Johnny Allen Hendrix

Børn bliver født og børn dør. Denne dreng blev født 27. november 1942, altså i skrivende stund for 70 år siden. Inden han kunne læse og skrive blev hans navn ændret til James Marshall Hendrix, og da han trådte ind i den verden han skulle forandre blev han til "Jimi".

Jeg stiftede bekendtskab med en helt ny form for musik (mine forældre kaldte det konsekvent for støj eller undlod helt at kommentere det) - Men "Star spangled banner" som symbol på en krig der ikke var andet end en krig, blev min indgang til den verden jeg lever i nu. En guitar der på samme tid spiller natiolalmelodien (den amerikanske) og kombinerer med maskingeværer og bomber, altsammen udført med en guitar! Og det gik op for mig at der var en krig i Vietnam som ingen kunne forklare. Men det kunne Jimi. Med lyd og musik!

I den periode blev jeg stopfodret med alt fra The Beatles, over Pink floyd, jeg hørte John Mogensen og Peter Belli. Men det var fortolkningen af den amerikanske nationalsang der åbnede mine øjne for at man kunne udtrykke andet end kærlighed med musik. Sidenhen kom både Røde Mor og Skousen og Ingemann på banen, Pink floyd blev på en måde politiske så det kunne læses. Et årti senere opstod punk som en bevægelse væk fra det etablerede, men jeg havde allerede da oplevet smadrede instrumenter (The Who, brændende guitarer - og smadrede- via Jimi) jeg havde oplevet et generationsopgør med The Kinks og The Rolling Stones da jeg var ganske ung men havde en storesøster. Selv The Beatles afsøgte grænser. Alligevel står den guitarsole som Jimi lavede omkring den amerikanske nationalmeldi som den vigtigste musikalske oplevelse i mit liv. Han malede billeder med sin guitar - og siden har den elektriske guitar haft min opmærksomhed, ikke at jeg selv har spillet, jeg nåede kun til "Smoke on the water", men jeg har lyttet.

Men md Jimi Hendrix blev musik en del af min udtryksform. Jeg hører jazz og klassisk musik, jeg lytter til revysange. Jeg har hørt musik der udtrykker kærlighed til livet og til musikken. Roxy Music lavede eksperimenter sammen med Eno, Talking Heads lavede musik der var helt anderledes med "More tales about buildings and food", samme år iøvrigt hvor Dire Straits med "Sultans of Swing" satte sig fast på det musikalske verdenskort, og i samme periode Kate Bush debuterede med "Wuthering heights" - nå ja og en masse mere spændende musik vi fik serveret. Lad mig bare nævne "London Calling" med The Clash. Og så tilbage til fødselaren.

Jimi Hendrix er for mig den mest musikalsk geniale guitarist. Jeg har hørt mange dygtige guitarister, men at høre de variationer han kunne få ud af en guitar og en pedal er stadig noget nær det vildeste jeg kan komme på. Mange har kunnet noget af det som Jimi kunne, selv den dag i dag er han et forbillede for vordende guitarister, på samme måde som Led Zeppelin er forbillede for ganske unge mennesker der vil danne en gruppe.

Han døde ung efter et langt liv, og skal jeg mindes ham kan det kun blive med "Castles made of sand", selv om hans fortolkning af Bob Dylans "All along the watchtower" er min personlige yndlingsmelodi, efterfulgt af "Hey Joe". - smut ned og køb den opsamlingsplade de alle sammen er på, så støtter du den familie der aldrig forstod hans intellekt, men som har tjent penge på ham siden 1970!
Iøvrigt er den rigeste døde kunstner: Michael Jackson, efterfulgt af Elvis Presley. John Lennon og Jimi ligger lige bagefter. Hvor må det være fedt at tjene millioner når man er død? De nævnte så jeg hellere leve end levere indtægter til forældre og børn.

At dø betyder dog ikke at man forsvinder. Udødelighed er også eksisterende i musikkens verden. At Jimi startede med at hedde Johnny Allen, for fire år senere at få navneskifte til James Marshall er måske ikke væsentligt, idet han blev kendt som Jimi!

Tak for de mange oplevelser til dagens "fødselar". De er jo ikke slut endnu, der er så mange der har lært at eksperimentere, både med at smadre instrumenter, med wow-wow pedaler, med at bruge guitaren som et billed-udtryk og som ønsker at spille musik der er mere end bare rytme og kærlighed. Allerede jazzguitaristen Franz Beckenbauer ville noget da han var guitarist i Gasolin. Siden er der mange guitarister der har taget de mange eksperimenter til sig.

Tak for musikken