søndag, oktober 27, 2013

Vreden

Vrede kan være udtryk for afmagt eller blot udtryk for at man producerer adrenalin i stort mål. Men vrede er blevet et større og større problem, simpelthen fordi den kommer til voldsommere udtryk i dagligdagen, for eksempel som trafikvold og som meningsløs vold i det offentlige rum.

Nu er vrede jo ikke noget nyt. En klassisk fortælling fra det oldgræske indledes i Christian Wilsters oversættelse (1836) således:
"Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus
Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte.
Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked
Ned til Hades's Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens
Fugle den gav deres Liig, - fuldbragt blev Zeus's Beslutning -
Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig
Mellem den Ædling Achilles og Mændenes Drot Agamemnon."
*Illiaden er siden kommet i en mere moderne oversættelse ved Otto Steen Due i 1999. Men i dette tilfælde har jeg valgt den udgave vi brugte da jeg gik på gymnasiet, også fordi den allerførste linje i digtet indledes med ordet "vreden".

At blive vred

Nu reagere vi som mennesker meget forskelligt, når vi bliver vrede, men vreden har jo altid en årsag. Det kan være fra at man føler sig dårligt behandlet til at man har mål der skal nås (stressrelateret). Det kan være fordi andre ikke gør som man synes de skal gøre til utilfredshed med sine egne reaktioner. Vreden kan endda komme straks man føler sig forulempet eller man kan gemme på den til man eksploderer eruptivt som en vulkan. Vrede kan give sig udtryk i vold eller i (meget) højlydte udtryk.
At blive vred er derfor ikke en enkel reaktion, den er forskellig, man fristes næsten til at sige fra person til person.

At være vred

Det kunne såmænd godt betragtes som en sygdom at være vred. Med et stigende antal diagnostiske lidelser vedrørende hjernen (DAMP, ADHD, PTSD etc.) vil en vedvarende vrede være en naturlig diagnose. Blot er vreden jo sammenhængende med forskellige årsager, som nævnt, og nogle får vreden ud med det samme, mens andre sparer den op som om det var voksende kræftceller. Det kan skyldes både opdragelse og mental karakter at vreden giver sig udtryk på forskellig måde.
Det eneste vi kan konstatere er at vreden er et udbredt fænomen. Før i tiden blev den måske holdt i hjemmet som vold i familien, højlydte skænderier og den slags. I dag er den bare meget mere offentlig, hvilket måske også skyldes at lovgivningen har givet mulighed for at straffe den skjulte vold i hjemmet og at politiet ofte rykker ud til "husspektakler".

Politisk reaktion på vold

Når der findes forskellige straffe for husspektakler, når der findes støtteordninger for voldsramte har lovgiverne ikke løst problemet, de har blot ,indført endnu et problem, nemlig en straf for ikke at have styr på dele af sit liv.
Straf er for størstedelen af lovgiverne løsningen på et problem man ikke har styr på. Hvis nogle er voldelige skal de straffes, hvis nogle begår økonomisk kriminalitet skal de straffes, hvis nogle i det hele taget gør noget de ikke må skal de straffes.
Al erfaring viser at de fleste af de straffede faktisk lærer hvordan de kan omgå dele af lovgivningen - under strafafsoningen. Det må jo siges at der i fængsler (åbne som lukkede) er tale om erfaringsudveksling som folkeskolen udelukkende kunne drømme om. Der er bare det men ved det at resultatet af straffen i de fleste tilfælde er det modsatte af intentionen med straffen. For mig at se er straf i Danmark tåbelig - behandling ville være bedre. Hvis man hugger hånden af en lommetyv er det en straf der er til at forstå, så kan lommetyven kun gøre to ting: Gå i hundene eller lære at bruge den anden hånd, men det ændrer ikke på årsagen til at man bliver lommetyv. At vi i Danmark derfor tror på en straf udelukkende i form af indespærring er jo set med mine øjne håbløst naivt, dog kan jeg gå med til fodlænkestraf, simpelthen fordi det giver mulighed for at være hos familie, at passe et lønnet arbejde eller slippe for påvirkning fra andre kriminelle, en alkolås ville for mange spritbilister være den letteste løsning, og behandling af voldelige personer ville være langt mere givtigt end at afvente en politianmeldelse eller at familien bliver splittet.
Men politisk er løsningen længere straffe og mere politi. Jeg ser bare ikke mange eksempler på at det har virket. Godt nok findes der nogle få der flygter fra bandemiljøer, men det er jeg sikker på ikke har noget med politiets og politikernes indsats at gøre, det har noget med angst at gøre.

