mandag, januar 07, 2013

Blå eller rød

En liberal politiker gør opmærksom på sig selv ved at antyde at venstrefløjen (især Enhedslisten) er snotdumme fordi de ikke forstår noget! Hovedindholdet i hans udtalelser går ud på at en person der har tjent penge er meget klogere end en der ikke kan tjene penge, derefter at den person der har tjent penge, simpelthen har fortjent dem. Så enkelt.

Rød mod blå

Den liberale tankvogn er åbenbart døv og blind som en muldvarp, og betragter politiske "modstandere" som overflødige i et liberalt samfund, især folk med socialistiske eller kommunistiske tendenser. Altså som en krig mellem den socialdemokratiske (socialistiske) og den liberale (kapitalistiske) blok ((Rød og blå blok, kaldet).
Argumenter a'la "min", "fordi" eller "du er dum" er jeg vokset op med, ja har måske selv brugt dem. Det første udtryk kendes som et af de første ord småbørn lærer at sige med overbevisning. Det andet er det indlærende barns begrundelse for ikke at kunne svare klart på et indlysende spørgsmål, mens det sidste er det udtryk der resten af livet bruges om alle dem man ikke forstår, ikke vil forstå, eller simpelthen ikke kan lide.
Noget af det vi tidligere har lært, er at dele, at forklare sig og at begrunde sin uenighed, netop som følge af de markante ego-udtryk. Der er bare sket den fejl at egoismen står øverst på ønskelisten for samfundets ypperstepræster. En egoisme der pudsigt nok viser (gennem historien) at alle egoistiske samfund på et eller andet tidspunkt bryder sammen, mens andre samfund opstår og efterhånden florerer så meget at egoismen opstår igen og igen - mens samfund styrter sammen igen og igen.

Ifølge oftnævnte liberale politiker er vælgerne på den yderste venstrefløj "snotdumme". Argumentet svarer 100% til "du er dum", altså voksenalderens vigtigste grund til at være uenig. Begrundelsen er at penge man selv har tjent er ens egne og ligger bedst i ens egne lommer. Svarende til vitsen i skolegården i 6. klasse: "Christian IV byggede Rundetårn og Børsen", Så må han have haft travlt, svarede vi. Da vi senere hørte at Farao i Ægypten havde bygget pyramider, og at nogle af dem tog 50-70 år at bygge, forstod vi det ikke helt, men da deres fødsels- og dødsår var vendt på hovedet var det jo svært at vide, hvor længe de egentlig levede. Min erfaring efter en videregående uddannelse er dog stadig, at det ikke var Farao, der byggede pyramiderne, at det ikke var Christian IV, der byggede Børsen og Rundetårn, og at det ikke var Lars Larsen, der opbyggede Jysk-imperiet!

De havde folk til det grove, det kan da tænkes at de selv deltog og at de selv sørgede for at følge opbyggelsen, men at give dem al ære for at bygge noget op, er vel som at beskylde Leonardo da Vinci for at være dum, når han arbejdede for en fyrste i stedet for at kompletere sine opfindelser, at beskylde Columbus for at være idiot, når han ikke kunne finde Amerika (Vestindien) uden økonomisk hjælp, eller at beskylde Niels Bohr for at studere kernefysik for at få en Nobelpris.

Midlet eler målet

Hermed vil jeg sige at vi skal skelne mellem blå og rød blok. Jeg ved at det er ved at blive et problem, fordi statsmagterne i hele verden er påvirket af banker og økonomi. Men jeg vover alligevel at sige, at forskellen (temmelig skarpt formuleret) på de ønsker den sociale fløj har frem for den liberale fløjs ønsker er: Hvordan vil vi nå vores ønskemål.

Det ubehagelige er desværre at målet er temmlig ens, vi ønsker allesammen ejendom. Ikke frihed, ejendom er slaveri, økonomisk slaveri. Men vi er tudet ørerne fulde af at frihed er at eje noget. derfor må vi fokusere på forskellighederne. De er at vi vil nå målet på forskellige måder. Liberalisterne vil nå målet gennem udbytning og personlig gevinst, mens socialisterne vil dele sig til det.

Kigger vi på de sociale partier i parlamentet (Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne) vil vi konstatere  at de ønsker et fordelingssamfund, et samfund hvor goder og værdier skabt af arbejdende mennesker bør fordeles blandt alle mennesker, ikke (oprindeligt i hvert fald) at syge og ubrugelige mennesker skal udslettes eller dø langsomt (man fristes til at tro at tankerne der førte til 2. verdenskrig nu har nået det socialt indstillede borgerskab i Danmark - pyh).

