lørdag, oktober 13, 2012

Demonstration

Ved at høre om formandsvalget i SF fik jeg igen minder. Minder fra dengang jeg var studerende og deltog i 1. maj og alle mulige demonstrationer mod skiftende regeringer. Jeg var med i fakkeltog, jeg var med til en demonstration der ikke var anmeldt og som lukkede Christiansborg helt af - helt af! Jeg var med til happenings i Aalborg, hvor jeg boede, jeg var politisk bevidst, men også paranoid. Jeg skjulte politiske flygtninge fra Chile og østlandene, jeg gjorde min borgerpligt og var dødsensræd for at stå i FET eller PET arkiver. Jeg ville bare gerne være stolt af mine holdninger og kunne stå ved dem.
Haha.
Det blev til almindelig tilbageholdenhed og jeg pakkede mig ind i at være skjult, at være uset eller at være ukendt. Mine holdninger betød at jeg undlod at have holdninger. Jeg blev "comfortably numb".
Det bedste ved de 25 år jeg ikke var politisk synlig var nok at jeg hele tiden lyttede og lærte. Med mit usandsynlige held blev jeg radiovært og mine lyttere havde helt almindelige problemer, deres børn døde af kræft, deres økonomi var helt fin og deres omgivelser var der på godt og ondt. Nogle var aktive i foreninger, andre deltog i quiz eller tog til banko, atter andre var ensomme og brugte radioen til at tale om deres hverdagsproblemer. Hvis jeg skal kigge tilbage var ingen af dem venstreorienterede, de var bare mennesker. Ensomme eller aktive. Og jeg var bare den der lyttede!

Jeg er stadig den der lytter, men nu er jeg igen blevet den der siger noget, ikke altid politisk venstrefløjsudtalelse, men viden om mennesker - oplevelser og tidens tand. Jeg er ikke blevet blidere eller mildere med årene, min politiske holdning er blevet skærpet, simpelthen fordi jeg kun har set mennesker blive kørt ud på et sidespor. Selv i mit nuværende arbejde som kassedame i Netto har jeg kun positive oplevelser med mennesker "på samfundets bund". De er stolte på deres egen måde, de er ikke mistroiske, tværtimod har de en rørende naiv tiltro til at vi (kassedanerne) er ærlige, mens andre mennesker er villige til at spilde adskillige minutter på at få ændret en pris fra 8 kroner til 7,50 kr. de fleste køber for omkring ½ eller 1.000 kroner og brokker sig over 50 øre, mens dem der køber en pakke smøger og fire bjørnebryg har aftalte penge klar.
Folk der arbejder med udsatte børn og unge har tit et kundekort og derfor er det oplagt at de bruger tid på at involvere deres klienter i indkøbene og at pakke varer. De er så gode kunder at det er en fornøjelse at spørge dem om de skal bage, når der købes meget mel og gær. Om de skal feste når der købes chips og dip-mix og så videre.  At være ansat som SOSU, kassedame, bibliotekar og mekaniker etc. giver en enestående mulighed for at lære andre mennesker at kende.
Jeg har en "forfærdelig" tendens til at aflure mine venner og mine venners venner. Giv mig udsyn til en bogreol eller en bolig med musik (eller begge dele). Jeg smugkigger og gør som andre "smagsdommere", jeg kigger og tænker mit. Jeg forstår ganske udmærket at bogtitler og musiktitler ikke nødvendigvis er nok til at finde ud af ejernes politiske holdning, men deres menneskelige holdninger fremgår helt klart, og med udgangspunkt i det kan jeg ofte spotte mig frem til om mine boglige eller musikalske venner er politisk eller bare humanistisk orienterede.

De fleste af disse "venner" køber ders krimier, ser fjernsyn eller drikker guldøl, papvin eller irsk kaffe. De demonstrere ikke, de lever deres liv på deres måde, de har ikke nogen holdning til om det er sundt eller usundt det de foretager sig, de gør det bare. Det er set på den måde det modsatte af en demonstration, nemlig passivitet. Eller er det. Ved ikke at råbe højt og ved at gøre det de gør demonstrer de faktisk. De demonstrerer at man kan leve på trods af politisk fastsatte regler for et liv. De demonstrer mod at man kan dø af en usund levevis, for de skal jo dø alligevel, så hvorfor ikke gøre det man har mest lyst til, hvilket for mange indebærer fællesskab med ligesindede (værtshuse, bænke ved supermarkeder mm. alt efter økonomisk formåen) - overfor dem står de rige fattige, dem der ikke har noget fællesskab og ingen solidaritet, kun åndelig fattigdom - men masser af penge. De drikker dyr whisky helt alene, uden at tælle pengene, men med et stort savn af venner eller bare nogle der vil lytte! Jeg skal nok lade være at komme ind på hvem der har mest behov for at nogle lytter til dem, ganske kort ensomme mennesker trænger til at blive lyttet til. Ligegyldigt hvilken politisk holdning de har.

Når jeg altså åbent erkender at jeg demonstrerer politisk er det ikke fordi mit valg er politisk, men fordi mit valg er foretaget udfra en humanistisk tankegang. Og på den måde bliver det politisk, fordi jeg har set at det ikke er penge, der kan redde folk fra ensomhed. Det er omsorg og medfølelse. Alle politiske partier taler om penge, selv Enhedslisten gør det. Men der er en stor forskel på Liberal spekulation i økonomisk hjælp til fattige, syge, ensomme og arbejdsløse, og venstrefløjens fokuseren på hjælp til mennesker der er placeret i udkanten af samfundet! Jeg er placeret i hele det politiske system som en der foreløbig overlever, jeg har lært at der ikke findes hjælp, når man har virkelig brug for den, jeg har lært at de penge jeg ikke har er andres, jeg har lært ikke at forvente nogen hjælp, kun min egen stædighed er årsag til at jeg stadig er i live. OG selvfølgelig at min familie trods uvidenhed om min reelle situation bakker mig op, fordi vi er familie.

At jeg nu har bestemt mig for igen at blive politisk aktiv skyldes ikke den politiske eller økonomiske situation, den har jeg kommenteret de seneste to år i mine blog, altså også før vi fik en "ny" regering. Jeg er bare så træt af at være en brik i et økonomisk spil, som udelukkende har til formål at kriminalisere mig, fordi jeg ikke har arbejde. Løsningen er ikke at finde det arbejde der ikke findes, nekj løsningen er at blive politisk aktiv, at få penge for at have en politisk holdning og pension for ikke længere at lytte til folket.

At tænke sig at jeg kan få fred ved at blive aktiv politiker, undgå åndssvag aktivering, praktik mm. At jeg kan få fred ved at forlade det fællesskab jeg har med "tabere" og udstødte" og "fortabte" - det er ikke at få fred, derfor bliver jeg nødt til at demonstrere! Vi ses til den næste demonstration eller det næste politiske møde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar