Folketinget

Den første tirsdag i oktober er første arbejdsdag for folketinget efter sommerferien, men som for lærernes vedkommende er mange ugers sommerferie ikke ensbetydende med at man holder fri. De mennesker der tror det vil ikke vide at der er masser af arbejde og forberedelse i den såkaldte sommerferie, ja heller ikke selv om de lytter til politikere der vrøvler løs i ferien. Politikere skal vel også have ferie og vi har haft eksempler på ministre der valgte at holde ferie på et tidspunkt hvor deres ministerpost faktisk var påkrævet. Men vi har hørt om partiernes årsmøder vi har hørt om Folkemøde på Bornholm og vi har hørt om politisk deltagelse i det lokale politiske arbejde.
Det kan selvfølgelig ikke forhindre at der er nogle folkevalgte der faktisk læner sig tilbage, hæver hyren og holder ferie, sådan er det vel også indenfor den udskælte lærestand, der ligeledes beskyldes for at holde for meget ferie, trods det at lærere faktisk forbereder sig på det kommende skoleår, med lejrskoler og undervisningsplaner, for ikke at tale om skemalægning, samtidig med at de skal bruge masser af tid på forberedelse og forældrekontakt resten af skoleåret, men selvfølgelig vil der nok også her findes nogle der bare holder fri i ferierne, skolevæsenet ville bare, som folketinget, ikke kunne fungere uden at der var nogen der lavede noget i fritiden. Så at beskylde alle for at være dovne er at skyde over målet, bare fordi nogle enkelte er det.

"Dovne Robert"

En person der i den grad er blevet forkert disponeret er Robert Nielsen. Hans dovenskab bestod i at han fravalgte at arbejde på arbejdspladser, hvor han blev dårligt behandlet og personligt forfulgt. De politikere der åbenlyst har deltaget i forfølgelsen af ham (og fattig-Karina) måtte jo vænne sig til chikane fra nogle sider, men med pressens hjælp fik de alligevel et tåbeligt budskab bragt ud til "folket", nemlig at der findes nogle der udnytter det sociale system.
Man kan jo spørge sig selv om ikke de skulle sikre sine medmennesker, som folketingspolitikere, som kommunalpolitikere og som kommunalt ansatte jobcentermedarbejdere. Disse mennesker nasser faktisk på de ledige i den grad at det ligner dovenskab.
Så måske prøver de på alle måder at føre focus over på klienterne fremfor at stå til ansvar for det makværk de som oftest udfører.
Vi (eller jeg, i hvert fald) ved jo at det politisk er langt bedre at klandre opponeter end det er at forklare sine egne standpunkter, eller som en tidligere statsminister simpelthen at vrøvle eller tale sort. Vi havde endda en minister der nægtede at udtale sig og simpelthen snerpede munden sammen og en anden der råbte højt ad en journalist. Mens vi har haft andre ministre der overhovedet ikke har været synlige, og dermed ikke har kunnet gøre noget forkert, hvilket det så har vist sig at de har gjort alligevel (sådan noget med gaver eller lukkede aftaler).
Alligevel skal mennesker hænges offentligt ud for at være fattige og vælge det liv de indenfor rammerne kan leve.

Politikere

Mange politikere knokler hele året og holder sandsynligvis mindre ferie, eller mindre sammenhængende ferie end almindelige lønarbejdere. De får selvfølgelig også en god løn, eftersom de er deres egne arbejdsgivere. Lønordningerne er jo tilsvarende til fordel for politikere, med pension, aftrædelsesordninger, kompensation i tilfælde af fravalg ved folketingsvalg, orlov og en hel masse andre økonomiske ordninger. De kan sagtens betale til fagforening og A-kasse hvis de ønsker det, men det står i skærende kontrast til hvad ufrivilligt arbejdsløse kan. De skal nemlig have hverdagen til at hænge sammen, nogle har børn, andre skal forsørge deres familie fordi den fælles indtægt på understøttelse overstiger en nedre grænse, som er politisk fastsat. Pudsigt nok er der ikke fastsat nogen øvre grænse for indtægt, tværtimod er der indført skattestop, ja i nogle tilfælde endda skattelettelser for de mennesker der har de højeste indkomster.
Jeg tager hatten af for de politikere der virkelig går op i at gøre noget som repræsentanter for vælgerne, desværre har jeg nået den konklusion at jeg ikke behøver bære hat (jeg har i øvrigt heller ikke råd til den). På en eller anden måde er politikere mere optaget af politik end af at repræsentere en befolkning.

Befolkningen

På den anden side er befolkningen meget optaget af at bevare en høj grad af uniformitet, altså at være ens. (George Orwell konstaterede det i "Kammerat Napoleon"). Altså at være lidt mere lige end alle de andre. Det kan selvfølgelig være et mål, men under ingen omstændigheder et formål. Hvad skal det gavne at nedgøre naboen for selv at være lidt ovenpå?
I øjeblikket bliver næsten alle presset til at være bange for at miste noget så ligegyldigt som prestige og ejendom. Alt dette kunne undgås ved at fratage investorer og virksomhedsledere deres prestige og ejendom og stille dem til regnskab for deres grådighed, men i stedet øges grådigheden blandt alle dem der er begærlige i den laveste del af samfundet, dels ved lobbyarbejde, dels politisk og ikke mindst ved at sikre sig en ukritisk presse. Befolkningen som sådan er også udsat for et undervisningssystem der i højere grad focuserer på målelige resultater, frem for på at gøre mennesker til selvstændigt tænkende individer.

Pressen

Enhver kan sige sig selv, at når aviser og TV- og radiostationer er afhængige af reklameindtægter, så vil det ikke bare med stor sandsynlighed, men med sikkerhed betyde at annoncører har en betydelig indflydelse på hvad der står eller siges. Dertil kommer at vi nok har en offentlig radio- og TVkanal som nok skulle være uafhængig af kapitalinteresser. Desværre sidder der så i ledelsen personer, der er politisk udpegede og på den måde (sandsynligvis) er påvirkede af kapitalinteresser, der er i hvert fald intet der tyder på at DR vil gå mod strømmen og bringe alle de oplysninger som de kommercielle pressevenner ikke bringer. Måske kan man af og til finde udsendelser på radioens P1, men hverken Morgen-TV eller TV-avis viser noget alternativ til den kommercielle presse.

Laks

En laks kæmper sig fra havet op ad floder eller åer for at gyde og formere sig, med risiko for at blive føde for dyr. Men der burde være så mange mennesker der ville prøve det samme, simpelthen fordi en ny generation er afhængig af den kamp. Vi skal selvfølgelig ikke spises, men vi skal kæmpe for at komme derhen hvor vi kan gøre vores fremtid i form af vores afkom til den bedst mulige.
Med andre ord vi skal på barrikaderne og protestere mod forringelser af levevilkår for alle os der næsten ikke har levevilkår, vi skal sikre os at alle dem der har såkaldt tålelige levevilkår bliver klar over at de kan forsvinde og at de kan være de næste det går ud over. Vi skal sikre os at dem der lever af alle andres fattigdom får et ansvar for deres grådighed.
Som med laksen der bare drives frem med mulighed for at komme videre eller for at blive opslugt af de dyr der venter ved floden, så må vi ud at kæmpe for fremtiden, selv om der selvfølgelig bliver nogle ofre.

1. oktober åbner folketinget officielt og det er vigtigt at vi møder talstærkt op og protesterer mod den politik der føres nu og den der er ført gennem de seneste ti år. Vi bør stille med forslag til hvad der i stedet skal ske og hvilken politik der skal føres, men vi må også sikre os at vi bliver flere laks der går mod strømmen!