torsdag, september 05, 2013

Lovgivningens logik

Jeg skal nu betale min bank et gebyr for ikke at have penge, jeg skal jævnligt på internettet for at læse meddelelser fra det offentlige, jeg skal rejse for et højt beløb til et praktikjob, som ikke giver mig løn, pension eller feriepenge. Alt sammen for at modtage kontanthjælp. Og det er ikke det eneste. Jeg skal til enhver tid finde mig i afgørelser fra det offentlige, fra min "arbejdsgiver" og fra mennesker der betragter mig som doven, fordi jeg ikke gør det jeg skal gøre.

Bankerne

Jeg er tvunget til at have en konto i en bank, ikke kun for at få udbetalt penge fra det offentlige, nej for at blive kontrolleret af det offentlige, altså en lovgivning der skal sikre at jeg ikke snyder med mine indtægter og i skat og sikre at jeg er så fattig som jeg "på tro og love" allerede har erklæret jeg er.
Samtidig tager bankerne sig godt betalt for et overtræk, men da en del kunder er så fattige at de slet ikke kan få lov til et overtræk eller en kassekredit, og da indlånsrenten er nul, har bankerne fået den ide at de fattigste skal betale for at aktionærerne kan få del i et overskud, som stort set akkumuleres af de fattigste kunder, mens de rigeste låner penge og aldrig kan garantere om de vil betale tilbage.
Den fattige, tvungne bankkunde skal nu ikke bare betale for at være tvunget til at have en konto i form af et gebyr, nej nu skal småspareren som i løbet af året samler mønter for at have råd til julegaver, til at besøge sine børn, eller hvad man nu bruger sådan en opsparing af småmønt til, betale for at få pengene vekslet til sedler, selv om der findes en lov om hvor mange mønter du må betale med.
Vores politikere er meget tavse i disse sammenhænge, de har jo sanktioneret lovgivningen, enten ved at have besluttet eller ved ikke at have ændret den.

Aktivering

Hvis du arbejder på fuld tid skal du acceptere at gå ned i løn (SAS) eller du skal betale for at beholde dit arbejde (Danish Crown), du kan selv vælge hvilken fagforening og a-kasse du vil stå i, du kan endda vælge at lave en tillægspension, en ekstra arbejdsløshedsforsikring og fradrage personlig pensionsopsparing.
Hvis du ikke arbejder på fuld tid kan du tjene penge ved at arbejde på deltid, ved at søge arbejde mens dit liv opretholdes ved hjælp af dagpenge, eller du kan komme på kontanthjælp og blive hjemløs, fordi du ikke kan betale til griske boligejere, der har en lovgivning der siger hvor meget de kan tillade sig at tage i husleje og hvor meget heraf der skal betales i skat.
Det sære er at man som fattig skal være langt mere aktiv, man skal være villig til at rejse adskillige timer hver dag, man skal arbejde på vilkår der er langt dårligere end fastansattes (ingen betalte pauser, omfattende kontrol, ingen ferie i arbejdsperioden, ingen løn (undtagen hvis arbejdsgiveren kan få løntilskud), ingen lønforhøjelse, da enhver ekstra løn vil medføre fradrag i både dagpenge og kontanthjælp. Ingen opsparing af timer til dagpengene hvis du skulle komme i arbejde i et vikariat.
Men du skal arbejde på fuld tid, betale dine rejseomkostninger med penge du ikke har og møde til et personligt møde på jobcenteret hvor du er "personlig" sammen med 50 andre som skal møde. Du bliver orienteret om reglerne på arbejdsmarkedet i fællesskab og hvis du i øvrigt ikke er et problem for jobcenter så bliver du sendt hjem efter 10 minutters orientering sammen med de andre 50.
Såfremt du skulle ønske en personlig samtale med din personlige vejleder vil du ofte blive orienteret om at personlige samtaler skal indkaldes af din personlige vejleder og at du ikke bare kan komme forbi og anmode om en personlig samtale fordi du tilfældigvis var i byen og derfor kunne spare penge ved at slå flere fluer med et smæk.
Aktivering betyder endda at hvis du er indkaldt til en personlig samtale sammen med 50 andre og det kun varer 10 minutter, så har du et problem, hvis du samme dag skal til jobsamtale. Der er nemlig muligt for jobcenteret at trække dig i kontanthjælp og pligtigt for a-kasserne at trække dig i dagpengene, ikke for de ti minutter, men i alle de dage det varer, inden du finder ud af at du bliver trukket. De fleste af de møder jeg er indkaldt til ligger i begyndelsen af måneden, hvilket normalt betyder at jeg først bliver orienteret ca. en måned efter, jobcenteret er nemlig ikke forpligtet til at orientere mig øjeblikkeligt, mens jeg skal følge med på e-boks, eller blive straffet for ikke at følge med der.

