mandag, november 12, 2012

Juletræet med sin glans

Hvordan kan vi fortsætte med at diskutere traditioner?

Den vestlige verden (læs Europa) gennemførte adskillige korstog, ja Danmark fik faktisk Estland af paven, ved at erobre landet i Guds navn! Korsriddere slog med velvillighed muslimer ihjel som var de rotter eller muldvarpe! I Guds navn.

Jeg bryder mig ikke om en diskussion af juletræer i en boligforening. Jeg bryder mig ikke om en diskussion om at muslimer er modstandere af offentlige juletræer. Jeg bryder mig slet ikke om en diskussion der gør en religiøs gruppe (mindre- eller flertal ligegyldigt ) til skurk. Hævn er det samme som dødsstraf! Som mord!

Som barn tog hele familien ud for at finde det rigtige juletræ, vi betalte for selv at fælde det og vi børn ville have et der var større end der kunne være i stuen. Vi fik nogle gange vores vilje, og så måtte det nederste af træet saves af så det kunne stå i stuen. Der skulle jo en stjerne på toppen! Stearinlys, sølvlametta, dannebrogsflag, julehjerter og kræmmerhus skulle der også være. Pynt kalder man det, men pudsigt nok er al pynten symboler på kristendom eller kræmmermentalitet (Vistnok bevisligt det samme).
Under træet et tæppe som signalerer jul, men rent praktisk skal samle så mange nåle frå nåletræet som muligt og en juletræsfod, som skulle gøre det muligt at sætte træet hurtigt ind i huset og få det hurtigt ud igen! Under træet også pakker - gaver fra familiemedlemmer og tjenestefolk til hinanden. Let nok når gaven er en forlovelsesring, et portrætfoto eller en hjemmestrikket grydelap. Men ikke når man skal give en fladskærm, en mountainbike eller en scooter.
Nej julen er blevet større, i hvert fald gaverne. Ikke som dengang vi børn fik 10 kr til at købe gaver for (vel at mærke ud over lommepengene som vi fik hver måned). En gang hønseringe, en matchboxbil eller en lille sparekasse i tin kunne vi købe for de penge, og så var der endda penge tilovers til os selv! ca. 2,50 kr, altså en fjerdedel af beløbet. Men gaver havde vi da købt!

Vi pyntede juletræet lige før juleaften, vi havde i forvejen en pyntedag, hvor vi lavede pynt til juletræet, gerne julehjerter, musetrapper og kræmmerhuse! Vi lavede konfekt med frugtfarve og vi lavede småkager, som vanillekranse, jødekager, brunkager og klejner. Familiehygge var det, og juletræet stod til afhentning udenfor indtil lillejuleaften. Vi tog det ind og pyntede det, spiste risengrød men kanelsukker og så var det juleaften dagen efter!

Resterne af risengrøden blev til ris a la mande og mandelgaven blev pakket ind i offenrlig hemmelighed. Flæskestegen og anden stod på i køkkenet, der var brun sovs og "pariserchips" på bordet, juleaften var på vej og vi fik en "forgave" så vi kunne få dagen til at gå, et samlesæt, en bog eller noget andet. Og pludselig var det juleaften. Og kun én af os kunne få mandelgaven. Jeg vandt aldrig så jeg spiste alt det jeg godt kunne lide, mens min lillebror sparede kræfterne og spiste resterne af ris-a-la-mande'n. Men det var far og stedfar der sad med den indtil der var spist op. Især fordi vi sov længe dagen efter npår vi var mætte. Gad vide hvorfor vi skulle sove længe?

Julen var en mærkelig tid. I to dage skete der intet, bortset fra at vi fik kanlesukker og risengrød med juleøl, og at selve juleaften tog en masse tid inden den var der. Dagen efter kunne vi sove længe, eller måske skulle vi? I tre dage blev vi aktiveret helt vildt sandsynligvis for at der skulle være fred i huset til at lave vores jul.

En sådan tradition er jo helt fin, den ligner vel sådan set de fleste traditioner i andre religioner, praktisk, enkel og så får vi festen! Jeg elskede at lave pynt til juletræet, jeg elskede at pynte juletræer, jeg elskede at tænde lysene på juletræet og var stolt af at fylde spanden med vand der skulle stå i hjørnet. Jeg er sikker på at vi fik et offentligt juletræ i min barndomsby med elektrisk lys og borgmestertale, selvfølgelig fik vi det! Det gjorde bare ikke indtryk på mig!

Jeg voksede op med en enlig mor i et fremmed samfund, det var først da hun fandt en ny mand at hun efter tid blev en del af det samfund som hendes mand bliv involveret i på få måneder. Som barn var vi bundet til samfundet, men vi var også bundet til vore forældres placering i samfundet, jeg var fremmed, jeg var tilflytter, jeg lærte det lokale sprog (vestjysk), men jeg var og blrv en tilflytter. Min jul foregik altid i mit hjem! Ikke på byens torv.

De ting jeg lærte var ikke ting jeg blev tvunget til i skolen, det var mennesker der talte med mig lyttede til mig og foreslog mig at tænke selv. Jeg medvirkede i krybbespil, jeg var en god elev i skolen og gik i kirke på sidste skoledag. Men de lærere og de "flippere" der lærte mig at lytte til andet end myndighederne, er dem der lærte mig At julen ikke er din.

Julen er børnenes fest, de vil have gaver og julemand, de vil snydes og bestikkes. Måske beboerforeningen i Kokkedal (af alle tåbelige steder - det kunne være Vejlegården) gør os en tjeneste og får os til at holde vores jul uden sponsorstøtte!

Juletræet er jo ikke engang et grønt tiltag (bortset fra farven) ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar