tirsdag, januar 22, 2013

Lønnedgang som middel eller mål

Det er jo imponerende at vi gang på gang bliver overfaldet af argumenter, som skal forsvare udnyttelse af forsvarsløse borgere. Af hensyn til "konkurrenceevnen" skal lavtuddannede og arbejdsløse betale deres del ved at gå ned i løn, ved at opgive deres tilknytning til fagbevægelse og dagpengesystem!
Nu er jeg selvfølgelig i tvivl, meget i tvivl endda. Jeg og mange andre på dagpenge, kontanthjælp eller andre overførselsindkomster skal i aktivering, arbejdsprøvning og anden fantasifuld beskæftigelse, som har det til fælles at den er ulønnet. Godtnok findes der stadig flexjob og løntilskud, men de giver ingen rettigheder i forhold til dagpengesystemet. Altså i princippet arbejdskraft lønnet af det offentlige og ikke bare billig arbejdskraft for erhvervslivet, nej gratis arbejdskraft.

Slaveri eller konkurrence?

Så vidt jeg kan forstå skal den arbejdsparate del af befolkningen altså gå ned i løn for at sikre at produktionsomkostninger er så lave at erhvervslivet kan konkurrere med andre "sammenlignelige" lande. I hvert fald en lønnedgang der if. Nils Smedegaard Andersen (Topchef hos A.P. Møller) er nødvendig, for at "vi" kan bevare vores konkurrenceevne. Der er ingen begrundelse derudover, jeg fristes derfor til at tro at det han i virkeligheden mener er at erhvervslivets topschefer konkurrerer om hvilket land man kan opnå de højeste toplønninger og det bedste aktieafkast, ikke på at sikre en stabil arbejdskraft eller en stabil produktion.
Det gøres ifølge den ultraliberale tankegang ved at mindske omkostninger i hele produktionsapparatet, ved at afskaffe det sociale sikkerhedsnet og ved at gøre ikke- eller lavtuddannet arbejdskraft til skurkene i "krisens" kølvand. Arbejdende uuddannede skal gå nd i løn, mens medicinalfirmaer skal ansætte og betale medarbejdere efter fortjeneste. Arbejdsløse skal finde sig i at de bliver forsørget af deres ægtefælle eller familie, ikke gennem de opsparinger som samfundet har påduttet dem, nej dem har VKO med rund hån givet tilbage, både SP (Særlig Pension) og Efterlønsopsparing, mens små pensioner i forbindelse med skiftende arbejdspladser er ædt op af administration.
Resultatet er at arbejdsløse slavebindes af en ikke eksisterende økonomi. Samtidig med at de skal arbejde gratis for at bevise at de er arbejdsmarkedsparate. Pudsigt nok arbejder den nuværende regering så på at indføre slaveriet igen, simpelthen ved at kræve at man arbejder uden at få noget for sin indsats. Nå nej, det er jo ikke helt rigtigt - man får, indtil videre, ret til at modtage offentlige eller sociale ydelser. Medmindre man ikke helt kan overskue de regler, som end ikke kommunalt ansatte i jobcentre og andre sociale afdelinger kan gøre andet end at fortolke, så er man på herrens mark og må bare håbe på forståelse og empati fra de mennesker der har været heldige at være slavepiskere, ridefogeder eller hvad de føler de er blevet til.

Konkurrencen?

Man må jo gentagne gange spekulere på om den højtbesungne konkurrence har noget med arbejde, eksport, import, omsætning og arbejdskraftreserver at gøre, eller om det i virkeligheden er et ord på linje med usikkerhed, tilbøjelighed eller gætteværk?

Konkurrencen som den har været lanceret de sidste mange  har som sagt to sider:
1. at skaffe større overskud
2. At mindske omkostninger

Det fantastiske er at overskuddet ikke skal bruges til noget som helst, bortset fra kapitalakkumulation. Ikke til at skabe bedre arbejdsvilkår, til at uddanne kommende arbejdskraft, end ikke til at sikre den arbejdskraftreserve der render rundt som forvirrede kaniner på en cindersgrusbane og leder efter græs. Nej, overskud skal sikre at erhvervslivet kan producere varer som er konkurrencedygtige! der er end ikke brug for fremtidssikring i form af at skabe arbejdspladser, lærepladser eller forsøgsproduktion (Selv bogbranchen er kommet dertil at der bliver færre og færre bøger på det åbne marked) - og de andre virksomheder er også i gang med at grave deres egen grav, godt nok med hjælp fra arbejdsløse i aktivering.

Det med at mindske omkostningerne er der ingen grund til at dvæle ved, det er sådan set udelukkende metoden til at øge overskuddet.

Så er der den del af konkurrencen som skulle gøre arbejdsmarkedet mere konkurrencedygtigt (altså kapitalakkumulerende). Den konkurrence er overført på alle dem der i øjeblikket ikke har arbejde, men som tudes ørene fulde af at det er deres skyld at vi har en krise. Det er det vi med et kapitalistisk udtryk kan kalde en arbejdskraft-reserve, altså mennesker der ikke har andet formål end at stå til rådighed, når der er brug for dem.
Set fra et præindustrialistisk samfund er det jo altid rart at have en sådan reserve, det sure er bare at nu er der indført en fandens masse teknologi, fra netindkøbsmuligheder, over netbank til støvsugerrobotter og meget andet, som stort set ikke involverer nogen arbejdskraft. Men som tingene ser ud lige nu og langt ud i fremtiden, er der ikke behov for traditionel arbejdskraft. Men kapitalophobning sker ikke ved rask væk at betale til samfundets bedste, nej det sker ved at akkumulere og så når man virker lidt for mig-agtig at uddele almisser, gerne med en potent pressedækning, så alle kan se hvor god en virksomhed man ejer.

De 100 rigeste

De hundrede rigeste i verden har suppleret deres formuer med et beløb der svarer til Englands BNP, på et år, blandt de øvrige 7 mia mennesker er tallet for regulær arbejdsløshed steget til ny rekord på mere end 200 mio globalt. Vel at mærke registreret arbejdsløshed.
For de mennesker der altså gentagne gange fortæller hvordan vi skal løse krisen hedder det med stor sikkerhed: "Lønnedgang, løntilbageholdenhed og trofasthed overfor dit ansættelsessted". At vi samtidig skal sænke omkostningerne ved at leve som "almindelige familier" i Danmark har åbenbart intet at gøre med alle andre mennesker i Danmark. De rige skal ikke sænke noget som helst, mens de fattigste ikke kan sænke noget som helst.
Men nu er rigdom jo i princippet defineret som et beløb! Som investeringer, det bedste eksempel jeg kan komme på er nok Finn Nørbygaard der på et tidspunkt var Danmarks rigeste kunstner, og som med et slag blev fattig (ikke i forhold til nogen fattigdomsgrænse - den findes nemlig ikke ifølge liberal politik - nej i forhold til hvor rig han havde været). Fattigdom kan altså ikke defineres som noget man kan dø af, ikke som noget der splitter en familie, ikke engang som noget der kan medføre sygdom på grund af fejlernæring. Nej fattigdom kan defineres som forsvundet rigdom, når man må sælge sit hus i forbindelse med en skilsmisse, er man fattig. Hvis man må opgive at bruge alle de penge man brugte som feteret tennisspiller er man fattig, selvom man er bon-kammerat med folk i skattely og lever på første klasse.
Men hvis man aldrig har haft råd til noget som helst, ikke kunne tage uddannelse eller købe ejendom, kun har kunnet have skiftende arbejde i forskellige dele af Danmark og Europa uden pensionsopsparing og socialt sikkerhedsnet - så er man ikke fattig, det er jo en vanesag at leve af almisser. Mens det er drønende hårdt at gå fra jet-set liv til at skulle leve af de værdier man har formøblet.

Middel eller mål

Så vidt jeg kan se er lønnedgang altså et middel til at nogle få mennesker kan opnå et mål. Målet er kapitalakkumulation, ikke at sikre samfundet vækst og slet ikke at sikre en konkurrencedygtighed for landet og dets borgere. Målet er på langt sigt at fastholde lavtlønnede i et taknemmelighedsforhold, som de ikke har nogen grund til at føle, altså går de fleste af de penge som kapitalen hele tiden indhenter til at gentage løgne så ofte at alle tror på dem.

Men en dag vil målet blive nået på samme måde som gærceller når sine mål. Sukker bliver omdannet til procenter i alkoholiske drikke, men på et tidspunkt er sukkeret totalt omdannet - og så har gærcellerne ikke mere at leve af - med den visse død for cellerne til følge. I øvrigt er målet for kræftceller det samme, at overtage en vært-celle og sørge for at slå værten ihjel, med den visse død til følge.

Lemming-effekten

Mærkeligt at kapitalismen leger lemminger og styrter frem mod afgrunden med henblik på at slå sig selv ihjel, udelukkende med det formål at dem der vender i tider får muligheden for at starte forfra med styrtløbet mod døden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar