fredag, september 13, 2013

Lektier

En diskussion om lektier i forbindelse med den norske valgkamp og en dansk udtalt støtte fra Enhedslisten kan nu blive en "revolutionsdiskussion". Som om revolution eller lektier er livsvigtige eller kontroversielle. Pudsigt nok er det ikke pligten, men lysten der styrer både revolution og lektielæsning. Hvorfor ikke erkende det med det samme?

Lektierne

Som skoleelev elskede jeg at læse, at lære og at komme i skole, derfor var jeg normalt velforberedt. Kun når jeg SKULLE gøre noget valgte jeg IKKE at gøre det, eller at gøre det så sent som muligt, at skrive stile, læse bestemte forfattere og den slags (Faktisk læste jeg alle Leif Panduros bøger, bortset fra den jeg skulle læse).
Andre kunne ikke overskue lektierne de fik for, derfor var de uforberedte. Men det gav bare dårlige karakterer i skolen, og betød at ma ikke havde en boglig fremtid. Hvis vi taler regning betød det jo så også at man ikke havde nogen anden fremtid, bortset fra at prøve at blive håndværker.
Det var lektierne der bestemte i "heldagsskolen", for nogle skulle bruge adskillige timer på at opfylde skolens krav, mens andre (som jeg) gjorde det af lyst.

At lære

Nogle vil kalde det læring, men det er det ikke. Det er et verbum: at lære. Hvis man vil noget viser det lysten til at lære, ikke at man lærer med tvang. De fleste mennesker der har fået noget ud af tilværelsen (altså alt andet end penge eller at opfylde deres forældres ønsker) har haft lysten til at skabe, om det er ord eller designtelefoner, kærlighed eller ventiler, er for så vidt ligegyldigt. De fleste kom igennem skolen uden at kunne lave lektier, eller også lavede de lektier uden at kunne komme igennem skolen.

Skolegang

For mig at se er det vigtigst at vi alle i forbindelse med at gå i skole (og med de tiltag der er for arbejdsløse gælder det jo både børn og voksne) skal have lyst til at lære og at vore lærere skal se hvilke ting vi skal lære. Det er selvfølgelig oplagt at man som tømrer kan se hvordan man skal bygge et tagspær, eller hvordan man som underviser skal bygge et menneske, men det lærer man ikke ved at have lektier, det lærer man kun ved at VILLE lære det.
Her kunne "heldagsskolen" så komme ind i billedet, hvilket den jo på en måde også gør. I regeringens politik skal den forlængede skoletid jo netop sikre at man får mere tid til at gå i skole, men det er det jeg kalder læring, ikke lyst til at lære vi forfølger med denne ide.
Skolegang er OK så længe læreren bruger sin tid på at vurdere den enkelte elevs evner, og selvfølgelig skal drenge og piger prøves af inden for alle de fag der findes, netop fordi. Men at tvinge børn til ufrivilligt at foretage sig noget i fritiden er da toppen af tåbelighed.
Hvordan skulle tvang give lyst til at skabe noget?

Ferie

Alle dem jeg kender skriver eller siger altid noget positivt om at få fri fra arbejde, mange skriver også at de glæder sig til at komme på arbejde. Alle dem jeg kender glæder sig til at holde ferie, mens nogle af dem ved hvad der ligger af arbejde efter ferien og derfor allerede i feriens start hverken glæder sig til ferie eller til at skulle arbejde efter. Jeg kender sågar nogle der allerede mandag glæder sig til at få fri når ugen er slut, og alligevel møder for at tjekke om noget er gået galt. Det har jo aldrig haft noget med arbejdsglæde at gøre, men lyst - det vi i gamle dage kaldte et "kald", altså noget man føler for. Fra ODS: "tilskyndelse, opfordring til at paatage sig et vist hverv, en opgave, overtage en (livs)stilling olgn.; ogs.: guds, forsynets, skæbnens kaldelse til ell. bestemmelse med et menneske m. h. t. livsopgave; nu oftest m. svækket grundbet.: (indre) drift, tilbøjelighed, trang til (og anlæg for) en bestemt virksomhed. de tvivlede ikke meere om (Jeanne d'Arcs) Guddommelige Kald."

Arbejde

At arbejde har derimod været noget man skulle. For at tjene penge, underholde sin familie eller betale sine regninger. Som da slaveriet ophørte i USA blev alle omkostninger lagt på de tidligere slaver, som dermed blev ligeså bundne som de havde været før (svarende til stavnsbåndet i Danmark).Den dag i dag findes der arbejdere i verden som skal betale mere for at have et sted at bo end de får for det arbejde de leverer. De får aldrig andet ud af livet end at skabe kapital til andre, ikke til sig selv. Det kaldes "arbejde", men er sådan set udelukkende udtryk for andres dovenskab og lyst til at generere kapital.
Når jeg skal arbejde fordi jeg skal arbejde, har jeg derfor ingen glæde ved mit arbejde, jeg gør det for at gøre andre glade, hvor det skulle have været mig der skulle blive glad for at gøre noget godt. Glæden er væk.

Sådan er lektier

Som det hed sig i min ungdom når man fik smæk: "Det gør mere ondt på mig end på dig, som faderen sagde". Sådan havde jeg det med lektier, og sikkert også min lærer. Det var ikke noget jeg lærte af, det gjorde bare ondt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar