Intetkøn

I årevis har vi talt om ligestilling og om seksuelle præferencer (homoseksuelle, transseksuelle, sågar kønsoperationer eller hermafroditter), diskussionen har i det store og hele taget udgangspunkt i at ligestille kønnene, for en stor del på lønområdet, men også en fordeling af arbejdet i hjemmet.
Men der er jo mange andre sider af den sag, nemlig hvorledes man ligestiller. Er det ved at afskaffe kønsforskelle ("den lille forskel") eller ved at give rettigheder til de kønnene efter behov?

Køn

I spørgeskemaer er et af de første spørgsmål ofte meget kort: Der er simpelthen en rubrik, hvor der står køn. Man kan sjældent svare "ja",  "det ved jeg ikke" eller "spørg min kæreste", det er underforstået at man skal vælge mellem "mand" eller "kvinde". Så går det vældig fint med resten af spørgeskemaet, også når spørgsmålene er så ubehjælpelige at man ikke altid er i strand til at svare fornuftigt på dem.
Seksuel observans eller tvekønnethed lader ikke til at have nogen interesse for de mennesker der laver spørgeskemaerne, faktisk mindre en religiøs observans (der heller ikke bruges meget tid på), men hvorfor egentlig.
Den enkleste forklaring er at der findes kvinder eller mænd (altså "den lille forskel" - placeret øverst mellem lårene). Du og dine bedømmelser bliver altså vurderet ud fra om du har mandlige eller kvindelige kønsorganer, i tilfælde af at du skulle være hermafrodit, ud fra hvilket køn du føler dig mest knyttet til, vil jeg tro.

Hermafrodit

Fra Wiki: En hermafrodit (fra den græske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et væsen – f.eks. en plante eller et dyr – der selv har både "han-" og "hunkønsorganer" og således er i stand til at formere sig med begge køn. Man taler således også om at være tvekønnet.
Ægte hermafroditisme er ekstremt sjælden blandt mennesker. Personerne har som regel karyotypen 46,XX og kan enten have dominerende maskuline eller feminine ydre kendetegn. Foruden den ægte hermafroditisme er der flere former for intersextilstande: gonadedysgenesi samt mandlig og kvindelig pseudohermafroditisme. Ved gonadedysgenesi kan personen have enten karyotypen 46,XY som en mand eller 45,X/46,XY. Personer med 46,XY vil have et feminint ydre, mens personer med 45,X/46,XY kan have såvel klart feminint som klart maskulint udseende, dog har de oftest tvetydigt udseende. En mandlig pseudohermafrodit har normale kromosomer, 46,XY, men de ydre kendetegn er ikke klart maskuline. En kvindelig pseudohermafrodit har normale kromosomer, 46,XX, men har et maskulint udseende. Pseudohermafroditter har oftest vanskeligt ved at få børn.

Som det ses er det sjældent at mennesker er tvekønnede, men der findes adskillige måder at være det på. Nogle fører til kønsoperationer i en ung alder, andre afventer hvilket køn man føler at tilhøre, altså enten eller.

Men hvorfor nu tænke på dette? Jo simpelthen fordi man i Tyskland indfører en tredje mulighed for køn d. 1. november 2013, nemlig et felt defineret som "blank" på fødselsattesten, hvor de to andre muligheder er mand eller kvinde (hankøn eller hunkøn).

Intetkøn

Denne mulighed betyder ifølge Kristeligt Dagblad 20. august, s. 5) at tyske børn fremover vil få mulighed for at vokse op uden kønsbestemmelse. Senere i liver kan de så vælge om der skal stå mand eller kvinde i passet, mest fordi det indtil videre er det eneste land i den europæiske union der indtil videre har denne lovgivning - det giver jo derfor ikke mulighed for at indføre intetkøn i passet. Alligevel giver den tyske lovgivning mulighed for at mennesker af "intetkøn" i voksenalderen helt kan fravælge at bestemme sit køn.
Indtil 1. november er Australien det eneste land i verden, hvor man kan vælge intetkøn i officiel sammenhæng.

Lille Danmark

Man kan jo spørge sig selv om der er nogen grund til at tænke nærmere over denne mulighed indenfor det offentlige i et lille land med mindre end 6 mio. indbyggere, hvor kønsoperationer og "homovielser" er tilladt og hvor frisindet er lovgiven. Når hermafrodisme er så sjælden er der jo nok ikke grund til at indføre intetkøn, da det jo rent juridisk kan lade sig gøre at ændre det, eller hvad.

Dåben

Et barn skal jo navngives efter fødslen, enten ved kristen dåb eller anden form for nnavngivning. et barn skal have et cpr-nummer (der ender på et lige tal hvad angår hunkøn og ulige tal når det drejer sig om hankøn), et barns køn bestemmes jo af jordemoder eller læge, i tvivlstilfælde måske endda af forældrene, men et barn der døbes Børge vil jo nok have svært ved at leve med sådan et navn, hvis det vokser op til at blive kvindelig, eller som mandlig med navnet Birgitte.
Rent juridisk er det dog muligt at ændre sit fornavn, og det kræver end ikke et kønsskifte.
(fra Wiki): "Det juridiske kønsskifte er den proces, hvor man skifter juridisk køn og får de rettigheder og pligter, som hører til det nye køn. I Danmark har det konkret den betydning, at man får et nyt cpr. nr. Tidligere har det betydet, at man så også har fået tilladelse til at skifte sit fornavn til det andet køns kønsspecifikke navne. Det er nu muligt tidligere i processen, men er stadig besværligt og kræver udtalelse fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og Retslægerådet. Man skal regne med, at det tager mindst et år at skifte navn. Tilladelse til juridisk kønskifte udformes som tilladelse til kastration, hvorefter man får det nye cpr. nr. efter operationen, eller hvis man har fået selve kastrationen foretaget i udlandet.
Det er dog, efter den nyeste navnelov fra 2007, muligt at ændre sit navn på en hurtigere måde, ved at vælge et kønsneutralt navn som fornavn, hvorefter der frit som mellemnavn(e) kan vælges mellem begge køns fornavne, samt efternavne med mere. Navnelister og lovgivning kan findes på Familiestyrelsens hjemmeside."

