fredag, september 20, 2013

Klogskab

Nu vil Dansk Industri (DI) have flere kloge mennesker ud af det offentlige og ind i erhvervslivet. Hvor fanden har DI fået deres uddannelse og hvordan definerer man klogskab?
Jeg er for eksempel ofte blevet kaldt en dum skid, mens andre har sagt til mig at jeg er klog fordi jeg tænker meget, eller fordi jeg har indsigt.
Hvis klogskab kan defineres af et 12-tal i karakterbogen så må erhvervslivet gerne få dem for mig, det er jo idiotisk at stræbe efter at få et tal i sin karakterbog, når man kunne bruge tiden på at lære noget i stedet.

Røv med ører

Jeg forestiller mig at mange af alle de kloge mennesker, der har taget en høj uddannelse (universitet og lignende) i virkeligheden bare har taget en uddannelse, fået nogle gode karakterer, men generelt tænker med røven når de hører noget.
Jurister, højtuddannede og politikere er ikke længere en del af samfundet, de er uddannede, hvilket stort set betyder at de aldrig har været ude i den virkelige verden, og politikerne vil nu bestemme at børn skal gå meget mere i skole og slet ikke komme ud i den virkelige verden.

Den virkelige verden

Hvad er så den virkelige verden? Det er jo nok umuligt at svare på, men den verden som mange mennesker lever i er jo den verden de er født til, er vokset op i og stadigvæk lever i, fra håndværk til lærergerning og politik. Altså "Den bedste af alle verdener", eller måske den eneste.
For mig er den virkelige verden de oplevelser andre har og som du og jeg hører om og prøver at forstå.
Mine forældre kommer henholdsvis fra et arbejderhjem og et selvstændigt borgerligt miljø. De blev begge uddannede, tog deres erfaringer med fra deres opvækst men var også opmærksomme på at deres forældre ikke altid havde ret. Mine forældre er også blevet satte og ændrer ikke holdninger så meget længere, men jeg er da i det mindste blevet opdraget til at kunne modsige dem, selv om de stadig synes at jeg bare kan tage et arbejde og lade være at diskutere.
Deres verden er blevet til den verden de har levet i siden de fik arbejde indenfor skolevæsenet, hvilket sikkert er udmærket, men de har ikke levet eller oplevet mit liv, de har ikke haft nogen grund til at gøre andet end at undervise og få pension.
Faktisk spørger de jævnligt hvad de har gjort forkert når jeg ikke kan få et arbejde, eller de spørger hvorfor jeg ikke bare tager mig sammen.
Den virkelige verden er så gennemsyret af det modsatte af sympati og empati at vi kunne slå folkeslag ihjel med den mangel. Og vore egne børn og børnebørn. Vi har mere travlt med at tjene penge og have ejendom end med at opsøge den virkelige verden.

Karakterbøger

Nu skal vi så også finde alle de kloge mennesker der er ansat indefor det offentlige fordi de vil gøre større gavn indenfor det private erhvervsliv. Hvis ikke det er klogskab er det da i det mindste genialt. Hvad skal kloge mennesker med karakterbøger, mangel på livserfaring og måske en familiemæssig baggrund for den uddannelse de har taget kunne byde på?
Vi gør som vi plejer, som vores forældre har gjort og som vi får besked på, er mit bud. Kald lige det for fremtid en gang til!
Det kan godt være at jeg har været uheldig i livets lotteri, men jeg har set meget mere end karakterer i mit liv, og de har aldrig interesseret mig. Jeg har intet imod tal, jeg er selv et tal, både i statistikken og med et personnummer der vil forfølge mig som en skygge hele livet.
Men min karakterbog kan kun fortælle hvad mine lærere så i mig da jeg gik i skole, ikke hvad jeg har i mig og havde i mig af talenter.
Vi fik karakterer i skønskrift, i regning og dansk, fysik og biologi, geografi og historie. Meget mere som jeg ikke husker længere fik vi karakterer i. Vi blev sorteret i boglige og ikke-boglige (realen eller 8. klasse), vi blev sorteret ikke blot af skolen, men også af vore forældre ("Du skal have et fornuftigt arbejde, i stedet for bare at sidde på en skolebænk" var ikke et unormalt argument.
Karakterbøgerne var derfor kun som en tommestok, der var lukket men kunne foldes ud. Du og jeg fik ikke alle chancen for at vælge en anden vej, ligegyldigt hvilke karakterer vi fik. Vi fulgte den vej vi var destinerede til at følge, de fleste af os.

Livet er en morgengave

Som Tornerose der må bide i det sure æble fordi hun er smukkere end sin stedmoder, må vi alle finde mos i at andre ikke kan lide os. Nogle gange er det bare antipati, andre gange er det misundelse.
Det forhindrer os ikke i at kunne leve livet. Livet består for de fleste af os i modgang og medgang, men kan gøre ondt, således kan overgreb eller isolation gøre ondt resten af livet, ja det kan endda betyde at man lever sit eget liv på samme betingelser, altså med pædofili, vold eller bare fører sine egne opfattelser af samfundet videre.
Men livet har vi jo fået for at der skal ske noget. Hvis vi alle levede som vore fjerne forfædre ville vi stadig rende rundt med stenøkser og bo i jordhuler. Den kreativitet vi har fået som mennesker er jo netop vores gave. En gave som vi kan bruge til at gøre verden bedre at leve i. Ikke for os selv men for vores efterkommere.
Se det ville med mine øjne være klogskab, fremfor at bruge klogskab til at generere penge i dagens Danmark og til dansk industri.

Hold i hånd og del dit hjerte

Klogskab er nogle gange at vide at man kan lære mere, at man kan dele og at de følelser man har er vigtigere end at tjene flere penge. Lyt til andre frem for at lytte til dig selv, du ved jo næsten altid hvad du mener, men har svært ved at lytte til andre og forstå dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar