onsdag, november 14, 2012

Ord

Det jeg er bedst til er ord. Jeg har leget med ord, forsøgt at forstå ord og villet lære ord hele mit liv. Nu skal jeg så være tømrer!
Det passer selvfølgelig ikke jeg skal være tømrer, det ville være en ulykke for både mig om dem jeg skulle arbejde for. Men med den arbejdsløshed vi har, skal vi alle tvinges til at lave et arbejde vi ikke behersker, eller til at tage en uddannelse vi ikke kan bruge, fordi vi er for gamle. Det er OK for mig at nogle prøver at løse problemet med manglende arbejdskraft der ikke er der ved at skabe arbejdspladser der ikke er der. Men samtidig ryster jeg på hovedet og siger til mig selv. "Mig selv, siger jeg, skal vi ikke se at komme videre inden vi ender i en tænkt verden af teorier".

I en verden der ikke har brug for ret meget andet end mennesker der er afhængigige af penge, kan jeg rose mig selv. Jeg ejer intet, jeg kan modtage kontanthjælp fordi jeg ikke har formue i bil, båd, hus, kapitalpension, eller andet. Jeg er enlig, men har en kæreste der ikke skal forsørge mig, fordi vi ikke er gift. I tilgift har jeg forældre der er over 80, som gerne vil se mig og dele deres pension med mig (de nåede nemlig at betale deres gæld). Så hvad er mit problem.

Mit problem er manglen på ord. At vi alle falder for de ord der bliver sagt, ikke dem vi tænker. "Retten til arbejde" er jo noget vrøvl! Hvis vi skulle have en ret var det til at foreslå hvordan vi kunne tænke os at overleve, ikke retten til at skabe en kapitalakkumulering for investorer. Jeg har lavet lokalradio for rundt regnet 80 lyttere, som betragtede mig som en genkomst af Jørn Hjorting. Jeg har lavet lokalradio om politik med ligeså mange involverede som Clement gør. Jeg har lavet qiuz- og underholdningsradio, jeg har arbejdet med ord hele mit liv, og så er det endda ikke min egen skyld. Men simpelthen fordi en person så mit talent. Han fik mig til at lave TV, jeg gjorde det så godt at jeg skule gøre det igen og igen, og med vanlig stil skulle arbejde døgnet rundt. Til sidst mødt jeg mennesker der kunne lide mig og min måde at være vært på i radio og TV, og hvad sagde de?
Vi holder meget af dig, men vi kan se du er træt og uoplagt. Det er vi kede af! Jeg tog det til mig. Hellere være oplagt og arbejde mindre end at være træt og uoplagt ved at arbejde for meget!

Jeg ejer ikke noget mere, bortset fra et par bøger købt i en genbrugsbutik, men jeg har noget der er mere værdifuldt end penge, nemlig dem jeg kan tale med, dem jeg kan bruge ord på. Mine forældre lever stadig og jeg er dybt taknemmelig for at vi kan diskutere, undre os sammen og blive uvenner. Jeg har en kæreste som mere lytter til mine ord end kommenterer dem. Jeg har en familie der ikke har set hinanden (allesammen) siden vores bedstemor døde i 2001, men vi kan stort set tale sammen trods det at vi politisk og økonomisk set er langt fra hinanden. Jeg har fb-venner som jeg ikke har mødt, som jeg kan skrive til og få "like" eller kommentarer fra, ja nogle af dem har jeg endda fået en chance for at se in real life. At tænke sig hvad ord kan føre til! Alligevel er al beskæftigelse altså håndværk, mens man nedskærer indenfor det offentlige.

I dårlige tider ønsker en håndværksmester ikke at have øgede udgifter til en lærling eller en svend. Pengene spares og pludselig kommer der en storm eller et tiltag fra folketinget som gør at der er mangel på arbejdskraft. Hvem skal rette op på det? Folketinget, selvfølgelig, ikke dem der har forsømt i timen, arbejdsgiverne. Nej, nej. De har jo bare sparet penge, indtil de skulle bruge arbejdskraft. På samme måde er vi i dag bundet af at ordet, fantasien og musikken er overset. Måske ikke som et økonomisk incitament, eller som en chance for at tjene penge i det hele taget. Nej som en mulighed for personlig udvikling, som en mulighed for at bidrage til samfundets udvikling.

Med ord kan fantasien nå uanede grænser eller lukke sig inde i lovgivning. For mig er ord det der skal til for at vi kan komme videre, og ord ville være det område min arbejdskraft ville fungere bedst. Som bibliotekar, som radiovært eller som kassedame, men det er mine ord der gør forskellen, ikke mit arbejde. Ikke de ord der binder mig til at møde på arbejde og blive 67 før jeg kan gå på pension. Men de ord der får mig til at stå op med smil på læben og være kreativ og smile til min omverden.

Afskaf ordene: "Aktivering, praktik, og almisse". Indfør i stedet ordet "medmenneskelighed" for alle! Og ikke noget med at krydse fingre eller "avra for lavra".  Vær et medmenneske sammen med alle de mennesker der er årsagen til at du kan leve, og på samme måde accepter at de kun lever fordi du er til.

Ord er for mig ikke bare ord. Ord er til for at blive brugt og forstået. Og så kan folk stave forkert på facebook eller på sms. - men ord er kommunikation og en måde vi kan udtrykke os overfor hinanden på. At vi kan slå hinanden i hovedet med ord er en følge, som ikke kan undgås, men lad os dog blive glade for at ord kan bruges i menneskets tjeneste også.

Tak for ordet

1 kommentar:

  1. Jeg er helt enig med dig omkring medmenneskelighed - godt nok et langt ord, men det indeholder også meget.
    Lykkelige mennesker har et godt socialt netværk. Det, der tæller mest for mig er den sociale kapital. Det er min familie, venner og kammerater. Jeg har faktisk en meget stor tilfredsstillelse ved at være noget for nogen og dele min glæde med andre.

    SvarSlet