Min vrede

Jeg er også vred. Jeg undrer mig over at højtuddannede ignoranter kan skalte og valte med menneskeliv på den måde de gør. At gøre unge til syndere for politikernes uduelighed på Christiansborg ved at straffe dem økonomisk og fortælle dem at de bare skal se at komme i gang. At gøre syge mennesker til et problem ved at skære i indsatsen og tvinge dem i arbejdsprøvning i stedet, at nægte at der findes psykiske problemer der ikke lyser med neonlys, at gøre ledige til et problem fordi der ikke er noget arbejde, at udråbe ældre mennesker til et problem der vil ændre samfundsstrukturen, at betragte indvandrere som samfundsnassere (fordi nogle få kapitalister i århundreder har nasset på de lande som de kommer fra), er vel alt sammen så tydelig en tåbelighed, at man mistænker politikere og magtelite for ikke at betragte almindelige udsatte mennesker for andet end en irriterende udgift.
Jeg er vred fordi jeg synes jeg bliver betragtet som et problem og en udgift. Jeg ville meget hellere dele min glæde ved at være et menneske med andre. Ved at skrive, ved at lytte, ved at lære, gennem kærlighed og ømhed og overskud. Det er svært for mig at se hvad formålet med at få dårlig ryg eller arbejde i et frysehus egentlig er. Det er jo på en måde mig og de penge jeg betaler i skat der bliver pålagt samfundsudgifterne, mens de penge jeg indtjener på arbejdet går til dem der investerer i mit arbejde, og det gør de ikke uden at få noget ud af det.

Barnlig vrede

Man skal jo være forsigtig med at bruge et udtryk som "barnlig", men jeg bruger det alligevel, mest fordi det udtryk jeg tænkte over "uskyldig vrede" ikke rigtig giver mening, og så alligevel. Hvis man betragter uskyld som det modsatte af skyld.
Som barn var jeg ikke den bedste til at regne, det blev jeg, jeg var den bedste til at læse og skrive, i gymnastiksalen og i sløjdsalen fungerede jeg ikke rigtigt før jeg var blevet ung. Jeg blev mobbet og udelukket fra dele af fællesskabet, mens jeg så fandt et fællesskab med andre der var udelukkede.
Men jeg var vred over at jeg ikke kunne være med, over at andre behandlede mig som de gjorde, der var bare kun en ting jeg kunne gøre, for at slå igen var ensbetydende med at dem der havde drillet mig i ugevis gik fri og jeg blev straffet med eftersidning eller anmærkninger. Jeg lærte at gemme min vrede. Først blev jeg vred over at tabe i Matador eller at det aldrig var mig der fik mandelgaven til jul eller noget lignende. Det hjalp jo heller ikke, så jeg dykkede ind i mig selv og begyndte at skrive digte som kompensation for vreden.
Og pludselig var jeg ikke barn længere, jeg var ikke vred, jeg var som Roger Waters skrev "Comfortably numb".
Ikke fordi vreden sivede ud af mig, ok nej den lå latent og sikrede at jeg sov dårligt at jeg havde stress og fik mavesår som 24-årig, at jeg undgik konfrontationer og at jeg lærte at venskab med andre kunne give problemer.

Med tiden

"Tiden læger alle sår" siger man, men det passer ikke. Jeg har opnået venskaber, som både var problematiske og givende. Jeg har mistet venskaber på mange måder og opnået venskaber på mange måder. Men selv om jeg allerede fra barndommen har lært at tøjle min vrede dukker den jævnligt op igen. Og hvor den før var eftergivende, og hvor jeg kunne nøjes med at komme med gode råd, er min vrede nu igen blevet synlig. Jeg råber, jeg diskuterer højlydt, når jeg modsiger er det ikke længere stille og roligt jeg siger simpelthen ligeud at dem jeg er uenige med er idioter, der ikke kan tænke selv. Jeg er vred på den verden der ikke har brug for mig som menneske men kun for de ting verden vil have ud af mig. Jeg skændes med venner og forældre, simpelthen for at bevare roen når det offentlige ønsker at behandle mig på en måde så selv kriminelle ville ønske sig at komme i fængsel. Men at kunne bevare roen og sige jeg skal nok gøre hvad jeg får besked på er faktisk ret svært med et menneskefjendsk samfund.

Så jeg vil gerne undskylde at det er alle de forkerte jeg skælder ud på, når vreden skal ud.

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bo, ja, vreden er en underlig størrelse, som vi alle kommer i kontakt med, og min voksende vrede blev en hæmsko for mig, fordi jeg som menneske skulle bruge for meget energi til at tilpasse mig, frem for at bruge den kreative og menneskelige side af mig.

      Vores liv fik først indhold, da jeg blev førtidspensionist sammen med min vidunderlige kone gennem 37 år, jeg blev fri og kunne bruge mine kreative evner til gavn for mine medmennesker i det område vi flyttede til som fp efter den gamle ordning. Nu havde jeg overskud, jeg kunne deltage i projekter for mine medmennesker, jeg drev en computerklub for områdets børn og pensionister, jeg har deltaget i flere klubber som bestyrelsesmedlem, og føler mig værdsat som menneske.

      Sidder i bestyrelsen i boligforeningen, og arbejder for at få en helhedsplan på skinner (en forsættelse af helhedsplan 1)

      Arbejder på et ny projekt, som jeg ikke vil komme yderlig ind på her, men måske senere når projektet er i gang.

      Men selvfølgelig, hvis du er nysgerrig, kan en kontakt altid komme på tale.

      Endnu engang tak for en god blogindlæg :-)

      Erling

      Slet
  2. Jeg er altid taknemmelig når nogle kan bruge min blog til noget, enten til at se sig selv i øjnene eller til at komme videre med livet. Selv tak.
    Du er altid velkommen til at kontakte mig privat, Erling.

    SvarSlet
  3. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet