lørdag, januar 19, 2013

Meningen med livet

Mit liv startede med at jeg ikke anede hvorfor jeg var til. Jeg havde søskende, jeg sloges med naboernes børn og selvfølgelig med mine egne søskende. Jeg var uenig med mine forældre (at de blev skilt gjorde mig ikke mere mild), og jeg blev mobbet.
Jeg blev ikke bitter, jeg blev uddannet og jeg blev dygtig, men måske fik jeg en rem af huden, da det viste sig at mine talenter ikke kunne bruges. Men der var ingen der fortalte mig at jeg ikke var dygtig, tværtimod fik jeg bare at vide, at der var nogen der var dygtigere. Jeg gider ikke længere spørge mig selv om jeg kunne være dygtigere eller om jeg bare stod i vejen for andre. Jeg endte der hvor jeg endte.

Arbejdet gennem tiderne

Den dag i dag er jeg overbevist om at mit liv kunne have set anderledes ud, hvis nepotisme og ansættelsesprocedurer havde været anderledes. Ikke for det, jeg var ikke den mest trofaste medarbejder, jeg mente faktisk at min holdning kunne gøre en forskel, og jeg lagde ikke skjul på det. Og jeg fik ikke noget arbejde.
Den dag i dag vil jeg ikke være arbejdskraft, uden at ville have en holdning til det jeg laver. Af uforklarlige årsager er det den dag i dag mærkværdigt at man tagr stilling til det man gør, især når man ikke er enig med arbejdsgiveren. Underligt synes jeg, det er vel netop et mål for alle virksomheder eller kommunale arbejdsgivere, at man skal byde på noget nyt, fremfor at gøre det forventede.
Arbejdet i nyere tid

Jeg fik aktiveringsjob i Netto for et halvt år siden. Jeg arbejdede gratis, og jeg og jobcenter fik lovning på at butikken ville overveje job med løntilskud. Efter et halvt år hvor jeg havde været på kontanthjælp skulle jeg så finde mig i at arbejde gratis i mere end et halvt år, at modtage en løn, svarende til normallønnen for en kassedame (langt under optjeningskravet til dagpenge) - dertil uden feriepenge og uden optjening af retten til dagpenge. Selv hvis jeg havde optjent dagpenge ville jeg ikke få fuld dagpengesats. Men man opsparer ikke timer ved at arbejde, man opfylder et aktiveringskrav som udelukkende gavner arbejdsgivere og som nedbringer omkostninger til ansatte. Og det er en socialdemokratisk regering der fastholder denne løndumping. Det kan godt være at det er med en blå regeringspartner i kraft af RV, men det fritager ikke regeringen for at have taget beslutningen.

Arbejdet set med mine øjne

Det mærkeligste er at jeg faktisk aldrig har ligget stille, siddet stille eller stået stille - medmindre jeg direkte har fået besked om det! Jeg har været aktiv på alle de områder jeg er dygtig, jeg har brugt mine talenter til at udbrede viden, jeg har endda delt min viden med andre uden at kræve noget til gengæld.
Resultatet er at jeg ikke kunne det jeg skulle for at støtte samfundet. Jeg var god til at læse bøger, jeg var god til at samle viden og jeg har været god til at være social og et menneske! Men jeg har hele tiden levet i et samfund, hvor unge, dårligt uddannede, håndværkere og udsatte mennesker skulle tilgodeses. Ikke at jeg ikke blev tilgodeset, men andre mennesker fik al den opmærksomhed som samfundet havde. Jeg var for ung da de ældre skulle tilgodeses, da jeg blev ældre havde jeg for god en uddannelse, og blev ikke tilgodeset, da jeg blev ældre var det mine ældre kolleger der skulle tilgodeses før de faldt ud af systemet, og da jeg endelig stod alene som arbejdsløs var der intet arbejde, slet ikke når jeg havde været ledig i 20 år og kun havde haft vikariater. Jeg var villig til at flytte fra den ene ende af landet til den anden, jeg mistede mine parforhold ved at tage begrænset arbejde og nu er jeg blot et samfundsmæssigt økonomisk problem!

Økonomi set med mine øjne

Jeg har aldrig haft noget økonomisk ud af at arbejde. Det har principielt kostet mig mere at flytte efter arbejde i en anden del af landet. Jeg har sådan set aldrig søgt arbejde for at tjene penge, men ofte for at kunne arbejde med det jeg var god til. Eller for at lave et stykke arbejde jeg mente jeg var kvalificeret til. Men at give mig penge for at at lave et stykke arbejde andre er bedre til er ikke min ide om hvordan vi skal komme videre i denne verden.
Hvis vores eneste mål med at tage arbejde er at skaffe indtægter til vore arbejdsgivere, så glem mig.Jeg har talenter og jeg er dygtig til det jeg kan, men jeg skal fanme ikke stille mine talenter gratis til rådighed. Det er ikke til gavn for min økonomi, det er ikke til gavn for landet som sådan og på ingen måde til gavn for andre end dem der tjener pengene!

Meningen med livet

Det er vel ikke en opgave for alle os mennesker der ikke er kapitalister, investorer eller medløbere til et projekt der går ud på at udnytte ca, 99% af verdens befolkning. at lægge os på ryggen, sprede benene og sige undskyld når vi bliver kildet på maven?
At penge er det vigtigste i verden har jeg lært gennem hele mit liv, mens det aldrig er lykkes mig at forst¨hvorfor penge er så vigtige. For eksempel har mine forældre nok af dem, og år de en dag dør skal staten nok fgå sin del af deres opsparing:

Hvis meningen med livet er at spare penge sammen af hensyn til investorer, skattevæsen og industri, så er i kommet til den forkerte.
Jeg vil ikke den form for mening med livet, og jeg gemmer intet til alle jer der vil leve af min indsats. I kan selv gøre en indsats.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar