kontanthjælpsloft

Statsministerkandidaten fra Venstre, en mand der har levet hele sit liv som plattenslager på overførselsindkomster, foreslår nu at de mennesker der har færrest penge i Danmark skal forhindres i at have en indkomst der tager højde for pris- og omkostningsstigninger. Et såkaldt kontanthjælpsloft, et regulært indkomststop for de dårligst stillede.

Kontanthjælp

Som udgangspunkt siger politikerne at kontanthjælp er en midlertidig løsning. Kontanthjælp skal sikre at de ledige uden mulighed for at modtage dagpenge (som egentlig er en arbejdsløshedsforsikring) kan få hjælp til at overleve, indtil der findes en løsning på ledigheden.
Løsningen kan være flere ting.
Den ledige kontanthjælpsmodtager kan komme i arbejde, eller blive erklæret syg med førtidspension eller efterløn til følge. Den ledige kan beskæftige sig med frivilligt arbejde eller en hobby, som kan gøre livet som fattig lettere at leve.
Men løsningen er helt anderledes. Den ledige på kontanthjælp skal enten trynes og presses helt ud af samfundet ved at blive forsørget af samlever eller forældre/børn. Skulle den ledige mangle nogle til at forsørge sig skal der simpelthen indføres et loft eller et stop for rådighedsbeløbet. Ikke med henblik på at stat og kommune skal spare penge, nej med henblik på at tvinge dem ud på arbejdsmarkedet.
Julemanden, Påskeharen og Tandfeen begynder pludselig at ligne realistiske alternativer i forhold til de ideer den politiske verden er gennemsyret af.

Arbejde

Lykken er at arbejde. Det mantra bliver gentaget så meget at størstedelen af de mennesker der lever i landet, både dem der arbejder og dem der er ledige, tror på det. Mærkeligt nok giver lykken sig mest udtryk i at dem der arbejder glæder sig til at få fri og til ferier, sjældent til at gå på arbejde.
Som ledig der har arbejdet i vikariater og tidsafmålte ansættelser, har jeg haft mange glæder ved at arbejde, men jeg har sandelig også i de senere år haft mange problemer, simpelthen fordi jeg skulle arbejde, ikke noget med at arbejdet har givet mig mulighed for en bedre tilværelse, nej kun at jeg skulle arbejde for arbejdets skyld, ingen indtægt, kun min egen arbejdsløshedsforsikring (dagpengene), senere for kontanthjælp. Arbejdet skal bære glæden i sig selv mener politikerne åbenbart. Det er blevet vanskeligt at glæde sig til at gå på arbejde, når man ikke kan betale de basale omkostninger og oveni pålægges ekstra udgifter i forhold til en indkomst der betyder at man er stavnsbundet på grund af økonomien.
Jeg ville gerne deltage i frivilligt arbejde, for eksempel på en radio- eller TV-station, deltage i politisk og socialt arbejde ville jeg også gerne. Men jeg har ikke råd! I stedet skal jeg aktiveres i kraft af lovgivningen, en aktivering der i sin absurditet går  ud på at jeg skal møde op i fire uger på et aktiveringskursus, der udelukkende har til formål at jeg skal bevise at jeg kan møde og gå hjem til aftalt tid. For nogle kan disse "kurser" måske være en øjeåbner, det er som oftest dem der lige er blevet ledige og som derfor har en chance for at komme i arbejde i kraft af deres stadig nære tilknytning til arbejdsmarkedet.
For mig er det en tåbelighed, der blot betyder at jeg bliver fattigere, fordi min tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 15 år har været ansættelse på en offentlig støttet arbejdsplads (med ansættelse i forbindelse med de tilskud arbejdspladsen modtog), aktivering og kurser på dagpenge, senest på kontanthjælp. Alt sammen noget jeg selv skal betale til med kontanthjælp, samtidig med at jeg skal have noget at spise og gerne et tag over hovedet.

Motivation

Politikerne siger at de lave indkomster skal motivere den ledige til at få et arbejde. De glemmer fuldstændig at nævne at den egentlige mening er at man skal motiveres til at være løntrykker, til at arbejde for lavere løn end den fagforeningerne har forhandlet sig frem til. De glemmer også at nævne, at de eneste der har fordel af det er virksomheder og investorer, lavere løn betyder jo bare at man får mindre købekraft og ikke har råd til at investere i for eksempel ejendom eller et køretøj som kan bringe én på arbejde.
Men det giver mening for de mennesker der kun tænker på kapitalakkumulation at alle andre skal ønske at tage arbejde til sulteløn under horrible, ofte også umenneskelige vilkår, for at de rigeste kan blive endnu rigere. Spørg ikke mig hvorfor det giver mening. Set med mine øjne giver det ingen motivation at blive gjort endnu fattigere, det giver mig allerhøjst lyst til at leve isoleret, fordi det er det eneste jeg har råd til.
Den eneste motivation jeg kan se i et forslag om et kontanthjælpsloft er den motivation der ligger fra forslagsstilleren, nemlig at få del i stadig flere af samfundets penge på fattige og syges bekostning.

Protest

Der er selvfølgelig også en anden grund. Hvis ledige og syge fik en menneskelig behandling og en indtægt de kunne leve af, ville de nok have kræfter til at protestere imod denne polarisering af samfundet, men det virker som om det egentlige formål er at svække de dårligst stillede i samfundet, så protesterne forstummer, ikke fordi de ikke findes, men fordi der ikke er mulighed for et sammenhold blandt de fattigste.
Rent personligt kunne jeg godt tænke mig at deltage i politisk arbejde og i andre aktiviteter for et bedre samfund for de dårligst stillede. Problemet er bare at jeg ikke har råd til det OG at jeg er afhængig af offentlig transport, som af sparehensyn ikke kører i store dele af landet efter arbejdstid, taxi er der slet ikke råd til og et ønske om at andre skal hente og bringe mig i private biler er ikke noget man kan forvente, slet ikke over længere perioder. Summa summarum, at være meget fattig forhindrer modstand, den modstand vi får mod den førte politik bliver altså varetaget af uddannede mennesker med et økonomisk overskud, mennesker der sjældent selv har følt anden armod end den de oplevede som studerende på SU, eller hvis deres hus mister i værdi. Det er ingen protest, blot en akademisk modstand.

Loftet

Først og fremmest kan man undre sig over at mennesker der i princippet skulle tjene befolkningen vil indføre et loft over de laveste indkomster for at undgå at de laveste arbejdsindkomster ikke behøver stige. Den undren øges i takt med at de samme politikere ikke har indført hverken loft eller direkte har udvist en spareiver hvad deres egne overførselsindkomster angår. Som jeg lærte det i skolen er det hykleri (if Den Danske Ordbog er det at hykle: at "udtrykke følelser, synspunkter el.lign. som man reelt ikke har, for at opnå noget, fx andres sympati"). Altså regulær svindel.
Formålet med at indføre et kontanthjælpsloft har aldrig været at sikre arbejde til de ledige, det har hele tiden været at sikre penge til de bestemmende. Ellers kunne man jo bare sikre højere lønninger til dem der var i arbejde og sørge for at de højeste indtægter og indkomster skulle betale en større del for at få samfundet i sving, men nej, alle de penge som de fattigste skal betale, ved ikke at få del i statens indtægter, går til håbløse projekter, der blot betyder at internationale virksomheder og aktionærer får en større andel i den omsætning der er i landet, mens de fattigste stort set udgør en flok af kasteløse uden rettigheder i et "demokratisk" samfund.
Det der undrer mig er at alle disse pengegriske mennesker (eller hvad de er, aliens måske) får ud af at save den gren over som de selv sidder på, for på et tidspunkt vil alle de fattige ikke kunne sikre de rige den indtægt som de higer efter. De fattige kan ikke købe noget, de har ikke råd eller mulighed for at tage en uddannelse, de vil ofte blive syge på grund af fejlernæring og psykiske lidelser, alt sammen noget der kan koste samfundet meget mere end en ordentlig behandling. Medmindre man fra politisk side egentlig ønsker at de svageste i samfundet skal fjernes ved hjælp af misvækst i disse kredse.

Målet

Ligegyldig hvad politikerne gør af hensyn til kapitalen skyder de langt over målet ved at isolere ledige og syge. Trods ledighed er der masser af kapacitet i dette segment. Alle de skattelettelser til mennesker i arbejde og til investorer gavner ikke samfundet, de bliver alligevel ikke brugt på at skabe mere arbejde, og hvis de gør er arbejdskraften blevet så meget billigere at det stadig kan lade sig gøre at generere et overskud, for det er jo det egentlige mål, ikke at skabe arbejde.
Nej, det man kunne gøre var at gøre iværksættere skattefrie i en periode, for eksempel i 5 år, simpelthen for at se om ideen er funktionel, som det er nu koster iværksættere alligevel samfundet mange penge, simpelthen fordi kun et fåtal klarer skærene, mens de fleste ikke slipper fra deres gode intentioner uden gæld. Altså ikke nogen samfundsindtægt eller vækst i antallet af arbejdspladser (det skulle da lige være til skattevæsenet).

At sætte loft på de laveste indtægter, at skære ned på sygedagpenge og dagpengeperioden er det dummeste der er blevet gjort i årtier, hvis det suppleres med et loft på kontanthjælp samt en forhøjelse af pensionsalderen, afskaffelse af førtidspension og efterløn, vil samfundet blot stå med en voksende gruppe, som skal forsørges, godt nok med færre midler pr. person, men med stigende omkostninger til følge fordi der vil være en vækst i antallet i denne gruppe.

Nogle forslag til løsning.

Man kunne som sagt gøre iværksættere skattefrie i en periode. Man kunne indføre en basisindkomst, svarende til kontanthjælpen, eller man kunne indføre en fleksibel førtidspensionsordning. Det sidste skulle kunne gøres med et pennestrøg, de to andre forslag vil på sigt være til fordel for samfundet, måske endda til fordel for kapital og investorer (det er dog ikke derfor jeg foreslår det).
Andre forslag kunne være at indføre afgift på pengetransaktioner, at beskatte robotter og maskiner, som erstatter manuelt arbejde. Endelig vil jeg mene at alle tilskud til partier i såvel folketing og kommune kunne beskattes. Også de tilskud som folketinget giver til partierne.

Og sørg så for at de penge går til at bevare en smule menneskelighed over for de mest udsatte i samfundet, frem for at forgylde de rigeste.