Aktiv

Om en uge fra i dag vil en række demonstrationer udfolde sig i forbindelse med folketingets åbning. De vil handle om at vi skal være gode ved hinanden frem for at være politisk kanonføde. De vil handle om at der er politisk skabte undermennesker, der gerne vil have Danmark tilbage. De vil handle om at der er en masse mennesker som ikke kan forstå at politikere har så lille forståelse for de borgere, hvis interesser de egentlig skulle varetage. Og i sidste ende vil de handle om at politikerne på borgen lever i deres egen lille eventyrverden, hvor økonomi er alfa og omega, og hvor mennesker er reduceret til at være tal og statistik.

Den politiske stat

Vi kan ikke være i tvivl om at afstanden mellem borgere og politikere er øget. Det skyldes ikke kun den økonomiske krise, det skyldes også økonomien i sig selv. For politikerne er det ønsket om at rette op på økonomien der står i højsædet. Det gør man ved at umyndiggøre størstedelen af borgerne, så det kun er den økonomiske elite der har indflydelse.
Pudsigt nok har ganske almindelige borgere lagt så mange penge til side til deres alderdom at man kan bygge bro til Tyskland for dem, sikkert også få el-net til tog. Tager man alle de penge med som de økonomiske sværvægtere ikke har betalt til samfundet, ville vi sikkert kunne bygge en bro til Grønland, eller i hvert fald til Norge.
Politisk set er det bare vigtigere at støtte økonomisk og derved gå glip af indtægter fra industriens omsætning og overskud.

Den industrielle stat

Der findes en del virksomheder af både national og international karakter, der har en glimrende omsætning og genererer store overskud. Med EU fik de såmænd også mulighed for at benytte nye regnskabsregler, så de kunne vælge den mest fordelagtige. Firmaer blev opkøbt og solgt, andre flyttede til udlandet, nogle er endog flyttet tilbage til Danmark. Mange firmaer der for få år siden var nationale er nu på den ene eller den anden måde blevet internationale. Da tøjindustrien flyttede fra Jylland blev vi måske advaret, men allerede da vi skulle stemme om EF-medlemskab var der trusler om at flytte produktionen ud af landet.
Det mærkelige er så, at nogle virksomheder har flyttet deres produktion, mens andre er forblevet i Danmark siden 1973. Under normale omstændigheder vil jeg derfor betragte de trusler der blev fremsat dengang med dem der fremsættes i dag: "Tomme tønder buldrer bedst". Et blik på landets økonomi viser at rigets finanser er blevet reduceret kraftigt, mens investorer og internationale virksomheder har lukreret på medlemsskabet af EF/EU.

Borgerne i staten

De mennesker der bor i Danmark, lad os under et kalde alle der bidrager til samfundet ved håndens eller åndens arbejde, om offentlig eller privat ansat, for arbejdere, er blevet opdelt i kaster (klasser). Den laveste kaste er arbejdskraftreserven, så kommer den almindelige mellemklassearbejder, efterfulgt af dem der tjener penge på intet at lave eller producere udover at tjene penge på investeringer eller bestyrelsesarbejde. Syge mennesker findes der stadig, men så længe samfundet ikke har afskaffet dem er de kasteløse. Pensionister kan normalt henvises til arbejdskraftreserven, medmindre de er syge.
Som det ses findes der faktisk ikke raske mennesker, idet alle defineres som noget andet. Snart er de syge også afskaffet. Det giver os borgerne tilbage, selv om borgere ikke er det samme som dem der beboer landet. Ikke for det, da grundloven blev underskrevet i 1849 var der en helt klar definition på borgere, nemlig dem der havde fået bevilget borgerskab, mens der samtidig fandtes adel, rejsende og fastboende håndværkere, tyende og fattigfolk. Alt hvad der står i grundloven handler altså om den del af landets indbyggere der havde opnået borgerskab, ikke om alle andre mennesker der levede og lever i landet.

Indbyggerne i staten

Vi kan altså kalde os indbyggere i stedet. Vi skal vide at vi stadig er dem der fodrer alle de andre. Om vi kalder os slaver eller tyende eller arbejdere er som sådan underordnet. Vi betaler, selv om vi bliver fodret med vores egen hale gennem et helt liv for de flestes vedkommende.
Som indbygger eller arbejder eller studerende har vi i over hundrede år kæmpet for at få bedre levevilkår, ja også for at få del i det økonomiske overskud vi selv har skabt. Med EF og EU har vi solgt det hele for en glasperle og en indbildt plads i borgerskabet. Vi har opnået det samme som Uncle Tom gjorde, ved passivitet og godhed har vi fået fred. Men har ikke ophævet slaveriet, det hedder bare noget andet i dag.

Bliv aktiv

Med baggrund i at vi stort set ikke har rørt os ud af flækken, bortset fra at vi tror vi ejer noget, bør vi derfor alle rejse os op og protestere mod de få tusinde der lever af vores arbejde og vores ledighed. Jeg mener ikke vi skal kræve flere penge. Det er der ingen grund til, så vil vi jo bare fortsætte. Nej vi skal kræve menneskelighed, vi skal kræve at det ikke er pengene der styrer samfundet, og vigtigst af alt skal vi kræve en fremtid for vores børn.

Hvordan gør vi så det. Det kan vi kun gøre ved at rejse os op og sige hvad vi vil have højt og tydeligt. Der er masser af muligheder, for eksempel ved folketingets åbning. Så lad os nu samles om mulighederne. Vores fremtid er ikke os, den er vores børn og børnebørn (fortsæt selv).

Kom nu.