Politik (2)

Man skulle tro at politik var ganske enkel. Ifølge Den danske Ordbog ser etymologien ca. sådan ud: "fra græsk politike (techne) 'statskunst', af politikos 'borger-', længst tilbage afledt af polis 'by". Men nej politik er i virkeligheden defineret som økonomisk ledelse af en stat eller et andet defineret område som et bykvarter eller en kommune etc.

Grundloven

Den danske grundlov og de fleste andre forfatninger bygger på de ovenfor nævnte ord, man skal bare forstå at ordet "polis" ikke bare betyder en by, i Grækenland var "polis" mere et bysamfund en en snævert defineret by med bygrænser. I bysamfundet herskede borgerskabet og tog beslutninger på vegne af indbyggerne, det vil sige at kvinder, slaver, håndværkere og uformuende havde en herskende klasse til at tage de nødvendige beslutninger for at samfundet skulle kunne fungere, det betød også at de oftnævnte befolkningsgrupper i princippet ikke havde indflydelse på deres eget liv, men til gengæld skulle stole på at de få bestemmende borgere (den økonomisk velfunderede og uafhængige overklasse) havde interesse i at sikre en stabil og tryg befolkning.
Den danske grundlov blev til på tilsvarende vilkår, blot var det den nyrige borger der ville have rettigheder fordi adel, kongehus og delvis kirken havde rettigheder til at bestemme. Kvinder, tyende, uformuende og unge mennesker fik ingen rettigheder med grundloven af 1849.

Danske lov

Jyske lov fra ca. 1241 er den første lov der er forfattet på dansk, men inden da har der været kanonisk lovgivning (forfattet af kirken) som kan spores tilbage til de tidligste kirkesamfund, altså før vikingetiden i Danmark.
Jyske lov er i de senere år erklæret for en dansk rigslov, og burde dermed retteligen være kaldt Danske lov, trods disse diskussioner er det dog stadig en lov der bygger på kirkens regler i stort omfang, i forbindelse med retterting og landsting har det mere været en opsummering af gældende regler end en nyudvikling.
På tilsvarende vis kan vi se grundloven af 1849 som en regelsamling der bygger på gældende praksis, denne gang på oplysningstidens og den franske revolutions ideer. Også den amerikanske forfatning bygger på disse ideer, altså igen den formuende og betydende del af befolkningen. Ikke meget nyt der.

Lovjura

Der har gennem de seneste årtier været ført sager om brud på grundloven. Rent juridisk er de fleste blevet tilbagevist, fordi grundloven simpelthen ikke har taget højde for det demokrati vi har i dag, hvor der er en nedre grænse for hvem der kan stemme og dermed komme i folketinget og BEstemme, men ingen øvre grænse. Det betyder jo egentlig at senildemente har større bestemmelsesret end en 12-årig med høj intelligens og politisk tæft.
Når man kombinerer med en lov, der i den grad kan fortolkes har man altså kun nogle få regler der har egentlig betydning, og dem skal juristerne nok sørge for at gradbøje også. Ofte på en sådan måde at de mennesker der har tillid til at lovgivningen tager hensyn til dem (igen de udsatte grupper, bortset fra kvinderne, der som sådan slet ikke er nævnt i grundloven) ingen egentlige rettigheder har, faktisk kan man stadig blive frataget rettigheden til at stemme og til at sidde i Folketinget.
Fortolkningerne af grundloven har især en svaghed, da jurister til stadighed kan bevise at vi kan underordne os EU.
"Med lov skal land bygges" stod der i den jyske lov som sandsynligvis var en dansk lov. I dag kan man snarere sige: "Med lov kan land nedlægges"

Dansk politik

Ordet politik er igen begyndt at få den oprindelige betydning, men med modsat fortegn. En gruppe bedrevidende mennesker handler på en hel befolknings vegne. Denne gang er det bare ikke med henblik at vedligeholde et samfund, men udelukkende med henblik på at vedligeholde en samfundsøkonomi.
Mennesket skal stadig bidrage til samfundsøkonomien, men samfundsøkonomien skal kun i begrænset omfang bidrage til mennesker.
Det virker paradoksalt, når mennesket faktisk i den grad er afhængig af samfundsøkonomien for at deltage i samfundsopgaver, at kun ganske få kan leve af noget, mens de klassiske dyder med at passe på sit tyende og sine kvinder er reduceret til minimum for at generere så enorme overskud at enkeltpersoner kan købe hele verden, eller i hvert fald en fodboldklub eller en ø.
Men som sagt, det er igen en udvalgt elite der bestemmer.

Repræsentation

Når man ser antallet af genvalgte politikere, antallet af akademikere og antallet af dem der ikke har noget at sige i den offentlige debat, burde man undres. Hvordan er tømreren og mureren repræsenteret i folketinget, hvordan er dagpengemodtageren og kontanthjælpsmodtageren, hvordan er den kræftsyge, den uddannelsessøgende, hvordan er den kriminelle eller den demente repræsenteret? Nej vel - det drejer sig om samfundsøkonomi alt sammen, ikke om mennesker. Men det er i virkeligheden også det ordet politik betyder.

Husk det.