lørdag, januar 12, 2013

Forældre

Jeg har et mindre problem, jeg aner nemlig ikke hvordan jeg skal fortælle mine forældre at mit liv er anderledes end deres. De vil gerne forstå mit liv, de vil gerne støtte mig såvel økonomisk og med erfaring. Men kan de det?

Min mor var tvangsindlagt til middagsradioavisen, min far hørte Giro 413 smmen med sine forældre. Jeg hørte Top tyve og i mine unge dage hørte jeg Dansktoppen og havde stemmeseddel. Jeg aner faktisk ikke hvad min datter hører. Men jeg ved at jeg kan fortælle andre om det jeg hører og har hørt, jeg ved at jeg aldrig kan lave om på mine forældres og mine børns måde at lytte på, kun at jeg kan vise at musik er meget mere end det man tror det er.

Hvis jeg på samme måde kunne overbevise generationer om at politik er noget som ændrer sig, ville jeg sikkert være død og begravet nu. Ingen ønsker at ændre hverken demokrati eller politik. Tværtimod. Vi er konservative i vores måde at tænke på. De fleste af os. Jeg er overbevist om at jeg er konservativ også. Hver eneste gang nogle taler økonomi eller skatter hopper jeg på vognen og siger det samme vrøvl som alle andre. Men jeg ved jo godt at økonomi aldrig har været livskvalitet, det er bare noget jeg har lært i skolen, og som siden er gentaget til bevidstløshed.

Mit Liv

Mit liv skulle have været en fortsættelse af mine forældres liv. En social opstigning fra at være borgerlig til at være intellektuel, fra at leve af andre menneskers almisser til at leve af åndens og håndens arbejde.

Hvor sjovt var det lige at jeg fulgte mine forældres råd, tog en uddannelse som stort set kun var en succes indenfor det offentlige, valgte sikker pension og et arbejde med fast løn fremfor en usikker fremtid på arbejdsmarkedet. Det var et utrolig dårligt valg. Alle de spilleregler der sikrede mine forældre en god løn, en god pension og en god opsparing var til fordel for mine forældre, ikke for mig.
Mine forældre spørger stadig hvad de gjorde forkert. De spørger stadig om de kan gøre noget godt, den ene ved at betale afbigt, den anden ved at kræve en livsform som dengang i 30'erne. Løsninger der ikke har nogen gang på jorden. I hvert fald er der ingen fremtid i at opføre sig så uansvarligt. At leve på middelalderlige dogmer er ikke at se frem i tiden. Lisså lidt er politikere der lever på økonomiske statistikker fra de seneste årtier, eller på økonomisk uddannede akademikere der kun kender få økonomiske teorier, beredt på at være tjenere for "folket"

Andres liv

Pudsigt nok var der tidligere en masse mennesker som så andre menneskers ulykke, som kunne vælge at redde børn og unge ved at tage sig af dem, ved at tvinge dem til at tage sig sammen, eller ved at trøste dem. Alene ved at være der. Den slags mennesker var direktører, embedsmænd, gårdejere og læger mm. Men de så ulykkerne og kunne samtidig se behovet for at rydde op, så ulykkerne ikke bredte sig. Ja, på en måde kan vi tale om Morten Koch, og på en måde taler vi helt forbi.
Drømmen om det perfekte liv har vi jo stadig, også gennem den tåbelige drøm om et Morten Korch'sk samfund uden begrænsninger, vi drømmer om det perfekte og idylleriske samfund, men det findes ikke. I stedet findes usikkerheden og det samfund, der ikke kan tilbyde ret meget andet end mangler.

Overførselsindkomster

Mine forældre lever af overførselsindkomster. Deres fagforeninger fik deres lønninger til at stige i takt med samfundsøkonomien, deres feriepenge steg så meget at det kunne betale sig at holde ferie, ja selv deres pension voksede som mug. Mine forældre startede som små, fattige mennesker, men er vokset til en generation, der har fået mere foræret end den har betalt. Ikke fordi jeg synes der er noget galt i det, men mine forældre kan ikke forstå at deres børn er gået den anden vej og har fået flere udgifter end de har betalt for. At få flere penge kræver ikke indsigt, og med Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har vi åbnet en økonomisk port, som udelukkende handler om manglende økonomisk forstand (og må jeg så indrømme: manglende politisk forstand).
Ar forestille sig at mennesker på overførselsindkomster lever fedt er som at forestille sig at en ulv æder mennesker, simpelthen fordi mennesker smager bedre.
Personligt er jeg blevet træt af svinekød, kylling og kalkun, ja selv kalv er ved at være kedeligt. Ikke fordi jeg vil være veganer eller vegetar, nej simpelthen fordi det smager for meget ens. Fordi det er et industriprodukt, ikke en vare.
At jeg til overflod skal betale mere til et industriprodukt, der samtidig er blevet dyrere og smager mere som et standardprodukt, fatter jeg ikke. Det eneste jeg kan se i forbindelse med alle disse produkterz er at jeg har langt lettere ved at holde op med at spise kød og på den måde sikre at jeg ikke tager meget på i vægt. Og jeg spiser ikke menneskekød.

Forældre

Jeg er ikke bare glad for mine forældre, jeg er stolt af dem, jeg ønsker at have dem i mange år endnu, men jeg er voksen.
Det betyder at jeg ikke kan være enig med dem om teorier der hører deres barndom eller den tid, hvor de fik penge i forbindelse med en økonomisk vækst. Det betyder at jeg er vokset op i en tid hvor den økonomiske vækst har haft et modsat fortegn.
Det er (ligegyldig hvor meget jeg leder) ikke mine forældres skyld at det er gået som det gik, de lyttede bare for meget til de politikere og de rådgivere der sagde noget.

Mit ønske er at mine forældre får lov at leve et godt liv, at deres børn bliver klogere og at verden bliver alles opgave for fremtiden. OG at vi alle får en forståelse for at vi ikke kan nasse på et samfund, men at vi kan skabe et. Og lad os så afskaffe alle de særregler som vores forældre indførte for at forkæle os, lad os i stedet dyrke ønsket om en fremtid, og mindet om vores forældre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar