Befolkningen

"Vi gør hvad vi mener er rigtigt for befolkningen", lyder det fra regeringen, ja såmænd også fra oppositionen. Det må vi så stole på, eller må vi?

Befolkningen

Befolkningen skal altså lære at makke ret, for det er jo det vi får besked på.
Befolkningen skal arbejde mere og have mindre i løn, det får den også besked på.
Befolkningen skal støtte erhvervslivet, som jo er til fordel for hele samfundet, det får vi at vide.
Befolkningen skal kræve og have mindre, så den offentlige sektor kan spare og erhvervslivet kan tjene, alt sammen fordi det vil skabe økonomisk vækst og dermed arbejde, er nærmest et diktat.
Befolkningen vil blive lykkelig af at arbejde med at tjene penge til erhvervslivet, får vi at vide.
Befolkningen skal lære at klare sig selv for de syge og ældres vedkommende, får vi at vide, det vil give mere livsindhold.
Befolkningens børn skal gå mere i skole og lære mere dansk og matematik for at blive dygtigere, får vi at vide.
Den arbejdsløse del af befolkningen skal aktiveres for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hører vi gang på gang, det sker ved meningsløs aktivering, der får adskillige til at afsky den måde at have tilknytning til arbejdsmarkedet, men det hører vi ikke.
Befolkningen skal være glad for at vi har så betænksomme politikere, der slet ikke mtænker på sig selv, på erhvervslivet og aktiekurserne, eller er det det politikerne gør?
Befolkningen har nok i virkeligheden fortjent at få at vide hvem der egentlig er befolkning.

Politiske tiltag

Skal vi starte med at politikerne i mange år hemmeligholdt at et amerikansk fly med en atombombe faldt ned i Grønland (Thuleulykken januar 1968). Af hensyn til folkets sikkerhed blev det ikke oplyst. Tak for det.
Jeg bliver lidt på Grønland, for det var jo også der danske politikere simpelthen lukkede bopladser og flyttede grønlændere til små landsbyer, ja det var sågar der grønlandske børn blev bortført til Danmark så de rigtig kunne lære at blive danskere, med mange ulykkelige skæbner til følge både for børn og deres forældre. Tak for det.
Lad os så prøve at se på selve Danmark.
Allerede i 1970'erne sikrede man sig at de små sogne blev til større kommuner, skolerne blev koncentrerede og afstanden fra hjem til skole blev, især for de ældre skolebørns vedkommende længere (jeg husker dog også at vi skulle holde liv i den skole der lå 4 km væk, fordi lærerparret var tjenestemandsansatte). Afstanden til kommunen blev større og den offentlige transport blev sparet væk. Tak for det.
I 1980'erne indførtes tvungen opsparing og statsgaranterede banklån til studerende, for ikke at tale om offentligt ansættelsesstop. Tak for det.
I 1990'erne skulle vi lære at bruge penge ved en omlægning af skattesystemet så selv 14-årige avisbude skulle betale skat. Mange af de fremmedarbejdere der var taget imod med kyshånd i 1960'erne var nu blevet en belastning, og deres økonomiske situation samt den manglende integration i det danske samfund havde gennem 20 år gjort dem til ghetto-beboere, fordi de holdt sig for selv, ikke mindst gennem den politiske indsats  blev de isolerede. Tak for det.
Indenfor de seneste 15 år har politikerne dog virkelig gjort noget for os alle. Arbejdspladser er nedlagt på stribe, erhvervslivet og bankerne er ikke bare fredede, nej de har fået økonomisk hjælp fra de midler som befolkningen har indbetalt i skatter og afgifter (moms), mens arbejdsløse og syge er blevet mere og mere mistænkeliggjort i takt med at der ikke er andet end udgifter ved dem. Tak for det.
Vi fik større kommuner og færre amter, En politisk plan om at spare og effektivisere samfundet. Tak for det
Jeg tør næsten ikke nævne EF og EU, men kort: Politikerne ville have os med, trods stor protest fra befolkningen blev en propaganda så vellykket at ja-stemmerne til EF kom over 50%, sådan ca, idet man jo ikke talte blanke stemmer og de stemmer der slet ikke blev afgivet med. Hvad EU-angår blev et nej til en ny aftale (Maastricht-aftalen 1992) ikke accepteret, i stedet blev der foreslået nogle forbehold og så skulle vi stemme om Edinburgh-aftalen (ca. samme indhold bortset fra at Danmark havde fået nogle forbehold). Tak for det. Men hvorfor skulle vi så ikke stemme om, når det blev et ja første gang?
De seneste 15 år er Danmark også blevet en krigsførende nation, ikke fordi vi har en eneste grund til at gå i krig som nation, kun for at gå i krig sammen med de politiske venner. Tak for det.

Indbyggerne

Som sådan opfører indbyggerne i landet sig som en flok får, hvor angsten for ulven får dem til at følge fårehyrden og hans hund. Det vil sige at indbyggerne nu tror på at arbejde er saliggørende, at ejendom er nødvendig og at erhvervslivet er til for dem. Politikerne gør alt hvad de kan for at sikre at disse overbevisninger ikke ændres De lovgiver endda om det, de optræder i reklamebetalte medier og nedgør fagbevægelsen så selv fagbevægelsen nedgør sig selv.
Indbyggerne bliver langsomt umyndiggjort med deres egen accept. Hvad politikerne gør er svært at sige, men jeg vil gætte på at der sker det samme med dem, blot vil de have flere penge og tro at de har magt.
Man kan komme langt med en løgn, når man selv tror at det er sandheden.

Men vi må være nogle der kan se løgnen og manipulationen, propagandaen og erhvervslivets indflydelse. Da en stor del af befolkningen ikke kan se det, må vi rejse os og fortælle og vise befolkningen, hvor denne måde at drive et land på fører os hen.
Op på barrikaderne.