Fremtiden

Fremtiden er den tid der ligger lige foran os, men også den tid der ligger meget længere fremme. Vores alderdom, vore børns, vores klodes fremtid. Alligevel er fremtiden blevet anulleret totalt. Vi har med skiftende regeringer fået at vide, at 2020 eller 2032 er et mål for at skabe løsninger. Jeg er enig, bortset fra at de løsninger de skiftende regeringer taler om er at tale om økonomiske løsninger, der skal betales af de mange bække, der som bekendt udgør en stor å (Jeg tror politikerne arbejder på at skabe en flod i Danmark, sådan som beskatningen foregår lige nu). Måske ville de mange floder vi har (kæmpebeløb der udføres af landet uden skatter og afgifter) give os de samme muligheder for en fremtid, der sikrer os alle økonomisk og måske også sikrer os som land og folk, nemlig giver os mulighed for at sikre uddannelse og bedre levevilkår for de dårligst stillede.

Hvis fremtiden entydigt handler om at lave penge som ikke eksisterer har vi helt andre muligheder. Vi kan starte en våbenproduktion som vi sælger til fattige lande, som derefter udrydder hinanden alt efter tro, stamme eller bare for at bruge våbnene. Vi kan stjæle naturressourcer fra andre lande og bagefter tvinge dem til kriminalitet, som vi bagefter vil straffe efter vore regler (diamanter og kidnapning af skibe) - vi kan sådan set indføre regler som kun følger vore regler, bare ved at tilføje nogle vedtægter til vore love. Hvad er det andet end juridisk ævl. som giver jurister mulighed for at tjene flere penge.

Hvis vi tjener penge på menneskers arbejde i Afrika, hvis vi udnytter børn i Asien, eller hvis vi håber at tjene penge på russisk olie (som russerne også tjener penge på), er der vel nogen der må aflevere deres værdier uden at få noget for det! Hvilken fremtid har de mennesker som bliver udnyttet? Set med mine øjne ingen.

Så vil jeg vende tilbage til de mennesker der lever i Danmark. Jeg vil stille det samme spøtgsmål. Hvilken fremtid har de mennesker der bliver udnyttet? Tænk lidt over det.

På et tidspunkt blev landet industrialiseret, hvilket i første omgang betød at landbruget ikke længere havde behov for landarbejdere, mens byerne fik et stigende behov for arbejdskraft til de fabrikker der i høj grad beskæftigede lavt lønnet arbejdskraft og i mange tilfælde var årsag til at den jord fabrikkerne lå på blev forurenet så meget at det har kostet millioner af kroner at rense jorden bagefter, for ikke at tale om erstatninger til grundejere. Den fremtid der blev grundlagt dengang bestod stort set udelukkende i at skabe en pengeakkumulering, altså at tjene penge. Ingen tænkte på at man ved industrialisering kunne udrydde frodig jord. Da jeg påbegyndte min uddannelse havde man netop anlagt et Universitetscenter på noget af den allerfrodigste jord uden for Aalborg, Landbruget blev honoreret med penge og alle de unge mennesker der skulle cykle eller med bus til uddannelse fik kortere vej end hvis man skulle lægge uddannelsen et sted der ikke var egnet til landbrug.

Man kan altså antage at fremtiden ikke er så vigtig som nutiden og de omkostninger vi har i nutiden! At planlægge betyder som jeg ser det at gøre det man kan for nutiden og bruge fremtiden som undskyldning. De mange giftgrunde og de mange tomme forretningsbygninger i danske byer er jo ikke fremtidsplanlægning, de er resultatet af dårlig planlægning. At indføre giftskatter og at indføre behandlingscentre er ikke at tage højde for fremtidens problemer, det er at aflægge sig ansvaret.

Jeg er på en måde frivillig álkoholiker, og på en måde ufrivillig arbejdsløs. Nogle synes jeg er doven, andre at jeg har en masse gode indslag i talebilledet. Nogle aner ikke om jeg er der for dem i morgen, og lige nu er det også en lille ting. Jeg har nemlig både en far og mor som er over 80 år. Dem vil jeg være der for ¨så meget jeg kan. Den fremtid jeg kan se i forbindelse med dem er at jeg skal mindes dem, men de er her jo endnu og jeg vil hellere kramme dem, tale og skændes med dem end lægge blomster på deres grav. På den måde er min og deres fremtid: NUTIDEN.

Fremtiden er bare også i morgen, næste år eller for den sags skyld om hundrede år. Hvad vil vi med fremtiden? Vente på den eller tænke på den? Min fremtid er absolut ikke at tjene penge, hvad skal jeg og andre med dem når jeg ikke er længere? Min fremtid er at sikre mine efterkommere en verden de ikke dør af, en verden de kan leve i - faktisk at der er en verden!