kun interesseret mig for kvinder der var voksne nok til at ønske mig og min seksualitet, hvilket ikke altid lykkedes lige godt, men har givet lange pauser med afholdenhed. Men jeg har heldigvis nået at elske og dyrke sex nogle få gange i mit liv. Og jeg er trofast tilhænger af det følsomme og seksuelle menneske. Så lad os nu bare ende med at lytte fremfor at straffe på forhånd.