Offentlig kommunikation

Som sagt er der jo også krav om at man skal læse sin post via internettet. Hvis ikke man gør det risikerer man at miste sine offentlige tilskud til børn, bolig og andre offentlige tilskud. Der er mulighed for at bede om en e-mail advisering, som det også er fra jobcenter, jobcenter tilbyder endda en sms-besked, hvilket jeg ikke kunne få fra e-boks da jeg måtte melde mig til. Nu er der jo adskillige muligheder for at bruge sociale medier, men det offentlige har jo brugt uanede mængder af penge på at betale for at få dårligt implementerede systemer.
Der foreligger altså et lovmæssigt krav om at man skal læse sin post digitalt. Det kan jo give problemer når man bor på landet og ikke har råd til at følge internettet hver dag, fordi man ikke har råd til at rejse med offentlige transportmidler hver dag for at komme til jobcenter eller bibliotek (dem er der heller ikke så mange af i de små samfund), end ikke skoler.

Offentlig transport

Se det er så det næste statslige tiltag. Vi skal alle have mulighed for at blive transporteret rundt i landet, og det har vi principielt haft i mere end hundrede år, sågar så megen mulighed at der opstod et væld af privatbaner for omkring hundrede år siden.
Problemet er bare at det faktisk er dyrere at køre i tog og bus (samtidig med at det tager meget længere tid) end at køre i egen bil, selv når benzinprisen ligger omkring 13 kroner.
Igen er der lavet en digital løsning på offentlige rejser, i hvert fald på Sjælland: rejsekortet. Det viser sig bare at det som i forvejen er dyrt for pendlere og dem der ofte rejser er blevet dyrere og mere uigennemskueligt. I hvert fald hvis man bruger rejsekort. I Odense er der et digitalt kvikkort, hvor du betaler 10 kr. for en busrejse gennem 2 zoner (jeg undredes over at få en regning på 48 kr, men kan gå ind og se at det drejer sig om fire rejser á 12 kroner, så de har åbenbart ikke oplyst mig at prisen er ændret - det er dog stadig billigt i forhold til de 22 kr. det koster at købe billet direkte). I Midtjylland kører man stadig på klippekort, og der er mange af slagsen, for pendlere, pensionister, dem der bruger bus udenfor myldretiden, månedskort, der forevises ved påstigning og billetter ved påstigning á 22.kr for to zoner.
Hvis man køber en togbillet kan man bruge billetten som en omstigning, altså uden at betale ekstra, hvis man bruger bybusserne i København, Odense og Århus, hvilket selvfølgelig er helt fint. Men man skal vide det!
Nogle chauffører i busserne er gode til at oplyse dig om hvilke muligheder du har, andre kører bare bussen. De har, som også ansatte ved DSB et stressende arbejde, alligevel er min erfaring at de alle udviser et stort hensyn til kunderne, et hensyn, der desværre ikke eksisterer fra det offentliges side. Lovgivningen er jo igen ude på at man skal rejse op til 3 timer om dagen for at være i aktivering, samt at man skal dokumentere sine rejseomkostninger, hvis man ikke har egen bil, hvilket man sjældent har på kontanthjælp da den udgør en værdi der skal afsættes før man kan modtage kontanthjælp.
Så igen skal man på internettet for at finde omkostninger (dels for kvikkort i Odense, dels for togbillet eller rejsekort og i mit tilfælde fotokopi eller indscanning af klippekort eller månedskort i Midtjylland), hvis du bor på en ø vil du også blive bedt om at stille med dokumentation, da en færgefart normalt ikke opgøres i kørte kilometer.

Internettet

Vi har altså fået pålagt alle danskere, ung som gammel og alt derimellem, at vi skal bruge internettet! Det fantastiske er sådan set at vi trods pålæg om at bruge banker, at være aktive uden løn og at bruge offentlig transport - alt sammen mod betaling - også skal betale for at betale for de ting vi er pålagt.
For en sikkerheds skyld skal vi altså også betale for at betale for at være tvunget til at bruge internettet, idet vi selvfølgelig skal betale for at have en adgang til internettet.

Computeren

Den absurde politiske logik ender ikke her. Vi skal nemlig også selv købe en internetadgang i form af en PC eller I-pad eller hvad det hedder (det er sådan noget jeg end ikke har råd til at spekulere på at købe). Ikke nok med det skal man bruge sin fritid - efter endt arbejde - på at bekræfte at man bliver kontrolleret.

Arbejde

Nu kommer vi så til det geniale. Politikerne mener at alle disse udgifter, alle disse pligter og alle disse sagesløse arbejdsløse kommer i arbejde når de kommer i klemme i systemet.
Jeg tager hatten af. Det er økonomisk teori af højeste karat. Lad alle dem der ikke har noget betale (jeg ved godt at Erik kaldet Plovpenning lagde skat på alle landets plove). Ikke bare betale for ikke at have noget, nej også betale for at betale for ikke at have noget.

Måske

I mine tankers verden ville det enten være en god ide at afskaffe afgifter og gebyrer, at sikre gratis offentlig transport, at garantere et frit tilgængeligt internet og at sikre alle en form for computer eller mobil adgang til internet. Så kan vi begynde at tale om at finde et arbejde og give noget tilbage til samfundet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar