Fuglehaven

Her sidder jeg ikke langt fra en retableret Stavis å i Odense NV, i en rækkehushave, hvor der er masser af fugle. Men kun fordi min kæreste sørger for at de får noget hver dag. Her er gråspurve, skovspurve, gærdesmutter, mejser, duer, krager og fasaner. Der kommer garanteret sjagger og andre trækfugle forbi, de eneste der ikke længere kommer er mågerne, de kan ikke finde ind i de nybyggede foderbrætter.
"Dis med duerne"-Poul Thomsen fortalte engang at man ikke skulle overdække foderbræt til fugle, men at man i større omfang skulle tænke på tilgængeligheden for rovdyr skulle udelukkes, samtidig eller i en senere udsendelse (teoretisk set tidligere, da jeg ikke har fjernsyn og derfor ser genudsendelser når jeg har mulighed) at det vigtigste var at fuglene vidste at de kunne finde føde samme sted, derfor var det vigtigt at man sørgede for at fodre fuglene dagligt fremfor at gøre det når der var brødrester eller tilbud på fuglefoder i discount-butikken. Og det sidste kan jeg se. Kæresten køber fuglefoder og skærer brød i små stykker, har foderbræt til meget små, små og mellemstore fugle (fasaner, duer, alliker og krager kan ikke komme ind i nogen af dem), noglea f de store fugle flyver forbi, stikker næbbet i et stykke brød og river det ud af foderbrættet og nogle af dem der finder brød på græsset gemmer det til dårlige tider under blade eller sådan nogle steder, andre spiser dem her og nu!

Der er ingen tvivl, der er føde andre steder men vi har vores faste gæster i haven, af og til tager de venner eller søskende med, men de ved hvor foderet er, og at det er der! Hver dag. Og der er et evigt liv og masser af aktivitet i den lille rækkehushave, ja selv et rådyr og et pindsvin besøger os med mellemrum, trods naboens hysteriske hund og den anden nabos fede kat, der helst af alt ligger på bilen og soler sig - og efterlader potespor på både forskærm, bilrude og taget af bilen! Jeg ansøgte om at adoptere et pindsvin, men fik afslag - på grund af naboens hysteriske hund! Jeg tror faktisk at det ville være lettere at at adoptere et barn end at adoptere et pindsvin, i hvert fald var der mange spørgsmål. (OK det her er lidt sagt med et smil, jeg ved det er svært at adoptere mennesker).

Dyrene stoler på os, ja rådyret er sågar glad for at spise bladene på det træ der var købt på discount-tilbud som et blommetræ, men viste sig at være et pæretræ! På et tidspunkt skal der også fejes, og hvis det er en ung buk så vil det gå ud over et af de mange unge træer på grunden, og dem er der mange af, da haven er indrettet indenfor de seneste to år. Huset blev købt for knap tre år siden, er bygget i 60'erne og derfor var der store træer og en gammel hæk. Meget er revet ned, gravet op, dog ikke grænsen til naboerne, den gamle hæk. Men haven er ny, eller rettere ung! Gæsterne er mestendels unge (fugle og dyr), men en enkelt er vokset op i haveskuret, nemlig en solsort, der end ikke betragter os som farlige, Den signalerer nogle gange at det er dens domæne, så kan vi ikke bare skride? Men når der kommer brød og andre goder på brættet er den sådan set godt tilfreds.
Vores fasan har også taget en ven med engang imellem, to hanner har de så været. Måske en bror eller et barn? Solsortene har holdt fred med hinanden, selvom det ikke var hunner, ja selv rådyr og pindsvin har altså kunnet finde vej til en rækkehushave i Odense.

Fuglene og dyrene kommer jo der hvor der er noget at komme efter, selv om der er en kat på den ene side og en hystrisk hund på den anden side. Om det er Bill Gates eller kommunen der deler penge ud kommer der ho også nogle for at få del i det de ikke ved hvor de ellers skal skaffe. Fuglene i haven skaffer ingen indkomst til vores lille hjem, men de giver glæde ved at se det liv der kan være i en lille have. Om vinteren giver vi almisser til dyrene i form af brød og fedt, om sommeren er der et væld af planter der tiltrækker mange forskellige dyr. Valgt med omhu, selvfølgelig ikke lige blommetræet der viste sig at være et pæretræ, men valgene var seriøse, at nogle kan sælge en vare der ikke er det de påstår at sælge er jo så et problem, når det er gravet ned og er begyndt at vokse! Men haven gror med sommerfuglebusk, solsikke, guldregn, "fandens spadserestok", kål, beder, dild, hamp og persille og meget andet, kun hækken ind til naboerne ser lidt gammel og brugt ud!

Jeg ser frem til vinteren, hvor fuglene vil sprede glæde, ikke sådan at forstå at vi så skal på jagt, heller ikke at vi skal sidde med en kikkert eller tvinge dem hertil. Nej fordi der vil være liv og forhåbentlig glæde (som dyr nu har det med glæde?). Fordi det er dejligt at se, at man kan hjælpe fugle og dyr i en svær periode frem for at afskære dem fra hjælp i de sværeste perioder i deres korte liv. Fugle får ikke kontanthjælp eller er på dagpenge, fugle dør, hvis ikke der er nogle der sætter pris på deres tilstedeværelse, og deres glæde ved at være til!

Katte og hunde er ikke deres værste fjende, det er mangel på føde!