mandag, november 26, 2012

Dagpengefælden

Nu er der en masse mennesker der falder for sidste dato i dagpengefælden! De har sandsynligvis betalt forsikring mod arbejdslødshed hele deres voksenliv. Men nu er en forsikring ikke længere en forsikring. Bare et bedrag. Som da jeg hørte et dilemma i går i Mads og monopolet, hvor en person havde en forsikring på bilen der ville blive dyrere (altså forsikringsindbetalingen) hvis bilen blev skadet. Det skal lige siges at forsikringsselskaberne stadig udbetaler bonus til aktionærerne, mens de i mange tilfælde har indført små bogstaver, der fortæller at oversvømmelser og stormskader mm. ikke længere kan dækkes.

At investorer i banker får deres penge igen er en del af bankpakke ...
Vi taler mange milliarder når vi taler bankerne, vi taler faktisk langt lavere beløb når vi taler arbejdsløse, selv om der er langt flere arbejdsløse end der er banker - de æder jo også sig selv (bankerne) - det kan man ikke som arbejdsløs, selv om det virker som den eneste fornuftige løsning indimellem. At spise mennesker, nu hvor politikerne har fundet ud af at der er for mange af dem kunne måske løse nogle problemer, men på den anden side mener de samme politikere at der vil være for få mennesker om 10 år. Og man kan jo ikke spise kød og spytte det ud når der er brug for det.

De samme mennesker tror at man kan skabe kapital! Vil de så spytte ud når der er brug for penge! Selvfølgelig vil de det? Penge er jo det der får samfundet til at fungere! Bare ikke de penge man har gemt i skattely og på alle andre måder! Folk på dagpenge får ikke del i pengene, kun i det omfang politikerne (ikke) kan få tilskud og lovgivning til at fungere.
Kontanthjælpsmodtagere bliver stadig tvunget til ligegyldig aftjening af værnepligt som arbejdsløse. Ikke med henblik på beskæftigelse, nej, udelukkende med henblik på at de hedder noget andet i statistikken! Der er faktisk en del mennesker der har tegnet forsikrikring imod arbejdsløshed. Ikke fordi det er tvunget - som bilforsikringer og familieforsikringer -  nej fordi det har kunnet betragtes som en forsikring man kunne få brug for. Hvis de folkevalgte skulle tage stilling kunne de jo have indført en tvungen arbejdsløshedsforsikring på linje med andre tvungne forsikringer (dyr skal også forsikres), men nej arbejdsløse er ofre og skal åbenbart vedblive at være det.

Næsten alt viser at dagpenge og andre forsikringer ikke længere er det som de oprindelig er skabt som! Forsikringer var og er i min historik en fælles opgave til at sikre at når der er noget der går galt, skal der være en forsikring om at ulykken kan reddes. Jeg ved godt at stråtag blev afskaffet i købstæderne, simpelthen fordi der var for stor chance for at en hel bydel kunne brænde. Det var for flere hundrede år siden. Jeg ved godt at stormfloder og stormskader er afskaffet, jeg ved endda at kummeskader eller indbrud efter tobak er blevet dyrere i forsikringssum end nyindkøb! Jeg forstår det bare ikke.
Kan vi forsikre os mod regnvejr. Kan vi forsikre os mod rotteangreb i villahaver? Kan vi forsikre os imod at vores PC bliver gammel på et halvt år? Kan vi forsikre os imod tåbelige politikere?

At politikere står last og brast med deres embedsmænd viser jo bare at alle former for forsikringer er meningsløse. At politik består i at bestemme over andre viser også meningsløsheden. At politik er på vej til at være meningsmålingernes demokrati viser at vi er på vej væk. Ikke mindst bevist ved at vores nuværende statsminister (regering), trods forbehold, støtter Euroen! Jeg har stemt på dem der ikke havde og har nogen egentlig magt, simpelthen fordi jeg ville have den hund der gøede når nogen kom ind i min have. Nu har jeg fået en hund der hellere spiser sin egen hale end forfølger postbudet.

Undskyld EL, jeg giver min stemme næste gang, men det er kun fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre! For mig skal i komme op af sofaen, ikke for at logre, jeg ved godt det er lettere når man står op, heller ikke for at spise restemad, det er også letter når man får sådan noget - nej I skal rejse jer for at kræve retten til at rejse jer, retten til ikke at ville have restemad, retten til at logre når I vil, retten til at være til uden at blive truet med at være for få.
Alle os på dagpenge eller længere ude på det økonomiske barometer er altså mennesker (tror jeg da - medmindre definitionen er ændret) skal vi være på passiv forsørgelse og nervemedicin for vi har nogle driftige medicinalvivirksomheder der stort set ikke betaler skat? Skal vi arbejde med tilskud fra det offentlige? Skal vi tro på at nogen betragter os som mennesker, eller er vi bare tal i en eller anden statistik, der er opdelt i mange statistikker?

Der er mindre end 2 mio mennesker der arbejder på fuld tid, altså er der mere end tre mio der ikke arbejder på fuld tid. Af dem er der ca 30.000 der bliver arbejdsløse ifølge prognoser. Hvordan har man tænkt sig at hjælpe dem der muligvis eller måske bliver arbejdsløse. Enkelt: Man skubber alle den der er faldet for systemet foran sig, giver kontanthjæølp til dem der ikke kan få få arbejde. Man kan da godt kalde det hjælp. Men det kan da kun skyldes at hjælp alene består i at give en form for økonomisk støtte.

Kom nu med de gode ideer der sikrer mennesker deres tilværelse, hvor deres fysiske og psykiske problemer udgør en del af "klienternes" - ikke hvor den offentlige økonomi er  problemet. Der findes så mange penge (luftpenge) i dette samfund at vi kunne redde vores lille land i forhold til hele verden, hvis bare dem der havde pengene ville dele nogle af dem.

Dagpengefælden består mest i at vi selv skal betale for en forsikkring gennem et helt liv, men at ingen vil hæve pengene, når de skal udbetales. Direktørerne der passer på vores opsparing tager sig til gengæld godt betalt for at passe på vores penge. Sådan blev en Möger socialist!

Dagpengedjævelen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar