tirsdag, oktober 16, 2012

Mobning

begrebet mobning har fået ny bevågenhed i kraft af at en ung amerikansk pige har begået selvmord efter at hun er blevet mobbet. En dansk Fie (undskyld pige) har været udsat for mobning så meget at hun (endda ret professionelt) har reageret med modfilm, modreaktion og modspil. Alligevel bliver hun mobbet og har det efter eget udsagn hårdt, fordi det ikke vil høre op.
Jeg og mine søskende har hele livet haft mobning tæt inde på livet, og vi er selvfølgelig påvirkede af det, men vi har også lært af det. Nogle af os hurtigere og mere end andre. Jeg vil derfor stille tre spørgsmål allerede nu:

1. Hvad er definitionen på mobning?
2. Er forældre og pædagoger ansvarlige for at mobning ikke afhjælpes?
3. Kan man modmoppe?

og så det spørgsmål der ikke har noget med mobning at gøre: Hvis man føler sig udenfor er det så rigtigt at lave et skoleskyderi, eller er det rigtigt at lave en "Amalie"? Da jeg så TV-2 om den danske pige der nu er berømt for at blive moppet tænkte jeg allerførst, at TV-2 havde indført en etisk regel for internetkommentarer, der udelod enhver kommentar der ikke bestod af gråd og "støtte" til "offeret".

Skal vi begynde forfra? Offeret er muligvis et offer, for mig at se var hun en "wannabe", men lad nu tvivlen komme hende til gode.
Man kan sige at "ofre" der er alt for velformulerede, mister troværdighed, som for eksempel Natascha Kampusch, der jo burde have reageret langt tidligere i sit slaveophold med den formidlingsevne hun sidenhen viste. På samme måde kan Fie jo være en intelligent taber, fordi hun føler sig som taber, trods det at hun har alle værktøjerne til at tryne "mobberne". Men det er her jeg har mit største problem. Det begynder med at alle er blevet mobbet, selv dem der mobber har haft læremestre! Det fortsætter med at mobning er blevet en samfundsopgave, ikke noget som vi som ansvarlige forældre tager stilling til, ikke noget vi overhovedet skal blande os i, mest fordi ansvarlige forældre ikke lytter til deres børn og i stedet mener det er det skattebetaklte samfunds opgave at løse problematiske opgaver.
Jeg siger ikke at mobning ikke er et problem, jeg siger at det ikke kan løses ved lovgivning. Mobning er som politik: Den mest påståelige og den der råber højst generer den mest åbne og forstående, simpelthen fordi storskrydning giver en mere ret! For mig er mobning altså ikke et samfundsproblem som sådan, det er et problem der har rod i samfundet. Jeg er blevet mobbet, mine søskende og venner er blevet mobbet, umiddelbart kan jeg ikke finde ret mange der ikke er blevet mobbet. Selv de fleste af mine bekendte har på et tidspunkt mobbet andre, ikke for at slå dem ihjel, men for at være på den rigtige side - stort set lissom soldater der tror at det er bedre at slå ihjel for sit fædreland eller for sin religion, fremfor at frasige sig krig og militær. Jeg er bare så heldig at Cassius Clay tog straffen for sin tro (han blev muslim og militærnægter - mistede sit verdensmesterskab i boksning og kom i fængsel) - Lad det være sgat med det samme jeg er ikke tilhænger af boksning, hverken som sport eller løsning på sociale problemer, men da Muhammed Ali var stor var jeg lille og lyttede til det der blev sagt - og jeg fik først langt senere en holdning til vold. Og da var Muhamad Ali et forbillede i kraft af de ofre han gav for sine holdninger.

Mobning kan ikke løses politisk, kun menneskeligt, derfor er jeg mere til Natteravnene end til fængselsstraffe, mere til fodlænker (de burde hedde noget andet, som ikke har med lænker eller straf at gøre) end til åbne fængsler.

Jeg er helt vild modstander af mobning, lissom jeg er modstander af alt muligt andet ånssvagt der gør børn og voksne til ofre (som for eksempel kapitalisme og kokkedesignede køkkenredskaber), jeg er selv blevet mobbet og har selv (med hjælp fra min familie) fået et bedre liv hvor mobning ikke var hovedindholdet. At min bror skiftede skole og at han skiftede forælder for at undgå mobning viser vel bare at alle disse flytninger og forsøg på at undgå mobning er forgæves! Det er sjældent set at man har afskaffet noget ved at kriminalisere det!

Og så til spørgsmålene:_
1.: Mobning er en bevidst nedgøring af andre personer. Oftest ved at ramme personer på deres svageste punkter! [Børn er bare ikke bevidste om at det er bevidst]
2.: Ja, hvem ellers? Især forældrene er ansvarlige for deres børn, men i børnehave eller skole er det selvfølgelig en kombination af forældre og pædagoger/ansatte!
3.: Selvfølgelig kan man det. Det er faktisk årsagen til den meste mobning. Rent pædagogisk vil det måske være bedre at satse på at undgå modmobning fremfor at satse på at undgå mobning.

Jeg ønsker ikke mobning, men det jeg så og fandt ud af via TV i går er nok til at jeg ønsker at medierne ikke blander sig mere i noget så vigtigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar