Mine indlæg

Jeg skriver og skriver. Jeg søger også arbejde og prøver at få mit liv til at fungere uden at have råd til ret meget andet end at overleve. Endelig følger jeg med i nyhederne på min mail, i aviserne og på facebook. I det hele taget forsøger jeg at være en del af min omverden, på de vilkår jeg nu kan være her med en kontanthjælp der faktisk forhindrer mig i at være social "In Real Life".

Jeg skriver

Mine ord er dem jeg finder på her og nu. Sådan har det egentlig været siden jeg begyndte at skrive digte, da jeg gik i folkeskolen. Nogle gange følger mine ord en tankebane som jeg ikke kendte da jeg begyndte at skrive, og det betyder selvfølgelig at jeg oftest må finde ud af hvor jeg begyndte og så slutte af med at samle mine tankespind op, runde af og forsøge at skabe en sammenhæng i rodet.
Jeg kommenterer på livet løs og jeg forsøger at følge med i andre venners kommentarer. Ikke fordi jeg er hardcore venstreorienteret, snarere fordi jeg vil modtage input, der kan gøre mig klogere på den omverden der omklamrer mig. Som jeg forsøger at krænge mine tanker og problemer ud satser jeg på at andre gør det samme, forhåbentlig til fordel for både mig og den verden jeg trods alt er en del af.
Så jeg skriver og kommenterer, læser og lytter og konstaterer at der i min familie og mine omgivelser findes alle mulige former for politiske holdninger. Godt nok de organiserede med partistøtte og fup og svindel, men dog godkendte som politiske partier, på samme måde som religiøse bevægelser kan godkendes, dog med en kæmpeforskel. For at repræsentere demokratiet skal du indsamle et antal underskrifter der beviser at du kan repræsentere samfundsborgere og indbyggere, for at modtage accept og penge til en religiøs bevægelse skal du blot have en menighed.

Jeg læser

For at få viden og oplevelser må jeg også læse. Jeg læser bøger, digte, aviser og som rørende fattig på kontanthjælp læser jeg indlæg på facebook. Jeg læser de indlæg jeg har lov til på Berlingske Tidendes og Politikens netsider, indtil jeg har opbrugt mine kvoter. Jeg læser indlæg af mine interessante og kommenterende facebook-venner og jeg følger med i eksempelvis ministernyt og nogle politikeres kommentarer. Jeg ser endda nogle sider, som udelukkende er sarkastiske, ironiske eller blot vender tingene på hovedet.
Essensen er at jeg læser for at blive klogere på den omverden der omgiver mig (hvad skulle den ellers gøre?) Nogle gange bliver det jeg læser til mine ord, andre gange former de mine ord med deres opfattelse af omverdenen, men jeg læser og jeg forsøger at forstå og komme videre.

Jeg forstår

Nogle gange tvivler jeg på om jeg forstår, andre gange forstår jeg - atter andre gange vil jeg gerne forstå. Forstå det hvem der kan.
Øvelsen er sådan set at vide at fordi man ikke kan forstå et digt er det ikke ensbetydende med at man ikke kan læse det. Jeg vil jo gerne forstå en digter der har indvandrerforældre, men hans egne oplevelser af familiens problemer eller utilpassethed, viser jo både at han ikke fatter sine egne forældre, sin baggrund eller noget som helst andet. Selvfølgelig er det også en indikator af at forældrene ikke fatter en dyt, men de har altså også en anden kulturel baggrund. Men fortæl mig lige hvordan forældre med en fremmed "indvandrer"-baggrund skal kunne hjælpe deres børn med at blive enten inkluderet eller integreret i det danske samfund. Altid dejligt at vi i vort lille land kan ekskludere og skubbe mennesker ud på et sidespor, simpelthen med ønsket om at være bedre end andre mennesker.
Fortæl mig hvorfor en person der i sin barndom er udsat for vold eller misbrug, udsat for misforstået opdragelse er speciel, fordi barndommen er foregået i et indvandrerhjem. At forstå fortvivlelse og afmagt er for visse mennesker at sammenligne med at skelne mellem indvandrere (muslimer) og mellem alle andre mennesker der handler på samme måde (misbrugte, fattige, psykisk syge etc.). For mig er misbrug og vanrøgt altså det samme om det foregår i den ene eller anden familie. Skal vi bruge kræfterne på at gøre muslimer til større skurke end alle andre, har vi et forklaringsproblem. I mit lokalsamfund var der både incest (begge veje) og vold i hjemmet, de mennesker der kom længst væk fra var vistnok fra Fyn eller Vejle, og deres største forbrydelse var at børnene havde lus.

Jeg erkender

Mine indlæg på denne blog er egentlig bare tanker, affødt af de diskussioner der er i mine omgivelser. Tanker der tager udgangspunkt i den offentlige debat i nutiden, suppleret med mine erfaringer gennem et liv. Jeg har gennem hele mit liv erfaret, lyttet og erkendt, jeg har fået gode og dårlige oplevelser, sågar delt andres oplevelser, fordi jeg har lyttet og forsøgt at forstå. At ville erkende at andres liv ikke svarer til ens eget er for mig det allervigtigste, derefter er det vigtigt at erkende at andre har erfaringer der ikke svarer til mine.
Jeg har haft et godt liv, jeg har også haft et hårdt liv, men gennemgående har mit liv været styret af mine forældres kærlighed, selv om kærligheden kunne bære præg af "Det gør mere ondt på mig end på dig" og "Nu må du tage dig sammen". Men grundlæggende har mine forældre jo ment det godt, selv om de har udsat min psyke for en form for vold.
Med andre ord har de jo formet mig på godt og ondt, på den måde som de har betragtet som værende den bedste måde at bringe mig frem i verden, at blive en succes. Jeg er sikker på at de fleste andre forældre som udgangspunkt vil gøre noget godt, også dem der fører incest eller voldtægt videre som tradition. De er bare nøjagtig så uoplyste som deres egne forældre var, og derfor er det nok mere vigtigt for os alle at acceptere at viden og erkendelse er vigtigere end at straffe for at videreføre traditioner som man ikke selv er herre over.

Det politiske menneske

Med min familie, hvor der er flere halvsøskende og papsøskende end der er helsøskende, ja selv når vi taler uddannelse er forskellen enorm, så er et problem stadig at vi er forskellige ad helvede til. Hvad religion angår er vi såmænd meget forskellige, idet Gud ikke er en del af vores liv for særlig mange, men politisk er det såmænd en familie der fylder hele spektret fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj.
Vi er alle idealistiske, det har vi arvet efter vores bedstefar, og samtidig er vi alle mere eller mindre polemiske, noget som vi har arvet efter vores bedstemor. Vi er rørstrømske og vi har en trang til at beskytte de mennesker vi er i familie med. Pudsigt nok har vi bare hver vores opfattelse af hvordan man beskytter sin familie. I det store og hele kan vi dog tale sammen uanset politiske holdninger, nok mest fordi vi på et punkt er enige. Denne verden skal være bedre at leve i end den verden vore bedsteforældre voksede op til. Forskellen er til gengæld at vi ikke er enige om hvordan en bedre verden skal se ud.

Skriftspor

Mine indlæg er altså udelukkende mine ord. De er ikke udtryk for min families, ej heller mine søskendes. De er udelukkende mine ord i mine indlæg. Ikke nok med det. Mine ord er i øjeblikket udtryk for de følelser jeg har og tanker jeg har - ikke mindst for mine tankeassociationer. Jeg er på en gang et venligt, imødekommende menneske, samtidig er jeg også et udsat og presset menneske. Jeg elsker at tænke og jeg elsker at andre vil lytte til mine tanker.

Som andre sender deres duftspor ud i verden sender jeg mine skriftspor. Ikke fordi jeg ønsker at folk skal vende deres øjne den anden vej på grund af sporene, men simpelthen fordi jeg føler at skrift er langt mere end kunstig lugt.

Mine indlæg har altid til formål at få andre til at tænke. Såmænd også at få mig til at tænke, men det gør jeg ikke bare jævnligt, men hele tiden.
Så opfyld mit ønske tænk sammen med mig og gør det så højt at andre kan høre det - se det er skriftspor.