Den første vellykkede kønsskifteoperation

"Christine Jorgensen (1927-1989 - født George Jorgensen) fik som den første i verden en vellykket kønsskifteoperation i København i 1952. Hun havde danske forældre, men var født og opvokset i New York, og efter operationen tilbragte Christine Jorgensen også størstedelen af sit liv i USA. Her blev hun kendt som en talsperson for transseksuelles rettigheder." (her citeret fra danmarkshistorien.dk)
Men alt dette har jo handlet om at skifte køn, og en nye tyske lov handler jo netop om ikke at have et køn. Selv om det bunder i at kønsbestemmelsen kan være usikkerved fødslen er det jo stadig meningen at barnet skal kunne vælge (eller i enkelte tilfælde) fravælge køn.
Så hvad gør vi i Danmark, eller rettere, hvad kan vi gøre?

Problemer?

For embedsmænd og politikere vil det største problem selvfølgelig være, hvorledes et personnummer til en ikke kønsbestemt skal udformes. Problemet er dog ikke større end at det kan løses ved at lade kontrolcifferet i sidste del af personnummeret udskifte med et bogstav, men som med differentieret moms og andre muligheder som den digitale verden giver, er både politikere og embedsmænd meget afvisende over den slags nyskabelser. At give muligheden til forældre for at vælge intetkøn til deres barn (sikkert i samråd med læge eller jordemor eller andre) vil der nok være kraftig modstand med henvisning til at der ikke findes nogle der er uddannede til at vurdere om et barn ikke er specifikt kønnet, endelig er der selvfølgelig det rent praktiske omkring pas og dåbsattester, der jo ikke tager højde for et intetkøn.
Pudsigt nok ville det være en god ide at indføre muligheden for intetkøn, bestemt allerede ved fødslen. Pædagoger og lærere ville have tid til at tage kurser i at håndtere den slags børn - ikke at jeg tror de vil blive svære at håndtere denne -fobi end at håndtere andre -fobier, det vil jo altid være svært for nogle at acceptere at andre er anderledes end dem selv, men de har set med mine øjne et større problem end dem de ser ned på eller afskyr. Det er jo faktisk set at forældre har opdraget deres drenge som piger og omvendt (mon ikke alle kender en såkaldt drengepige).
Hvad det sidste angår, altså de rent praktiske ting er der såmænd heller intet der taler imod at indføre regler for pas og dåbsattester (og andre offentlige papirer). Personnumre er allerede implementeret i samtlige systemer indenfor det offentlige (også dem der ikke fungerer), så det vil være en dårlig undskyldning. I Europæisk sammenhæng ville det letteste selvfølgelig være at melde sig ud af EU, men alternativt kunne der sikkert laves et forslag sammen med tyskerne (og Australierne).
Så problemet vil sådan set være at politikere ikke vil tage ideen op og slet ikke vil løse den, hvis de kan slippe.

Hvorfor intetkøn

Nu kan man jo spørge sig selv om ikke problemet med ukønnede eller tvekønnede kan løses langt enklere, simpelthen ved at acceptere dem. Jo, det kan det, lovgivning er ofte et større problem end at acceptere dem der er anderledes. Men de børn der fødes uden et specifikt køn og de børn der fødes med andre psykiske belastninger (jeg vil ikke kalde det sygdom, jeg kan - når jeg er i godt humør og holder af min omverden - kalde det være anderledes), ofte betegnet som utilpassethed, har behov for at være det de er, ikke det de skal være. Faktisk findes der et utal af love vi kunne have undværet uden at samfundet ville lide af problemer, ja nogle af de love der findes gør det endda sværere at leve et liv med børn, udhus eller dårlige kloaker.
For et menneskes selvværd vil det selvfølgelig være vigtigt at man ikke defineres som noget man ikke er, også hvad angår køn. Skulle nogen begynde at spekulere over om disse personer af intetkøn så ville opnå ligestilling ved ikke at foretage arbejde på grund af deres køn, kan jeg kun sige én ting: Det er ikke definitionen på et menneskes køn der bestemmer hvordan de lever og arbejder, det er dels opdragelse og dels magtesløshed.

Kønspolitik

Personligt støtter jeg en kønspolitik der tager højde for at vi alle er forskellige, såvel fysisk som psykisk, en kønspolitik der både skal give os lige opvækstmuligheder og lige indtægtsmuligheder. En kønspolitik der fjerner fokus fra forskellen på køn og i stedet sikrer at alle køn bliver ens behandlet.

Var det ikke et sted at starte for Ligestillingsministeren (til dem der ikke ved hvem det er kan jeg fortælle at her inden den 1. november er det stadig Manu Sareen, der er ligestillingsminister).
Selvom det allerede var i august at Tyskland besluttede denne mulighed for intetkøn, har der ikke været nogen debat, kun en kort artikel i Kristeligt Dagblad 20. august og én dagen før i Politiken, hvor avise tørt kunne konstatere at der ikke ville blive nogen debat om intetkøn.

Skal vi bare lade som ingenting og få den ene bandelov efter den anden? Hvad blev der lige om ansvaret for mennesket og statsborgeren?