Kigger vi på de liberale ideer er det udelukkende en overfortolkning af Darwin der ligger til grund. Den stærkeste har retten på sin side, og det eneste mål er at akkumulere værdier. Værdi er altså hele formålet med at være til. (Det eneste menneskelige ved denne tankegang er sådan set at det at slå ihjel aldrig kan blive et ansvarligt problem for liberalisten. Hvis folk dør på grund af fattigdom, hvis de tager livet af sig selv på grund af fejlinvestereinger, er det jo deres eget problem.

Målet er som sådan det samme i dag: rigdom. Nogle kalder det for velfærd, men det ord er jo allerede blevet misbrugt så meget så det betyder noget med at nogle udnytter rige mennesker.
Det er midlet der er forskelligt.

Rigdom er at eje. For at være rig skal man have fattige mennesker, det er den eneste måde man kan måle rigdom på. At eje er at få godkendt at den jord vi lever på, at den familie vi er født ind i er forskellig i værdi. At eje er at udnytte mennesker der ikke har mulighed for at bruge den jord de er født på og at kræve at den familie man er født ind i, skal betale omkostninger i forbindelse med at
leve. Det er liberalismens middel til at opnå rigdom.

For fattige mennesker er målet at blive rigere. Principielt ikke på bekostning af andre fattige, men dog ved at blive ejere, ved at opnå en levestandard andre kan misunde. Rigdom er at sidde i eget hus eller have betalt enhver sit. Det er den sociale model til at opnå rigdom.

At hvile i sig selv

Som en kort afslutning på dagens ordgydelser vil jeg blot sige: Jeg fatter ikke den liberale måde at tænke på! Som tyskerne under 2. verdenskrig der ikke kunne leve med de mennesker der bidrog mest, både økonomisk, vidensmæssigt og samfundsmæssigt, lever vi i dag i et Danmark der ikke har lært af den frihedskamp der var mod tyskerne, tværtimod begår vi de samme fejl, opfører os som herrefolk i lande, som vi ikke har anden interesse i end at nogle af statens venner skal bruge olie eller råstoffer.

Vi taler om at eje, trods det at vi gennem mere end 50 år har haft politiske stemmer der ville afskaffe ejendomsretten til jord, vi taler om skattelettelser, trods det at alle skattelettelser til dato har givet firmaer og banker mulighed for at trække endnu flere penge ud af de dårligst lønnede, samtidig med at de rigeste investorer enten skovler penge ind eller bliver forgyldt trods mangel på samfundssind. Nu er han heldigvis ikke dansk, men Gerard Depardieu er jo et eksempel på en person der hellere vil hvile på sin tegnebog end at hvile i sig selv.

Som fattig dansker der kun kan nå længere ned på økonomisk sigt (fra kontanthjælp til ingenting) er det nok også lettere for mig at hvile i sig selv. Problemet er bare at jeg bliver stresset af alle de tiltag der findes fra statslig og kommunal side, jeg bliver med andre ord syg og her skal samfundet ikke bare sikre mig medicin, men også sikre aktivering, kommunal opmærksomhed og ikke mindst kommunale indtægter ved at aktivere mig for alt i verden.

Jeg får en straf på måske 20 år på nedsat kontanthjælp og varig aktivering, samt krav om at bruge al min opsparing og værdi i hus, bil mm. Bankdirektører der kører samfundet ned ved hjælp af uanstændig grådighed kan få op til seks års straf og ingen konfiskation af deres formue.

Rød eller blå

Jeg sover dårligt af og til, men det er fordi jeg skal komme med evige forklaringer til mine rådgivere på jobcenteret.

Når det kommer til stykket er det nok ligegyldigt om jeg er rød eller blå? Det er først den dag jeg ikke længere kan tro på en kommende rigdom, at jeg bliver rød eller blå. Simpelthen fordi jeg vælger side med følelser og tro, som når man bliver fodboldfan og tror at et fodboldhold er mere end underholdningsindustri, eller som når man vælger en religion som løsningen på ens magtesløshed.

Jeg vælger at være et menneske. At holde af mine medmennesker, at lytte til dem. Men jeg fravælger at gøre mennesker dumme. Jeg ønsker for alle, at de kan lære at tænke selv, frem for at have andre til at gøre det for dem.

Hvad spiser vi til middag når vi har fået det som vi vil have det


Når nu 1% er blevet så rige at der er 99% der enten dør af sult eller tjener så lidt at de ikke kan betale skat til staten, hvad så. Vi kan forestille os at alle de grådige liberalister skal til at spise pengegrød (så er det jo rat at vide hvordan man fremstiller papir til penge), men når man kommer til alle de penge der ikke eksisterer, skal man så spise luftsteg og vindfrikadeller?
Og alle os der ikke ejer jord skal vi betale for at dyrke til de sultne jordejere? Med hvad, matador-penge?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar