Arkitektur

Edward Rutherford skrev sin murstensroman "Sarum" om flere tusinde års kultur i egnen omkring Salisbury herunder kirkens betydning for samfundet; Ken Follett skrev "Jordens søjler" der dels handlede om mennesker i middelalderen, dels om bygningen af en kirke over en årrække.
Men disse romaner overgås langt af virkeligheden.

"Min klient har ikke travlt"

Da Antoni Gaudi (1852-1926) i 1884 overtog ansvaret for bygningen af den katolske kirke i Barcelona (Temple Expiatori de la Sagrada Familia - kendt som "La sagrada familia") som arkitekt, skete alt byggeriet ud fra en symbolpolitik og ud fra de fremmeste kunstneriske strømninger. I Danmark kendt som "skønvirke", i Catalonien "Catalansk modernisme". Gaudi skulle bruge mere end 40 år på sin kirke, den er endnu ikke fuldendt, og da han i 1926 blev kørt ned af en sporvogn så han så fattig ud i sin påklædning at han kom på fattighospital, hvor han døde få dage efter. Han efterlod sig ingen tegninger, kun sine ideer om symbolske tårne for apostlene, andre tårne for de fire evangelister samt de højeste tårne som symboler på Jomfru Maria og Jesus. Byggeriet har i perioder stået helt stille, trods det er den med mere end 2 mio besøgende om året Spaniens største turistattraktion. Det er vel ikke så dårlig gået af en arkitekt hvis lærer udtalte: "Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni."
Om det langsomme arbejde på kirken sagde Gaudi stoisk: "Min klient har ikke travlt".


Chapelle Notre Dame du Haut

Arkitekter indenfor de seneste århundreder været banebrydende indenfor kirkebyggeri. En af de arkitekter der beskæftigede sig med kunst på mange områder, sågar byplanlægning, var Le Corbusier (Født i Schweiz som Charles-Édouard Jeanneret-Gris, 1887-1965). Han tegnede adskillige bygninger som siden er blevet til attraktioner, heriblandt den modernistiske kirke i nærheden af Ronchamp: Chapelle Notre Dame du Haut.


Le Corbusier var langt mere alsidig end Gaudi, og modsat Gaudi har han efterladt sig langt flere spor, måske i kraft af sin interesse for byplanlægning og for at der skulle være regler for arkitektur. I modsætning til Gaudi blev Le Corbusiers bygninger bygget færdige og de kan ses på næsten alle kontinenter. (vistnok bortset fra Australien og Afrika). Og så er han arkitekten bag FN's hovedkvarter i New York.

Arne Jacobsen

I Danmark blev en arkitekt og designer inspireret af Le Corbusier. Arne Emil Jacobsen (1902-1971) er nok mest kendt for sine stole, men står bag arkitekturen til Rådhuset i Århus, SAS Radisson Hotel, St. Catherine's College ved Oxford University i England samt nationalbanken i Kuwait, men allerede i 1934 tegnede han boligbebyggelsen Bellavista i Gentofte. Og så har han jo haft en masse ideer på alle mulige designområder.
Alligevel er den mest berømte danske arkitekt en anden, nemlig Jørn Utzon (1918-2008), som tegnede operahuset i Sydney, Australien, et bygningsværk der i 2007 blev optaget på UNESCOS verdensarvsliste. Utzon blev ikke alene kendt for at have tegnet operahuset, men også for at gå i vrede da byggeriet ikke blev som han ville have det. Også Jørn Utzon er designer (glas, stole og lamper).



Kirker

Siden den tidlige middelalder er der bygget kirker. I nyere tid har bygning af andre pompøse bygninger nok taget overhånd, men det storslåede bygningsværk er stadig målet med arkitekturen eller for arkitekten. Vi har måske med Grundtvigskirken set et af mange nyere kirkebyggerier, personligt har jeg i både Kolding og Hirtshals set et kirkebyggeri der absolut ikke svarer til den hvidkalkede kirke med klokketårn.


I mine opvækstår var kirken en god hvidkalket middelalderkirke der lå midt i byen, da jeg flyttede til Samsø var der et utal af middeladerkirker samt to kirker bygget i det 20. århundrede, dog med traditionel kirkearkitektur.
Nu er en kirke ikke et objekt jeg normalt opsøger, faktisk kommer jeg kun i kirke for at vise den sidste respekt overfor en død vens familie. Alligevel må jeg jo med udgangspunkt i de oftnævnte romaner acceptere at kirker i sig selv udgør en nødvendig arkitekturhistorie.

Uden kirkebyggeri ville vores arkitekturhistorie sandsynligvis have set helt anderledes ud. Næste gang du ser et udsædvanligt byggeri skulle du måske prøve at sætte dig ind i, hvilke omstændigheder der ligger til grund for byggeriet, det gælder både rækkehusene fra 1960'erne, Rådhusene og skolerne der blev bygget efter kommunesammenlægningen omkring 1970 og ikke mindst kunstmuseer og kulturcentre. Også restaureringen af Koldinghus er et historisk udtryk for arkitektur.

De har alle en historie, og der er en grund til at de ser ud som de gør. Ved at følge historien vil du opdage at den altid er god og giver dig et større udsyn.