Kriminalitet

Jeg blev inspireret af følgende opslag på facebook: "Ser lige tv avis, den viser at 1,1 % af alle dansker er kriminelle, medens 5.4 procent af indvandre er kriminelle, dog uden indvandre fra somalia der er 11,4% kriminelle alsà. Mere end ti gange så mange som dansker, det er f,,,,, uhyggeligt do".

At opgøre kriminalitet i procenter og at sætte national oprindelse på er jo helt ude i hampen (måske et dårligt billede, da hamp faktisk for et par århundreder siden var noget alle var påbudt at dyrke). Desuden skal definition af oprindelse enten nuanceres eller afvises, hvis vi ønsker danske danskere frem for kriminelle indvandrere.

Samfundets regler

Vi er så heldige i den vestlige verden, at kriminalitet er defineret ved lov. Hvad angår andre lande er kriminalitet også defineret ved lov, man kan så synes at Toraen, Sharia, den hinduistiske retsfamilie eller shintoismen byder på noget forkasteligt i forhold til vores retsopfattelse.
Måske vi skal huske på at vi i Danmark kunne dømme hekse, vi kunne dømme for utroskab, børn født udenfor ægteskab og tage brænde fra en herremand (i virkeligheden har ejendomsretten altid været hellig siden vi blev kristnede - både til jord og kvinder og børn). Hvis en velbyrdig mand skulle formaste sig til at stjæle en anden mands ejendom, kunne han gå fri ved at stille med 123 andre velbyrdige mænd der blot skulle erklære "på tro og love" at arrestanten var uskyldig - i øvrigt et system der lever videre med nævningesystemet.
Det pudsige ved det er at muslimer og hinduister faktisk har haft systemer der enten straffer ud fra samfundets regler eller ligefrem tager stilling til den enkelte synd (sharia). Vi har hugget hovedet af mennesker for mindre end man hugger en hånd af i visse arabiske lande (ikke nødvendigvis begrundet i sharia, da det er en pligtig straf for at stjæle, mens vi i Vesten ofte straffer folk der stjæler penge mere end vi straffer dem der misbruger børn og kvinder seksuelt. At se op til Mahatma Gandhi og Nelson Mandela er sikkert godt for vort selvværd, men de var faktisk begge kriminelle i forhold til de regler deres samfund havde. Så når vi ønsker at alle skal leve efter de regler vi har i Danmark, burde vi i sagens natur acceptere de regler der findes i andre lande, eller hvad? Jøder i Danmark er traditionelt blevet omskåret i århundreder, pludselig kommer naboerne fra de muslimske lande, og så er det notorisk uetisk at gøre det, kvinder i visse områder af Afrika og Mellemøsten er blevet omskåret. Bortset fra følgerne og smerterne et ritual på linje med konfirmation, jeg skal så lade være med at nævne andre "voksen-ritualer", som alle virker barbariske.

Millimeterregler
I den vestlige verden har vi med tiden afskaffet dødsstraf (altså i Danmark og nogle få andre lande), vi har på et tidspunkt afskaffet viljen til krig (ved at indføre væbnet neutralitet). Men vi har også indført det hvide snit, tvungen sterilisation og straffen for at køre eller gå over for rødt i et utrafikeret vejkryds. Vi har indført regler der bygger på en snæver lovgivning, en lovgivning der ikke i samme omfang som sharia tager højde for en vurdering af den enkelte handling. Selvfølgelig findes der præcedens  i sharia-lovgivning, men der findes overhovedet ikke andet indenfor den vestlige lovgivning. Dommere leder med lys og lygte efter domme eller strafudmålinger som er knyttet til tilsvarende "forbrydelser", personlige hensyn eller en alternativ straf findes ikke. Voldtægt findes der straffe for, misbrug af børn findes der straffe for, at køre i beruset tilstand findes der straffe for, ja sågar findes (fandtes) der straffe for at bevæge sig rundt med en knivlignende genstand (defineret ud fra hvor langt skæret var - eller regler for hvilke hunde må have, defineret ene og alene ud fra hvilken race hundene har - i øvrigt foreslået af de samme mennesker, som også er mere bange for menneskeracer end de er for forbrydere)

Forbrydere

Kriminalitet er forbrydelse. Altså er det at bryde loven både kriminelt og en forbrydelse. For loven er udgangspunkt for vores tryghed i et samfund.
Sært nok har vi adskillige eksempler på at loven ikke er en lov. Grundloven kan fortolkes, almindelig lovgivning på det kommunale område kan fortolkes. Hvor vi ét år dræner engområder, kan vi årtier senere genoprette de samme områder. Vi kan diskutere atomkraft, plantegifte og affaldshåndtering. Men hvis der findes et giftstof i en farve der bruges til tatovering så kan vi lave en lov. Hvis folk ryger for meget afskaffer vi ikke tobak, i stedet indfører vi en skiltning på tobaksvaren der fortæller at "Rygning KAN skade". De mest omsættelige varer i verden (legalt) er våben, tobak, medicin og alkohol, den mest indbringende illegale vare i verden er narkotika (OK der findes efterhånden lige så mange typer som der findes lande på jorden). På disse områder skal lovgivningen til enhver tid tilpasses det kapitalistiske marked. Hvorfor det at drikke og ryge, at skyde andre mennesker med våben og at æde ordineret medicin i et omfang der kan slå adskillige mennesker ihjel skulle være bedre end at indtage narkotika forekommer mig underligt, medmindre det er et spørgsmål om indtjening. Man kunne jo få den tanke at dem der rent legalt tjener penge på at slå folk ihjel ikke ønsker direkte konkurrence fra dem der gør det illegalt. Desværre kan man også få den tanke at dem der legalt kan slå ihjel har fundet en mulighed for at forøge indtjeningen ved at sikre sig at der findes et kriminelt marked som kan udnyttes parallelt med det legale.

Kriminelle

At køre bil med en promille på næsten ingenting er kriminelt, Når man dyrker sex på et offentligt sted, eller når man kører på cykel uden lygte og refleks, så er det kriminelt og dermed strafbart. Hvis man afleverer en bog eller en dvd på biblioteket for sent, hvis man betaler en regning én dag for sent er det kriminelt. Vi taler her om en straf der hedder bøder eller gebyrer. I et samfund hvor forskellen på rig og fattig er det primære mål har lovgiverne fået indført den mest logiske lov (regel), nemlig at rig og fattig skal betale lige meget og omvendt modtage for eksempel børnepenge uden hensyn til indtægt.
Hvis du snyder med din økonomi. Altså lyver overfor det offentlige og myndighederne, så bliver du straffet (selvfølgelig kun hvis nogen opdager det). Har du problemer med din økonomi, for eksempel i forbindelse med arbejdsløshed eller skilsmisse, ændres reglerne ikke, kun din økonomi. Betaler du ikke kan du risikere at blive kriminel, simpelthen fordi det offentlige kan sanktionere dig. Til gengæld kan du ikke sanktionere det offentlige. "And so, my fellow Americans, ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country.", John F. Kennedy 20. januar 1961. Man kan jo spekulere på om et menneskes eksistens betinger staten eller er betinget af staten? Under alle omstændigheder er dit liv ikke din egen beslutning, det er betinget af omgivelser og lovgivning.

Indvandrere og flygtninge

I Danmark og mange andre vestlige lande er indvandrere og flygtninge et problem. USA, Canada og Australien, Rusland, Japan og Kina har stramme regler for indvandring, efterhånden også Sydamerikanske lande. Vi har opnået en angst for flygtninge og indvandrere i hele verden. Ikke fordi vi er inhumane, tværtimod fordi vi ikke vil tage ansvaret for at have udnyttet andre samfund og områder uhæmmet i århundreder, ikke fordi vi har ført halvdelen af verden ud i slaveri, nej fordi vi ikke vil betale tilbage hvad vi har opnået ved det.
Vi har fortalt hvor god en verden vi lever i med overflod, gode skoler og sund kost samt lang levealder (og meget mere). OG så bliver vi sure når der findes nogle der kommer forbi for at få del i den velfærd de eller deres forfædre har været med til at skabe.
Eftersom vi altid har bestemt hvilke love der er de rigtige kan alle disse flygtninge og indvandrere til enhver til komme for at kræve deres ret eller i hvert fald kræve at få pengene tilbage. Det er vore love der bestemmer at de ikke har ret til de værdier der var i deres undergrund, på deres marker eller i deres arbejde.
Når så de kommer på grund af hungersnød og armod, krig eller påtvungen fred, så har vi en rigtig fin lov som gør dem til pariaer, irriterende som kakerlakker eller bare en økonomisk belastning.
At definere andre kulturer som kriminelle kan vi kun gøre ved at sige at den eneste kultur der eksisterer er vores (den vestlige verdens). Når vi samtidig fornægter andre kulturer (Afrikansk, Asiatisk samt oprindelige folk i for eksempel Australien og Amerika) er kulturer har vi gjort os til et herrefolk, ikke til et folk der ønsker en fremtid med kulturel samdrægtighed.

Fremmedhad

At hade alt man ikke forstår er som at sige man ikke ønsker at forstå. At lære bliver til en PISA-test frem for erfaring og udvikling. Ikke bare hadet til tyskerne (i min barndom), fordømmelsen af overlegne Københavnere (i min barndom) men også hadet til andre folkeslag kan forstærkes ubegrænset. Jeg fristes til at spørge mig selv om det er mine egne begrænsninger der gør mig så bange for andre mennesker, at jeg kun kan stå over dem ved at fordømme dem som dårligere og mindre menneskelige end mig selv.

Al den kriminalitet jeg ser i mit fædreland er sådan set skabt af lovgivningen i mit fædreland. Tænk sig at afskaffe love om kamphunde, om ægteskaber blandt yngre mennesker (gennemsnitsalderen er også steget til omkring 38 år), tænk sig at man brugte flere kræfter på at fortælle om farerne ved rygning, alkohol, medicin og narkotika frem for at kriminalisere. Tænk sig om vi kunne hjælpe hinanden på tværs af oprindelse (jeg vil tro at jeg er 5. eller 6. generationsindvandrer). Tænk sig at man dømte mennesker individuelt frem for at dømme uniformt (Et mord er et mord, uanset om det er i affekt, med henblik på økonomisk gevinst eller om man bare godt kan lide at slå ihjel).

Jeg er ikke blevet afsløret endnu, bortset fra at jeg sad bag på en knallert som 17-årig. Men som jeg ser det er det kun et spørgsmål om tid inden jeg bliver erklæret kriminel. Det kunne være fordi jeg modtager kontanthjælp, deltager i demonstrationer eller møder på jobcenter uden at kunne dokumentere alle mine jobsøgninger, måske endda fordi jeg formaster mg til at tage til Tyskland (lige over grænsen) når min bror alligevel skal af sted (jeg skal nemlig søge flere uger for at få lov til at rejse udenlands eller holde ferie)

Med lidt held skal jeg nok blive kriminel, også selv om min slægt indvandrede til landet for mange år siden.