lørdag, oktober 05, 2013

Tigersmør

"Lille sorte Sambo
Af Helen Bannerman. Udkom første gang på dansk i 1937. Lille sorte Sambo er lige ved at blive spist af ikke mindre end fire tigre i junglen, men han narrer dem alle og får spillet dem ud mod hinanden, så de fire dyr til sidst ender som tigersmør! Bogen blev tidligere anset for politisk ukorrekt, fordi den tegner et karikeret og stereotypt billede af afrikanerne. Lille sorte Sambo og hans forældre, sorte Mumbo og sorte Jumbo, har alle store røde læber, opspilede øjne og tendens til underbid. Navnet Sambo havde også en nedladende klang, mente kritikerne." (fra Samvirke 29. september 2011).

Politik

Sådan som politik føres i dag synes det virkelig som om den kloge narrer den mindre kloge. Kapitalen snyder politikere så det driver, får politikere til at tro at det er nødvendigt at sikre flere penge til kapitalen, således at der kan skabes mere arbejde. Lobbyisterne leger Lille sorte Sambo og får politikerne til at fare rundt i ring, indtil de bliver til tigerfedt. Meget enkelt, skulle man tro, og ja, det er meget enkelt, som den lille sorte Sambo er de nemlig snu og hjemme i deres egen lille verden og vil ikke indgå i naturens kredsløb (men lader andre om at være i kreds).
Men tigerfedt er ikke sådan at komme af med. Tværtimod genopstår tigerfedt som politikere, de har nemlig lært af deres placering i det økonomiske hierarki at økonomi er alfa og omega. Derfor finder de nogle andre de kan finde til at løbe i ring. Borgerne, som også er vælgerne. Vælgerne løber efter deres egen hale i en stor ring og ender på den måde med at blive tigerfedt.
Men som om tigerfedt vil vedblive at være tigerfedt. Nej. Vælgerne vælger genopstandelsen for at finde andre der kan blive til tigerfedt. Desværre kan man sige må der være en stopklods for alt dette med tigerfedt, og her kan vi tage dem der er så fattige at de end ikke vil bekymre sig om politik, eller rende i ring efter egne haler, de er simpelthen så fattige at deres interesse for politik svarer til ligegyldighed. Vi er nået frem til sangen, hvor teksten lyder: "jeg har fanget mig en myg, smeltet fedtet af den". Sådan føles tilværelsen for mange syge og fattige, der ikke kan se deres liv forbedret eller belyst af hverken politikere eller erhvervsliv.

Engagement

Man kan med rette sige at Sambo havde et ønske om at overleve og derfor snød tigrene. Sådan tror jeg egentlig også både kapitalisterne og politikerne har det, hvis de syge og fattige kunne finde nogle fjender er der heller ikke tvivl om at de ville snyde tigrene, her vil de allerfattigste og de fremmede være oplagte. Vi ser da også behjertede forsøg på at snyde tigrene, selvom de faktisk ikke udgør nogen fare, når de kommer fra disse grupperinger, men det giver en vis fornemmelse af magt at kunne få de allermest udsatte til at løbe i kreds indtil de er reduceret til tigerfedt.
Det vi taler om er altså mest at finde en fjende man kan narre. Det pudsige er at jo længere vi kommer ned i fedtpyramiden, jo mere engagement er der. Kapitalen tager det stille og roligt og snører alle andre med stor sikkerhed, mens politikere kæmper for at bevare en position som bedre tigerfedt end andre.
Under dem ligger befolkningen, som på mange måder accepterer at være tigerfedt og derfor finder nogle man kan smelte myggefedt af. De allermest udsatte!

Myg

Til forskel fra tigre er myg meget små, og så er de irriterende insekter der af og til stikker og suger blod. Tigre kan spise mennesker om så skal være, mens myg udelukkende kan overføre sygdomme som slår mennesker ihjel. Myg spiser altså ikke mennesker, de suger bare blod, i princippet så lidt at mennesket ikke kan mærke blodmangel, kun at myggen har været der.
Hvis nu alle vi der er på bunden begyndte at stikke tigrene, ville vi kunne gøre dem syge, vi kunne suge en lillebitte smule af deres blod (pengene), ja vi kunne få dem til at dø af de sygdomme vi videreførte. Det eneste det kræver er at vi som myg sværmer ihærdigt omkring dem, suger når vi kan og risikerer at blive slået. Det er der mange myg der dør af, men som myg må man kæmpe for sit liv, med risiko for at dø, men i mellemtiden er der selvfølgelig kommet flere myg til ved formering, det er det blod (eller penge) skal til for.
Men husk på at bare én myg er i stand til at slå en voksen tiger ihjel, ikke med vilje, men fordi der findes sygdomme og parasitter som de kan smitte med. For at opretholde livet må myg spise der hvor maden er, og smitte der hvor sårbarheden er.

Jeg satser på at tigrene i deres jagt på at være overlegne glemmer at det svageste led i en kæde normalt er det der er årsagen til at kæden sprænges.
Kapital og politikere vil på et tidspunkt blive ramt af deres eget fedteri. Spørgsmålet er bare hvornår?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar