torsdag, november 01, 2012

Åbne øjne

Det sete afhænger af øjnene der ser, hedder det. Den verden jeg lever i er ikke en verden hvor man har åbne øjne eller åbne ører. Vi lukker af, pisser i bukserne (ja jeg er endda tilbøjelig til at tro vi både skider og pisser for at holde varmen).

Nu er jeg jo ikke DJØF'er, økonom eller bare noget der ligner. Jeg sidder bag kassen i NETTO, og jeg kan se hvem der bruger penge på øl og hvem der køber oksemørbrad på tilbud. men jeg kan også se hvem der har råd til at spare og hvem der bare køber den billigste discount-øl. Jeg ser hvem der betaler med penge og tomme ølflasker, og hvem der bare kører Dankortet igennem "på beløbet". Jeg siger ikke at dem der er "på beløbet" er rige, kun at dem der de første dage om måneden køber 8 øl, men sidst på måneden kun har penge til 5, er dem vi skal huske på. Nogle af dem skal også have deres smøger, eller en lille snaps. Måske køber de endda toastbrød og rullepølse hvis salgsdato er uløbet, det er dog ikke min erfaring. Toastbrød er det arbejdende folks frokost med billig rullepølse eller salami, pudsigt nok med dyr smørbar margerine, spørg mig ikke hvorfor. Folk der har penge nok køber stort ind af varer der er på sidste salgsdato. Ikke nok med det, hvis prisen er 2 kroner forkert kan vi bruge 5 minutter i kassen på at give dem penge tilbage. Børn hvis forældre ikke kan tale dansk sender deres børn i butikken med aftalte penge, men pengene mangler, hvis de køber en sodavand, der står nemlig med småt, at der skal betales pant alt efter flaskens størrelse. Ikke nok med det, sodavand koster én krone mere hvis der er sukker i, end hvis der er sødemiddel i. At sidde som kassedame med et barn der ikke kan tale dansk og har aftalte penge (bortset fra flaskepanten - og jeg har set dem komme med en flaskebon på en krone uden at vide hvad pant er) er -skule jeg hilse at sige - ikke sjovt. vorherrebevares, det er jo bare en krone siger noger og lægger den i kassen, så vi kan komme videre, og sådan er det for mange. Hvad lærer det barn som slet ikke skulle have stået i den situation? Og hvad lærer forældrene?
Pudsigt nok er det dem der ikke har penge der har rede penge klar, som betaler med mønt og som er irriterende, fordi det tager længere tid at tælle 50-ører end at gennemføre en dankorttransmission "på beløbet". Det er også dem, der normalt har helt styr på hvad det de skal købe koster!
I forbindelse med fedtafgifterne er der en del kunder der undrer sig over at en ost og en pose chips kan løbe op i noget nær 100 kroner, men det kan det, og som kassedame kan man ikke gøre andet end at sende dem videre når der er travlt i kassen, når der så er stille skal man bruge tid på at forklare eller tage varer tilbage eller dokumentere prisen. Discount er ikke billigt, det koster menneskers arbejde, men dem der har penge er jo ikke interesserede i hvor deres penge kommer fra, og det er vel det store problem i vores samfund i dag.

Nogle ejer noget, det har de ærligt og redeligt købt og betalt, eller de skylder til banken.
Nogle har startet et firma som de selvfølgelig har været nødt til at bløde for rent økonomisk, nu vil de have gevinsten, og fair nok for mig.
Nogle vil investere i et fremtidigt arbejde, også helt fint for mig

Men nogle er tvunget til at glemme alt om arbejde, ikke fordi jeg tror det er et mål for dem, de har i årevis fået at vide at de bare er en belastning for samfundet, og vil gerne gøre det de kan.
Flexjobbere
Dagpengemodtagere som ikke har udsigt til arbejde
Sygedagpengemodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
- og gensidig forsørgerpligt
Hvad er lavere?

Nå ja, når man kommer på plejehjem og skal betale mere end den husleje man havde før, og skal afvente besøg eller hjælp fra kommunen. Selvfølgelig også når man er død og ens børn klager over omkostninger til begravelsen, men det hører man forhåbentlig ikke ...

Hvad er højere?
At man kan hæve penge som viser ens ansvarlighed: Direktører og bestyrelsesmedlemmer der sidder i banker der lukker.
At man kan modtage penge som ikke er møntet på ansvarlighed: At politikere, deres ægtefæller og børn kan få en pensionsopsparing samt en generel fredning fra kontanthjælpskrav uden at skulle hæve den i "utide", ja egentlig uden at have krav på pengene, er vel ligeså dumt som at give bankdirektører aftrædelsespenge for at have ødelagt en forretning!
At såkaldt ansvarlige mennesker ikke tager et ansvar men gerne vil have penge, og her breder usikkerheden sig: Findes der overhovedet ansvarlige mennesker der får penge, som samtidig påtager sig et ansvar? Jeg tvivler.

Så er der jo mennesker der betaler forsikringer. For eksempel mod arbejdsløshed. Med et pennestrøg har VKO gjort en forsikring ligegyldig, fordi der ikke er penge til mulige aktionærer, i forvejen kan man ikke få penge i forbindelse med en stormflod i København eller i Sønderjylland, men aktionærerne skal have deres "gave", eller i hvert fald have ret til den.
Arbejdene mennesker betaler langt mere for at forsikre sig imod arbejdsløshed end dem der forsikrer sig mod vandskade eller råd i muren, er der slet ingen der forstår at når man betaler en forsikring er det for at forsikre sig mod den ulykke man kunne komme ud for, ikke for at "begave" aktionærer?

Det var, tror jeg et retorisk spørgsmål. For der er ingen der forstår at man tegner en forsikring for at undgå ulykke, hvis den skulle indtræffe. Nej alle økonomer og politikere tror at man tegner forsikringer for at dovne mennesker kan tjene penge på deres investeringer. Imens kan alle de mennesker der tegner forsikringer knokle en vis legemsdel ud af bukserne for at tjene flere penge, betale mere i skat, og derudover sige undskyld for at stå i vejen.

Jeg er glad for at være dansker, men ikke for at være i familie med de politikere der udelukkende ser på økonomien. Hvis økonomi havde en væsentlig betydning kunne vi jo bare lukke nationalbanken! For mig er det at være stolt arbejder og (i de perioder hvor der ikke er et arbejde: stolt arbejder, der venter på arbejde) vigtigt, Jeg ved jeg har noget at byde på, måske ikke lige som betonarbejder eller gartnerassistent, men jeg kan noget! Og hvis mit samfund havde haft tid til at spotte mig ville jeg måske have været en hjælp frem for en belastning?

Men de øjne der ser nu ser hellere splinten end bjælken: "Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? — Matt. 7:3."
NB jeg er ikke religiøs, det er bare en bog det er let at finde citater fra.

Jeg kom på denne måde langt omkring, og det jeg ville sige er at vi aldrig må tro på at de ting vi hører er rigtige eller forkerte for den sags skyld. Vi må tænke selv og tage stilling.

Det sete afhænger af øjnene der ser, så åbn dog øjnene!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar