lørdag, november 24, 2012

My back pages

Protest skulle denne side have heddet. Men så kom jeg i tanker om en melodi, indspillet af the Byrds og først langt senere af tekstforfatteren, Bob Dylan. Jeg har hele livet været på venstrefløjen, bortset fra de år hvor jeg stemte på Jacob Haugaard, fordi der ikke var noget at vinde. Alle de andre år, fra dengang jeg var et par og tyve år har jeg stemt på det yderste venstre, uden at forvente andet end anstændighed.  Jacob Haugaard fik faktisk indført flere ting end alle hans politiske modstandere, det var endda tæt på at medvind på cykelstierne kunne blive til en virkelighed, men så blev han en del af det politiske spil på Christiansborg!

Da jeg som suppleant kom ind i bestyrelsen for min fagforening opdagede jeg også at der fandtes mere end en virkelighed, nemlig den du lever i og den du skal leve i, når du skifter arbejde! Eller bliver politiker, eller folketingsmedlem, eller medlem af et politisk parti - eller når du påtager dig et arbejde.

Lad os anse EF som et forbillede? Det startede med at være et bæredygtigt fællesskab for investorer. For investorer! Hvorfor skulle jeg lægge bare 4 ører i det system, hvorfor skulle jeg støtte en regering der lægger næsten 4 mia kroner i det system. Nej vel!

Jeg betaler ikke meget i skat, set i forhold til andre, men det skyldes sådan set at jeg ikke tjener ret meget, set i forhold til andre. Procentvis er min skat ikke særlig stor, og efter skat er min indkomst mindre end for dem der betaler mere i skat. Jeg er med til at betale alt muligt, som for eksempel penge til EU, der går til landbrugsstøtte eller andre former for støtte. Måske kun 25 ører af en månedsløn? Men procentvis meget mere end ejeren af Schackenborg!

Da jeg var yngre var jeg imod rygning, alkoholisme, forurening og atomkraft, ja endda imod EF! "I was so much older then ´..." hedder det i sangen "My back pages" - ja!

Jeg er stadig modstander, men kan jo godt se at de fleste fejltagelser eller misbrug ikke skyldes andre menneskers misbrug, men snarere at andre mennesker ikke ved hvad misbrug er! Bortset fra det er jeg selv blevet en stabil alkoholmisbruger, trods det synes jeg selv jeg er i stand til at udtrykke mig! Der er jo en hårfin grænse mellem brug og misbrug, og vi har i årtier lært hvad brug og misbrug er af alkohol, vi har lært at lægeordineret medicin er acceptabelt, men at "ferietabletter" er forkert, at hash er forkert, men ikke hvad hash er!
Vi har lært at designerdrugs er helt forkert, men ikke hvad for en form for "fest" unge mennesker kan have. OG fest har vi altid ønsket - så kom med den og giv os krav om hvad vi skal for at få den, ikke stil krav om ingenting.  Jeg er sikker på at et godt arbejde, som man kan udføre og som man er glad for vil være rigtig godt, mens et liv på ventelisten uden arbejde vil være det modsatte.

Kort tilbage til investorerne: Jeg vil ikke være spekulant, jeg vil ikke være aktionær. Jeg vil være menneske. Jeg har aldrig klaget over at betale skat, og mine penge falder stort set i 2 dele: halvdelen vælter tilbage til staten og den anden halvdel får jeg lov at beholde fra staten (eller kommunen (vi taler her om overførselsindkomst - fra stat til kommune). Men jeg betaler min skat - og jeg må ikke have 1 krone over 10.000, så er jeg for rig til at få støtte! Glædelig jul.

Nu vil jeg så henvise til den melodi der inspirerede mig til at bskrive så meget vrøvl på så kort tid:
http://www.youtube.com/watch?v=ohghnsptZ3Y ellrs køb udgivelsen med Sing Sing Sing!

I was so much older then - I'm younger than that now!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar