Julekalender

Så når vi december. julepynt i gadebilledet og julereklamer i TV, radio og en fandens masse reklamer om jul. Julegaver er ikke længere gaver, det er en form for pligt, og den skal heslt være dyr, ikke god. Jeg har ikke givet gaver i min familie til hverken jul eller fødselsdag i mange år, jeg har givet dem når jeg kunne og når nogen havde brug for det, hele året. Men det skyldes sådan set at jeg uden selv at have indflydelse på det blev skilsmissebarn. Min storesøster blev skilsmissebarn i en ganske ung alder, hendes mor og far gik fra hinanden få år efter hun blev født, blandt andet fordi min far mødte hendes mor og de flyttede sammen, blev forældre til mig og mine to yngre brødre, skulle på ferie da min mor (og min søssters) havde taget kørekort. Min mor var ved at slå min far, sig selv og min yngste bror (et eller andet sted omkring ét år gammel) ihjel, fordi hun kørte i en tungt lastet bil (van) med campingudstyr med mere og foretog en overhaling.

Resultatet blev en skilsmisse, hvor vi børn var de kort der blev handlet med. Vi endte med at bo sammen med vores mor og søster, og vores far måtte opgive hele sit liv for at vi kunne give os den tryghed vi slet ikke anede vi havde.

Da min storesøster blev konfirmeret var jeg syg, så jeg kastede bare op og havde feber, det var den eneste gang jeg så hendes søskende på fædrende side. Da jeg selv skulle konfirmeres sagde jeg til min mor at jeg hellere ville se min far og hans familie end at blive konfirmeret.  Jeg fik besøg af min far og hans familie det år. 2 år efter giftede min mor sig med en mand der var sygeligt chaloux, trods det at han selv havde et "uægte" barn der først dukkede op adskillige år senere. Min far måtte ikke afhente os, medmindre han ventede uden for byskiltet.

Hvorfor skulle julen for mig være en fest. Vi købte DR's julekalender hvert år, vi sparede røven ud af bukserne fordi min mor var alenemor. Vi blev mobbet i skolen fordi vi var anderledes, og vores mor tjente ekstra penge ved at arbejde i aftenskolen. Min søster passede os men var også så gammel at hun kendte nogle drenge og piger på sin alder. Vi var med til festerne når vores mor var til "enkebal", og vi var med til at rydde op bagefter, så der ikke var så mange spor.

Vi havde julesok hvert år, og hver morgen lå der noget slik eller tilsvarende i sokken. Og bare rolig, vi havde hver sin. Vi lærte tidligt at vaske tøj og hvad en tørretumbler kunne bruges til, vi fik lov til at lege udenfor så længe vi kunne, hvilket medførte at min yngste lillebror fik mellemørebetændelse. Men vi fik lov. Vi havde frihed, måske mest fordi min mor på den måde fik fred? Måske fordi hun havde travlt med at være enlig mor og tjene penge så vi alle kunne overleve.

Min jul bestod af en julekalender og en fraværende mor, samt en far der ikke kunne eller måtte komme. Min jul bestod af en måned der var ligesom alle de andre måneder bortset fra februar, altså enten 30 eller 31 dage, og adventslys, der måske blev tændt inden eller efter vi åbnede låger i julekalenderen, min jul bestod i at vi lavede vores egne lågekalendere i formningstimerne. Min jul bestod i at vi alle inklusive mor og storesøster havde ligeså travlt som altid. OG så bestod min jul i at jeg kunne huske de få år min mor og far var sammen. De få år hvor vi var til "selvpluk" af juletræer, hvor alle os børn ville have det træ der ikke kunne stå i stuen, og hvor far og mor til sidst valgte et juletræ vi andre kunne ønske. Min jul blev et virvar af at gemme gaver, af ikke at kunne ønske noget, fordi det var for dyrt og af at savne min far. Sådan en jul ønsker jeg ikke for nogen.

I dag hænges julekalendere og sokker op mange steder. Jeg har det helt fint. For mig er julen børnenes fest - men den har aldrig været min! Hvis det stod til mig skulle alle børn have lov til at deltage i en fest, som julen er. Ligegyldigt hvilken religion de tilhører er der garanteret en fest, måske ikke lige på samme tid og måde, men en fest, som børnene kan deltage i! En fest. For mig blev festen til et problem. Ingen far, ingen gaver og ingenting. Min mor købte to gaver til os. En til formiddagen så vi kunne lade være at forstyrre hende, og en til at pakke ud om aftenen. Vi fik flæskesteg og brun sovs med franske kartofler og ris a la mande. Vi nåede også i løbet at lave konfekt. Vi fik jul. På hendes måde. De seneste mange år har jeg holdt juleaften med min far, jeg syntes det var hans tur. Og hver gang bagte vi brød og lavede hjemmelavet leverpostej. Ingen gaver blot det at stå i køkkenet sammen var vores julegave til hinanden. Nå ja, og så at spise noget af den sammen. Men jeg var faktisk mere end voksen og far til et barn da vi indførte den tradition.

Hele mit liv har  juleaften været et problem. Jeg kunne ikke holde jul med mine forældre, kun med den ene af dem. Da jeg flyttede fra min mor ville jeg holde jul hvert tredje år. Et år hos mor mor, et år hos far og et år efter eget valg. Det gjorde jeg så, men det gjorde ikke min jul bedre, den gjorde min jul til pligt.

Jeg vil støtte julemåneden, og jeg vil støtte glæden ved at have en familie som man kan deles med om julen. Jeg kan bare ikke selv se nogen som helst grund til at holde jul for mit vedkommende. Der har været børn som samler ind til deres sportsklub eller andet, dem støtter jeg så godt jeg kan. Der har været aftaler om hvordan kæresten og jeg fejrer juleaften. Dem støtter jeg. Min mor holder jul hos min søster, det støtter jeg også. Jeg holder jul hos min kæreste, og det betyder at min far ikke får friskbagt leverpostej juleaften.

Hele december måned er jo indskrænket til 24 dage, der først bagefter udvides til at blve en måned. Lidt ligesom at tælle dagene til ens fødselsdag fra den første i måneden. Synd for min lillebror, han er født den 1.
Men julen er jo en fest for Jesus? JOW da, han blev da også begravet med alle sine penge. Og Johannes (Skt Hans) blev jo begravet uden hovede. Gud holder fest hver weekend, uden nogensinde at have bedt om det, han har end ikke en helgendag i kalenderen, han er der bare - lidt ligesom du og jeg. Alligevel har folket bygget huse til ham i ærefrygt. Og gudhjælpemig om ikke tv-julekalendere handler om aserne. Igen i år.

Jeg satser på at vi får en islamisk julekalender næste år, eller eller en buddhistisk. Shintoistisk julekalender viller nok være toppen.