onsdag, september 11, 2013

Erhvervsskoler

Et erhverv er ikke bare et erhverv. Trods skattelettelser for erhvervslivet er det stadig billigere at ansætte arbejdskraft fra andre lande i byggebranchen og indenfor sådanne fag som erhvervskørsel og rengøring.
Med vanlig sans for at bruge penge vil regeringen nu bestemme hvorledes man kan tage en uddannelse indenfor de forskellige erhverv ved at stille krav til uddannelsen (altså skolerne). Jeg undrer mig vedvarende over at man ikke stiller krav til erhvervslivet.

Den boglige uddannelse

Det er jo nok gået op for politikerne at vi ikke alle sammen kan være akademikere, vel mest fordi der er nogle som ikke er sprogligt eller matematisk funderede - sært når man tænker på hvad man hører fra politikerne. Nu er det så gået op for de veluddannede politikere at der faktisk er mangel på erhvervserfaring i samfundet - sært når man tænker på politikernes erhvervserfaring.
Så nu satser politikerne alt på et bræt, nu skal vi gøre noget ved erhvervsuddannelserne for at lokke unge mennesker til - sært når erhvervslivet overhovedet ikke skal røre en finger.
At lære dansk og regning er selvfølgelig en god ting, men det har vi faktisk folkeskolen til at lære vores børn, at lære børn hvilke talenter de har og om de er boglige, kreative eller direkte erhvervsfaglige burde vi tilsvarende have folkeskolen til, men her falder korthuset sammen. Politisk set har vi nu siden midten af 1970'erne haft skoler der skulle uddanne håndværkere (EFG), vi har haft erhvervsskoler og gymnasier, sågar er der flere og flere der har taget uddannelser i skolerne, alligevel er der mangel på faguddannet arbejdskraft - eller er der?

Håndværkere

Nu skal vi så høre på at der mangler faguddannede håndværkere i Danmark, og at erhvervslivet derfor må hente arbejdskraften i udlandet.
Det er jo noget vås. Erhvervslivet har i årtier fået samfundet til at bestemme hvorledes arbejdskraften skulle uddannes, erhvervslivet har lænet sig tilbage og glemt at tage sin del af ansvaret ved at give arbejdskraften erfaring. Lærlinge har været et særsyn indenfor adskillige brancher, oftest af økonomiske årsager - ingen lærling, ingen udgift og dermed forøget indtjening.
For at gøre det helt perfekt vil teoretikerne i folketinget gudhjælpemig påtage sig ansvaret for at uddanne arbejdskraft til erhvervslivet i stedet for (som en begyndelse) at stille krav til selvsamme erhvervsliv i forbindelse med skattelettelserne, for eksempel krav om at tage lærlinge eller sikre uddannelse indenfor visse brancher. Selv rengøringsassistenter bør lære noget om løft og bevægelse, butiksassistenter bør lære noget om kundehåndtering og løft og bevægelse, men ville det ikke være oplagt at erhvervslivet selv betalte for uddannelse af sin arbejdskraft - og så kunne man jo passende stille krav til selvsamme erhvervsliv om at de skulle uddanne udenlandsk arbejdskraft på samme vilkår.
Eller er det forkert?

Truslen fra erhvervslivet

Erhvervslivet truer jo med at flytte produktionen til udlandet. Men hvilken trussel er det egentlig? Jo det er en vældig trussel, simpelthen fordi innovative og kreative mennesker i løbet af en menneskealder er afskaffet ved hjælp af statslig styring af uddannelserne.
For at sikre sig er politikerne nu ved at gøre denne tåbelighed til en økonomisk konsekvens, frem for at sikre at alle de firmaer der flytter ud af landet kan erstattes af netop innovative og kreative mennesker.
Vi kunne jo sikre os at dem der underviser i folkeskoler, friskoler, efterskoler, erhvervsskoler, ja selv gymnasier, er velegnede til at undervise. Ikke bare offentligt eller privatansatte, men gør det som et kald og er opmærksomme på elevernes særheder og evner. Så ville vi til enhver tid have nogle til at overtage. Men det er ikke lønnen der er afgørende eller skatterne, det er lysten til at skabe.

Skatterne

Når alle mennesker betaler skat i Danmark er det sådan set en opfindelse fra en tidligere regering. Før i tiden havde børn frikort, studerende fik SU og folk på overførselsindkomster fik et beløb udbetalt. I dag og i mange år efterhånden betaler selv avisbude og studerende skat. Men der findes multinationale selskaber der ikke har betalt skat i årevis, fordi de har haft underskud. Man kan så undre sig over hvorfor de overhovedet driver forretning i Danmark, eller hvor underskuddet forsvinder hen. For mig at se er der jo ingen jævn dansker der vil acceptere at leve af underskud i årtier, men pudsigt nok har de seneste ti års regeringer arbejdet seriøst på at gøre fattige mennesker så fattige at de skal leve af at have udgifter der er langt større end deres indtægter, samtidig med at de ikke bare skal stå til rådighed for samfundet. de skal arbejde for de penge de stort set selv har været med til at spare op (eller deres søskende, forældre etc.) gennem skatter, netop for at sikre overlevelse. Som prikken over i'et er det de allerfattigste der ikke får skattelettelser, fordi de ikke har arbejde, som ikke findes fordi de ville have en indtægt der ikke kunne betale deres omkostninger og deres skatter.
I stedet tager virksomhederne i udtalt omfang udenlandsk arbejdskraft, fordi de kan bruge hele skattesystemet til egen fordel og samtidig dumpe lønningerne. For mig at se er det ikke bare at fodre hunden med sin egen hale, det er at fodre sig selv med sin egen hale.

Samfundet

Det er sådan set ikke skatterne eller uddannelserne der er en trussel mod vores infrastruktur og vores samfund. Danmark kan sagtens indgå i en både national og international sammenhæng. Nej truslen kommer fra noget så absurd som politikere og embedsmænd der forfølger økonomiske teorier, fremfor at følge den befolkning de er udpeget til at passe på.
Ingen af de mennesker der lever savner evner til et eller andet. Hvis man vil have det skåret ud i pap kan man for eksempel se på Steven Hawking (jeg havde en lærer på gymnasiet der også var bundet til en kørestol), alle kan et eller andet, det er faktisk meget mere vigtigt at finde ud af hvad de kan end at spilde tid og penge på at tilpasse dem.

At udnytte

Selvfølgelig kan man indvende at der altid vil være nogle der udnytter samfundet. I øjeblikket er det de fattigste, de mest syge, og dem der er stærkt medicinerede der får skylde. I virkeligheden er det jo de rigeste og aktionærerne der udnytter samfundet, fordi omdrejningspunktet er penge.
Man kunne prøve at vende udtrykket om, og satse på at borgere i landet kunne benytte samfundet, ja for at tage skridtet fuldt ud at satse på at samfundet ville benytte borgerne.
Desværre skal alt i dag gøres op i penge, så meget at 1 øre sparet er 2 øre tjent.
Vi har en uudnyttet arbejdskraft på alle områder i både erhvervslivet, uddannelsesvæsenet og på det offentlige område. Alligevel skal alle mennesker gøres op i penge, ikke i de muligheder de har for at gavne samfundet.

Skam jer politikere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar