Luftsteg og vindfrikadeller med skysovs

Skiftende regeringer har jo fokuseret på økonomien, ikke på de mennesker der udgør den økonomiske reserve. Efter den seneste "finanskrise" er det blevet "comme il faut" at trække tænderne ud på de tandløse så de ikke bider!
Mennesker der lever på overførsel skal ikke længere trække penge ud af samfundets pengemaskine. Det betyder jo i princippet at politikerne støtter bankerne i at tømme samfundet for den mere eller mindre kunstige værdi der hedder "penge".
Penge er skabt som merværdi. Arbejdere har lagt mere eller mindre arbejdskraft i et investeringsprojekt som kan gøre en arbejdsgiver svimlende rig eller få en arbejdsgiver til at gå konkurs. I første tilfælde er arbejderen (altså den der producerer noget, fungerer i en samfundsnyttig sammenhæng eller kan profitere af sin kreativitet) den der yder til samfundet for at dele med dem der ikke er så heldige. I det andet tilfælde er det simpelthen luftpenge der opstår. Ingen (bortset fra dem der når at flytte pengene til andre konti fordi de ved at forretningen lukker snart) har gavn af en konkurs. Ikke penge til fællesskabet eller til skattevæsen, kun penge ud i luften, altså værdier der har været? men er gået tabt.
I den økonomiske verden kan bankdirektører lave den ene ulykke efter den anden, og bliver tildelt et "gyldent åndtryk" når de har vist deres absolutte uduelighed - i øvrigt parallelt med for eksempel sportsverdenen (nok mest kendt fra fodbold og cykling på såkaldt "professionelt" plan). Et eller andet sted skal pengene jo nok komme fra.
Eksempler: Jyske bank investerede i et feriested kaldet "la Santa", indtægterne skulle give aktionærerne flere penge, ikke indlånerne. Hvem fik lov at betale?
Danske Bank har overtaget et pensionsselskab, som tager mere i gebyr end der opspares på et år ved at sætte penge ind.
Banker der går konkurs lønner cheferne fyrsteligt - når der ikke er nogen penge kan man jo lisså godt bruge dem. Hvem får intet?
Forsikringsselskaberne sætter større og større krav, ja opfordrer til "stikkeri" så aktionærerne kan få del i et overskud. Hvem betaler?
Ville gerne komme med flere eksempler, men der er bare så mange ...

Kort sagt: I mit univers findes der dem der vil have penge og dem der skaber dem. De er der bare ikke, pengene, det er en måde at tuske på, at bytte tjenester. Bare så nogle skraber det hele til sig uden at lave ret meget andet end at studere bankbogen, aktiekurserne eller bruge luftpenge til at betale andre for at gøre det. Jeg skal stadig knokle, og nu skal jeg Gudjødemig også være taknemmelig for at få dårlig ryg eller ondt i armen i mine bestræbelser på at gøre andre mennesker meget rigere, og have dårlig samvittighed når det ikke kan lade sig gøre! Hvad gavner min indsats når de eneste der flyder ovenpå lægger penge til side, fører dem ud af landet eller køber luftaktier i et IT-firma eller lignende, jeg får ikke engang tak, jeg skal bare have det dårligt, jeg skal knokle mere selv om der ikke er arbejde, jeg skal være samfundsbevidst, jeg skal støtte alle os borgere!
Hvad får jeg for at stå til rådighed for samfundet? Jeg får en uddannelse som over et liv beløber sig til et par mio vil jeg tro. Jeg får lov til at tegne forsikringer for næsten alt, som ikke udbetales fordi der er noget der står med småt. Jeg får lov til at beholde min tilknytning til arbejdsmarkedet ved at være medlem af fagforening og a-kasse, til gengæld er jeg tvunget til at arbejde gratis når der ikke er arbejde. Jeg får lov til at modtage en pension, hvis jeg vel at mærke ikke bliver slidt op på arbejdsmarkedet inden! Og så skal jeg gudhjælpemig fandme også betale for at være død, når jeg skal brændes.

Til gengæld findes der en lille gruppe mennesker der lever af at tage beslutninger. De er sjældent til gavn for andre end dem selv eller deres nærmeste, måske til gavn for deres arbejdsplads. De belønnes med penge. Penge der i teorien ikke findes, men som opstår når de opfindes. Direktørlønninger er ikke bare markant større end SU, der er næsten ikke nogen sammenligning mellem de to beløb, trods det at begge modtagere jo pr definition gør samfundet en tjeneste. det eneste vi taler om er at der udbetales beløb, beløbsstørrelsen har stort set kun det til fælles at der findes et komma før ørebeløbet.
Der findes også en lille gruppe der gør os alle sammen en tjeneste ved at hæve penge ved kasse 1: Læger, Kommunaldirektører samt andre ansat i etaten. De er selvfølgelig efter deres overbevisning mest interesserede i at hjælpe samfundet videre, men fordi nogle får en høj løn vil de også have det, fordi nogle kan bo i en fireværelses i centrum af København vil de også have muligheden. Ja det er faktisk gået så galt at de højestlønnede indenfor staten nødigt vil arbejde i provinsen. Som de læger der ikke er interesseret i en praksis på Samsø.

Der er jo også dem der mener det godt og bliver socialformidlere eller deromkring. Af et godt hjerte. Og så pludselig opdager at alle intentionerne bare var intentioner. Der skal lige lægges til og trækkes fra før der er mulighed for at hjælpe. Mange af reglerne går ud på hvor mange penge der skal til for at hjælpe en socialt udsat, næsten ingen af reglerne fokuserer på hvilke problemer en socialt udsat har! Socialt udsatte er faktisk en stor del af befolkningen, men hvis man kan leve op til grundlæggende krav til "normal" opførsel og kan "passe sit arbejde" er man basalt set ikke unormal. Et eller andet sted er det vel fair nok når vi alle skal gøres op i merværdi for de få, men for mig at se udgør flertallet hele tiden et mindretal i kraft af de forskelligheder vi har, i kraft af de sygdomme, politiske holdninger og de husdyr vi har.
Kan vi ikke se forskellene kan vi vel vælge lighederne, det gør os bare ikke til bedre mennesker, det gør os udelukkende til ignoranter.

At leve i et land hvor vi skubber rundt på de arbejdsløse, så dem der har betalt en forsikring får en præmie med i ansøgningen til et job, er et privilegium. At kalde landet for socialistisk eller demokratisk er til gengæld en hån mod dem der ikke har arbejde. Det mest radikale ved de aftaler der blev indgået forleden dag er at nogle vil vedgå sig at man redder arbejdsløse ved at give en pose med penge til arbejdsgiverne. Som sædvanlig er det jo dem der skaber merværdien, der betaler til gildet!

At man kan sidde med en sum på 77,50 kr efter den 3. i måneden (efter at have betalt det man skal samt RKI mfl) giver jo en lyst til at spise billig mad - men det er der ikke engang råd til, for selv tankerne om en anden fordeling er efterhånden beskattet! Du kan ikke længere markere din mening om fordelingen af værdierne i "velfærdssmfundet" - du kan ikke bare deltage i et politisk møde, du kan snart heller ikke være medlem af fagforening eller a-kasse fordi fradraget tages fra dig. Men hvis du har evnen til at blive millionær kan du blive millardær, simpelthen fordi du vil være det, ikke fordi du er det.

En student som ikke får arbejde fordi der er gratis arbejdskraft (eller i hvert fald meget billig) skal bare være takknemmelig for dagens ret: "Luftsteg og vindfrikadeller med skysovs" - ellers skal hun være født med rundsave på albuerne!