søndag, januar 13, 2013

Solidaritet eller frit fald

Snart skal vi mødes og prøve at lægge planer for en fælles agenda. Fint nok for mig, men der er lidt lune vinde og manglende oplæg fra arrangørerne, og fra deltagerne. Derfor må jeg prøve at bidrage med visioner, og derefter skære ind til benet og komme med forslag til de første tiltag.

Nedefra

Som kontanthjælpsmodtager er jeg for længst udenfor målgruppen, nemlig dem der mister retten til dagpenge. Syge og flexjobbere, kontanthjælpsmodtagere og studerende er også droppet, samtidig med at arbejdsløshedforsikrede er ved at falde ud.
Opgaven må være at fokusere på alle dem der mister deres økonomiske livsgrundlag - ikke bare dagpengene. Her er det vigtigt at fokusere på de lokale problemer, således at for eksempel lukning af skibsværft, lukning af papirfabrik og lukning af små virksomheder i Odenses midtby.
Kerteminde er hårdt ramt, men også Odense midtby og Svendborg er ramt af forskellige besparelser.
Det er derfor vigtigt at vi tager udgangspunkt i det lokale. Ved punktaktioner og ved at følge de lokale problemer. Vi må sørge for at følge alle problemer som statslige og kommunale besparelser pådutter os, og sige fra!

Regionalt

Eftersom det regionale mest handler om syge og definition af sygdom, er det et "must" at følge og reagere på besparelser, ellers må vi udelukke solidariteten med de "syge", det har jeg ikke lyst til.

Nationalt

På det nationale plan er vi en masse mennesker, der er mennesker. At være arbejdsløs, syg eller være forhindret i at møde på arbejde af den ene eller anden årsag, er ikke det samme som at være doven. Vi udgør en arbejdskraftreserve som kan gå til spilde fordi vi mistænkeliggøres, frem for at få et skulderklap for at være der når der er brug for os alle.

Internationalt

Skal vi endelig tage EU og Nato og andre internationale organisationer, så må vi definere os selv selv som en organisation med udsigt. Det betyder at vi ikke kan udelukke indvandrere og flygtninge, vi kan ikke forlange nationalitet, vi kan udelukkende forlange solidaritet, og det gælder for alle.

Solidaritet er altså langt vigtigere end politik. Den lokale handling er vigtigere end den nationale, og den nationale og internationale er nødvendig for at den lokale handling overhovedet kan foregå.
Vi må derfor række hinanden hænderne og komme videre fra vores ståsted, for at se os selv i øjnene, og for at kunne række ud efter stjernerne.

Lad os derfor holde sammen ved at være forskellige. Lad os holde sammen trods forskelle og lad os virke sammen ved at satse på at være solidariske, ikke ved at være politiske.

Frit fald er ikke noget mål - vi må stå sammen og satse på at forskelligheder kræver solidaritet for at vi kan komme videre. Penge er kun et delmål, solidaritet er det egentlige mål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar