En dag i Ivan Denisovitjs' liv

Alexander Solszjenitsyn skrev en kortroman om en dag i en straffefanges liv, 1 dag ud af 3653 dage i Sibirien. En bog der som 'Gulag Øhavet' skulle vise hvorledes det russiske samfund behandlede sine indbyggere.
Et samfund der nok forsøgte at nedgøre borgere og indbyggere, et samfund der fik adskillige mennesker til at dø, begå selvmord eller sige, hvad de fik besked på. Et samfund, hvor det kun var de stærkeste der overlevede og blev ved med at fastholde deres meninger og meningernes mod, ja troen på en bedre fremtid.

Verden

I dag har amerikanerne løst verdenssituationen ved at forhøje gældsloftet. Altså ikke mit, men den amerikanske stats. Heller ikke mit lands gældsloft, kun ved at undgå konkurs i verdens største økonomi, har vi andre i for eksempel lille Danmark undgået at få smadret vores økonomi. Ikke ved at gøre noget som helst, end ikke ved at melde os ud af eller helt ind i EU, nej udelukkende ved at være afhængige af amerikansk økonomi.
Er verden virkelig så skør at almindelige mennesker er afhængige af at mennesker investerer på børsen i New York og at mennesker kun tænker på sig selv?
Hvis man kan svare nej til dette spørgsmål er man jo nok mere eller mindre naiv eller direkte idiot. Verden er skør.

En dag i mit liv

På den måde vil en dag i mit liv være bundet af at andre bestemmer hvordan jeg skal leve og noget nær også hvor jeg skal leve, selvom det ikke bliver en fangelejr eller en flygtningelejr. Men jeg må leve i et bur for at andre mennesker kan akkumulere kapital til ingen verdens nytte. Jeg må leve i et rigt land, hvor diskussionen om en fattigdomsgrænse udelukkende drejer sig om adgang til kapital. Et land hvor fattige mennesker defineres ud fra et rådighedsbeløb, ikke ud fra et fornuftigt livsindhold. Vi må i lille afhængige Danmark acceptere at resten af verden er mere bestemmende for vores fremtid end vi selv er - og at vore dage ikke besluttes af os selv, men af stater og politikere.
Jeg har selv en boglig uddannelse og min tilgang til verden er på den måde generelt teoretisk, alligevel er det vanskeligt for mig at forstå at vi i denne verden skal acceptere at andre bestemmer over vores liv af økonomiske årsager.
Mit liv er således nok i frihed, så længe jeg kan finde en billig bopæl. Mit liv er samtidig defineret af politikere og politivedtægter, og jeg er overvåget hele tiden. Ikke fordi jeg udgør en fare for samfundet eller verden, udelukkende fordi jeg måske kunne komme til at gøre det! Mit og andre fattiges Gulag består udelukkende i at forsøge at overleve, hvilket er betydelig lettere for os i Danmark end det var i Sibirien.

Stå op om morgenen

Cheech & Chong har en sketch med "sister Mary Elephant" - den handler om en ung studerende der skal fortælle om hvad han lavede i sin sommerferie. "På den første dag gik jeg til byen for at høre om der var et job, på den anden dag gik jeg ind til byen for at høre om der var et job ..."
http://www.youtube.com/watch?v=I6OdV85hJr4
Også i Danmark har vi et bud på hvad det hele drejer sig om, nemlig merværdi:
http://www.youtube.com/watch?v=9N8KyGQeSDY
Benny Holsts sang om merværdien er egentlig en solidaritetssang med fattige arbejdere i Bolivia, men kan jo sagtens bruges om dagens Danmark i international sammenhæng med et EU og et Amerika samt alle de andre lande, der efterhånden udelukkende vurderes på økonomiske indtægter, Bruttonationalprodukter og stigning i løn.
At stå op om morgenen er blevet mere vigtigt end at leve et liv. Selvfølgelig kan vi ikke alle sove længe eller undlade at dyrke spelt, eller hvad fanden vi nu har tænkt os at gøre. Men vi kan bidrage til samfundet med vores evner i langt højere grad end da vi alle levede i agrarsamfund.

Gå i skole

Det nye sort er at vi alle skal gå i skole, evnerne ufortalt vil vi alle kunne bidrage til samfundet ved at gå i skole. Det har resulteret i at en ungdomsårgang på ca. 80% af de unge går på gymnasiet, mens de sidste 20% (ca. da der også er nogle der dropper helt ud) går på såkaldte erhvervsskoler.
Med en lovgivning der ikke støtter indlæring eller undervisning, men tværtimod støtter skolens evne til at fastholde elever er det jo selvsagt et problem at få unge mennesker igennem uddannelsessystemet med en evne til at bidrage positivt til samfundet. Omkring 20% af dem der tager en boglig uddannelse falder fra, mens næsten halvdelen af de unge der tager en erhvervsfaglig uddannelse falder fra. At der er mindre end 10% af alle unge mennesker der gennemfører en faglig uddannelse, mens næsten 70% gennemfører en boglig uddannelse er et tegn på at vi i Danmark tror på at teoretisk viden er vigtigere end empirisk viden. Vi har ingen opfindere, men som for mit vedkommende en masse mennesker der har teorier om næsten hvad som helst.
Hvem fanden skal slå sømmene i, bygge udestuen eller skifte en el-installation?

Mørket

For mit vedkommende er det sådan set utrolig enkelt. Jeg er fattig (ligegyldig hvordan fattigdom defineres), jeg lever en skyggetilværelse, hvor jeg skal forsøge at få de penge jeg har til rådighed til at slå til, min fremtid består udelukkende af mørke. Hvis jeg vil noget, hvis jeg ønsker noget er jeg "persona non grata", også i min egen familie, hvor jeg selvfølgelig ikke skal tigge og bede om hjælp (det har jeg faktisk heller ikke gjort - men hjælp givet af et godt sind kan med tiden blive til en pligthjælp, som jeg har bedt om - hvilket jeg aldrig har). Nok kan man låne penge uden en masse renter hos familien, men jeg har altid lært at lånte penge skal betales tilbage.
Sidste gang jeg gik ned med psykiske svare problemer havde jeg et billede i hovedet om det at blive til et menneske igen. Jeg følte det som om jeg tog elevatoren ned i kælderen, adskillige etager, mens jeg måtte tage trappen op, da jeg besluttede mig for at forsøge at blive et menneske igen.
Turen med elevator foretog jeg med lys og lyde, der fortalte hvilke etager jeg var på. Turen op ad trappen var i mørke, hele vejen.

Min dag som mig

Jeg sover dårligt, fordi jeg ikke har styr på min tilværelse. Mit liv begynder når jeg står op, og det gør jeg når jeg skal. Nogle gange kl. 7, andre gange kl. 10 eller 12. Jeg passer mig selv fordi jeg ikke aner hvordan jeg skal være social, Om aftenen går jeg til min far og ser i al fredelighed fjernsyn sammen med ham - da hans hørelse er dårlig diskuterer vi ikke udsendelserne, vi ser dem bare. Jeg forsøger at opretholde kontakten med min tidligere kæreste, men det er vistnok et eller andet som jeg ikke ved hvad hedder, at opretholde den kontakt.
Min bror, som jeg holder meget af, har travlt med sit arbejde og jeg føler jævnligt at jeg kommer i vejen når jeg gerne vil være social.
Så hører jeg radio, ser TV med min far, læser indlæg på facebook og udgiver selv indlæg her på bloggen og kommenterer venners indlæg på fb. Jeg læser og kommenterer mail, jeg søger arbejde, som jeg jo skal, og derudover kigger jeg på vejret, går af og til med skrald eller lufter ud, støvsuger eller beundrer de mennesker jeg holder af (begge køn - det har ikke nødvendigt noget med sex at gøre)

Sagt med andre ord: En dag i mit liv består stort set bare i at jeg trækker vejret og forsøger at gøre noget. Ikke for mig selv eller for mine forældre, søskende eller kæreste, nej jeg forsøger at finde ud af på hvilken måde jeg kan gøre noget, som har et formål.

Det er sådan set der at problemet opstår.