onsdag, januar 09, 2013

Hvad sker der?

For et stykke tid siden kunne vi høre, og at betalingsbalancen er i plus http://epn.dk/okonomi2/dk/article4941676.ece, og at den danske eksport er større end importen (9-1-2013) http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/01/09/103040.htm . Konsekvensen er ifølge DR at renten fortsat er meget lav i Danmark, fordi der er stor tiltro til økonomisk stabilitet i Danmark.
Problemet er til gengæld at det kun er få brancher der bidrager til eksporten (især medicinalfirmaer), mens halvfabrikata og maskiner er i tilbagegang (mest på grund af "krisen" i andre af de traditionelle danske eksportlande).
Når eksporten alligevel overgår importen skyldes det faktisk at "krisen" har fået en stor del af befolkningen til at være tilbageholdende. Almindelige mennesker sparer på tingester og dingenoter, og sætter i stedet pengene i banken, samtidig sparer de på investeringer, hvilket medfører at byggeribranchen og manger andre brancher importerer mindre, simpelthen på baggrund af borgere og kommuners efterspørgsel efter arbejdskraft: "Tore Stramer [seniorøkonom i Nykredit Markets] peger på, at de gode tal for betalingsbalancen især skyldes en lavere import som følge af et svagt privatforbrug og manglende lyst til at investere i virksomhederne".

Øh?

På baggrund af sådanne oplysninger presser der sig et utal af spørgsmål på!
Allerførst kan vi starte med at spørge om det er godt eller skidt for landet. Umiddelbart lyder det som om det er en fordel for landets økonomi i forhold til omverdenen, men alligevel presser ønsket om at få bedre eksportmarkeder og større omsætning på det danske marked sig på fra de "ledende" økonomer.
Samtidig undres man over at skiftende danske regeringer hele tiden henviser til en økonomisk krise, i en situation hvor Danmark, økonomisk i hvert fald, klarer sig bedre end nabolande og vigtige handelspartnere i Europa og verden. Med udgangspunkt i den "forsigtige" optimisme som økonomer giver udtryk for, fristes man jo til at forestille sig to ting: 1. Krisen er et hoax, som alene skal få os alle til at betale mere til den økonomiske sektor, blandt andet ved at gå ned i løn og ved at være billig arbejdskraftreserve; 2. Krisen eksisterer slet ikke (man kan jo til stadighed undre sig over at finansverdenen jonglerer ganske skamløst med milliarder uden på noget tidspunkt at tage noget økonomisk ansvar).
Det leder selvfølgelig frem til endnu flere spørgsmål vedrørende de skiftende regeringers ansvar for at der er "opstået" en krise. Er vores politikere og embedsværk så dumme at de ikke stiller spørgsmål? Er EU, som jo er erklæret handels- og produktionsfællesskab, ved at blive en union på bekostning af nationalstaterne? Kan det tænkes at internationale økonomiske interesser reelt har overtaget nationale økonomier?
Bare nogle få af de spørgsmål man kan stille sig selv.

Sandt eller falsk

Den såkaldte krisesnak minder mig om fortællingen "Ulven kommer" med modsat fortegn. Den oprindelige fortælling hvor den ensomme hyrdedreng tilkalder byens fåreejere ved at kalde: "Ulven kommer", ender som bekendt med at da ulven endelig kommer, er der ingen der tager hyrdedrengens kald alvorligt. Med hensyn til den højt eksponerede krise står vi i en lidt mere indviklet situation.
For det første kan alle mennesker mærke krisen, ikke så meget økonomisk, idet alt tyder på at pengene flyder frit, nej men nogle få mennesker bliver gjort til prügelknabe og må ufrivilligt påtage sig ansvaret for noget de tydeligvis aldrig har været medvirkende til. Nemlig dem der står yderst på arbejdsmarkedet, og dem der i menneskealdre har bidraget til samfundet gennem at arbejde af den ene eller anden slags. Pludselig er det at være arbejdsmarkedsreserve blevet til at nasse på samfundet, samtidig med at dem der nasser på samfundet bralrer op med ord som ansvarlighed og samfundssind.
Nu har vi så i et halvt årti (næsten) hørt at ulven kommer, faktisk at den er kommet i form af en økonomisk krise. Det eneste jeg kan se er at der er kommet sultne ulve til Danmark, både rigtige ulve fra Tyskland og sultne arbejdere fra andre lande, hvor den økonomiske krise også kradser. Men som med de rigtige ulve er der jo ikke mange der har set krisen, men en masse der snakker om den.

Mobning

Jeg gider ikke diskutere Rotschild, Illuminati og Bilderberg m.fl. Jeg har intet til overs for de grupperinger eller deres ensidige formål af økonomisk karakter. Det jeg har det skidt med, er at en masse borgere er så blinde overfor den måde de bliver manipuleret på, at de vælger at se dårligt stillede medborgere som dem der kan redde verdenssituationen ved at blive mobbet sønder og sammen. Dem der mobber burde se sammenhængen på en anden måde. Som i skolegården, som i klassen findes der tre slags elever: Dem der bliver mobbet, dem der mobber - og dem der støber kuglerne og derefter vasker hænderne, fordi de bevisligt ikke har deltaget i mobningen!
Hvis vi skal overføre det på situationen i dag, så har vi de syge, dem der er bundet til kontanthjælp og dem der har perifer tilknytning til arbejdsmarkedet (dem der bliver mobbet) - vi har dem der er tæt på arbejdsmarkledet, eller som er på arbejdsmarkedet, som knokler for at tjene til værdier som hus og ny bil samt børnepasning mens de passer arbejde, og mener at alle arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister m.fl. er samfundsnassere, der ikke gider tage et stykke arbejde (dem der mobber) - og så har vi dem der støber kuglerne, dem hvis lønninger stiger ukontrolleret og som kan tillade sig at udlægge enhver situation som enten en krise eller en fremgang, oftest repræsenteret ved politikere, lobbyister og virksomhedsdirektioner (dem der støber kuglerne uden at tage et ansvar).
Se det er mobning af rang. I dag kan skolebørn få hjælp, når de bliver mobbet. Andre kan rejse sig selv med lidt eller nogen hjælp, mens atter andre aldrig kommer op at stå igen, men vil forblive psykisk syge fra 1. klasse til de skal begraves (ofte uden familie eller venner). Hvad den økonomiske elites mobning angår er den langt mere effektiv. Du vil først få en form for gulerod, nemlig at du kan købe noget og beholde det, men kun hvis du vil yde en ikke defineret indsats, bortset fra at det koster nogle af de penge du tjener.

Økonomisk afhængighed

I virkeligheden er det jo et spørgsmål om at eje noget eller ikke eje noget.  I kortform: en ændring af fysisk slaveri til økonomisk (psykisk) slaveri, istedet for fysisk afstrafning indførte man den psykiske pendent, nemlig at lokke med en gulerod og straffe med pisk (som Pavlov senere opdagede at hans hunde reagerede på). Da slaverne ikke ejede noget kunne de kun straffes fysisk (ved at deres kvinder blev voldtaget, ved at deres mad blev inddraget, ved at de skulle arbejde til de faldt om, men mange slaveejere ville jo hellere have en velfungerende arbejdskraft end en syg arbejdskraftreserve), da løn og betaling blev indført skete der det fantastiske at intet blev ændret, bortset fra at den økonomiske gevinst ved at have en lønarbejder gav mulighed for at skifte lønarbejderen ud, når han var nedslidt (hun venter vi lidt med, det har i princippet drejet sig om en periode på mindre end 100 år). Pludselig skulle slaven tjene penge, og betale de fleste penge til arbejdsgiveren, der lejede værelser eller småbitte lejligheder ud. Med et pennestrøg blev slaveri ændret til: "lønslaveri" Forskellen var, at hvor slaven før ikke mistede noget ved at stikke af (det var slaveejeren der eftersøgte sin ejendom) så mistede lønslaven sin ret til at forlade sin arbejdsgiver.

Tilbage til nutiden

Det korte af det lange er sådan set at enhver krise altid har berørt de dårligst stillede, som også under 2. verdenskrig, og at enhver vækst i et samfund har berørt de økonomisk bedst stillede. Ja faktisk har været direkte focuseret på økonomisk velstand, igen et eksempel fra tiden efter 2. verdenskrig, hvor Marshall-hjælpen (der udelukende var opfundet for at få gang i den amerikanske eksport til et økonomisk sammenbrudt Europa). Den "krise" vi oplever i øjeblikket er et andet godt eksempel, nemlig at Kina investerer i Europa og USA, ikke fordi der er noget nyt der, i firserne var det den japanske økonomi der opkøbte. Tænk på "Die Hard" fra 1988 eller "Rising Sun", 1993, med hhv Bruce Willis og Sean Connery i ledende roller.'

Nu flytter vi penge rundt

De fleste af os kan ikke se nogle af alle de penge, der er årsag til krisen, tværtimod kan vi "ikke se" alle de penge der skulle være den angivelige årsag. Det er nok mest fordi de ikke eksisterer, nøjagtigt som man i Tyskland fremstillede flere og flere pengesedler under depressionen, så fremstiller vi flere og flere ikke-eksisterende værdier, der som Krøyerkugler skal holde det synkende skib oppe, og i sidste ende bliver det, de få eksisterende værdier som lønslaverne oppebærer, der skal bruges til at vedligeholde en økonomi, der i bedste fald er teoretisk, i værste fald en verdensomspændende løgn.

Det mærkeligste af det hele er at der er så meget spin og så meget løgn eller fortielse, at man ikke kan få svaret på det enkle spørgsmål: "Hvad sker der?"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar