Julefrokost

Så skete det. Jeg var til julefrokost med Enhedslisten. Vældig hyggeligt og stort set ikke præget af politik. Måske fortalte vi vittigheder med en politisk undertone, men maden vi fik var traditionel dansk julemad, måske tilsat lidt mere grøn salat end normen for en dansk julefrokost. Der var øl, vin og god rom. Og der var julestemning som man finder den til andre julefrokoster hvor nogle kender hinanden og andre er med for første eller anden gang.

Enhedslisten

Nu var det Enhedslisten der afholdt den årlige julefrokost. Vi grinede, havde pakkeleg og spiste sild, lune frikadeller og leverpostej og sluttede med risengrød og kirsebærsovs. Udover rødkål (både frisk og til frikadeller var der rødbeder og kirsebærsovs som havde "den rette farve". Der var ikke engang rødløg til silden, og havde der været ville alt det røde til vores julefrokost svare til alt det røde der er knyttet til enhver dansk julefrokost, om den så finder sted i Dansk Folkeparti's regi. Faktisk viste det sig at Enhedslisten er så normal hvad angår julefrokost, at vi lige så godt kunne have holdt firmajulefrokost eller jul for hjemløse. Traditioner med andre ord, altså intet nyt under solen i december. Det nye i år var måske de "selfies" der blev taget, men jeg er sikker på at det ikke kun er til Enhedslistens julefrokost der bliver grinet og taget billeder af den art. Lur mig om det ikke også er sket til en del socialdemokratiske julefrokoster.

Engagement
De unge
Det der for mig var mest påfaldende var deltagernes alder og sociale status eller måske snarere sociale engagement.
Der var nogle ganske få helt unge. Studerende kalder man dem, det vil sige de læser typisk på universitetet lever af små penge og har en drøm om at det samfund de skal engagere sig i efter endt uddannelse, har brug for dem. Ikke at de skal tjene mange penge på ikke at lave noget, ved investeringer eller en anden form for nasseri. De drømmer for eksempel ikke om at blive politikere eller få et arbejde hvor de ikke skal gøre andet end at hæve løn og investere i ejendom. Nej de drømmer om at gøre en forskel.
En af de unge der var med til julefrokosten bor i udkanten af den storsilkeborgske kommune. Silkeborg er jo kendt som en studieby med skoler og seminarier der ligger så tæt at der stort set kun ligger værtshuse, cafeer og pizzarier imellem ;) Nå, spøg til side. Tilbage til én af de unge som faktisk har lettere ved at komme til Århus eller Viborg end til Silkeborg, fordi man som studerende kun i ganske få tilfælde har råd til at holde bil eller hest. Når rejsetiden til Århus Universitet er én time kortere end til et seminarium i Silkeborg, kan jeg sagtens forstå at man vælger universitetet. Men jeg bliver alligevel glad når jeg ser de unges politiske engagement. Ikke voldelig revolution eller egoisme i yderste potens, nej et ungdommeligt engagement på vegne af det omgivende samfund, selv om man som 20-årig nok har mere forståelse for den nære fremtid og ønskerne for et ubekymret liv. Selvfølgelig er man som ung mere fokuseret på sine egne behov, men hov. Hvordan ser det så ellers ud?

De erhvervsaktive

Som samfundet ser ud nu er der stort set ikke andet end pensionister der ikke regnes som erhvervsaktive eller potentielt erhvervsaktive.
Med skam at melde kunne jeg konstatere at kun ganske få af de fremmødte til julefrokost var i den erhvervsaktive alder / gruppe. Selvfølgelig kan man forestille sig at der er så mange julefrokoster i forbindelse med job og samarbejdspartnere samt familie at man vælger den julefrokost fra der foregår i politisk regi. Det kunne man sagtens forestille sig?
Enhedslisten er et socialt parti, hvis hovedpunkter er at forbedre kårene for den arbejdende klasse og for udsatte borgere (studerende og pensionister med mere), men målgruppen glimrer ved sit fravær, måske de køber aflad ved at betale til partikassen, måske de støtter ved at give penge til fattige børn i Afrika og købe geder til jul (i form af gedebeviser eller brøndbeviser), måske de endda føler med de udsatte mennesker. Men den erhvervsaktive del af befolkningen udgør, set i forhold til gruppens størrelse samfundsmæssigt, en meget lille del af de aktive medlemmer af Enhedslisten. Fordi de har travlt? Fordi de lige skal tjene penge til lån på hus og bil? Fordi de faktisk ikke rigtig ved hvilke forhold andre mennesker lever under? Eller fordi et socialt engagement er noget man kan betale sig fra uden at deltage i det sociale?
Mit bud er at det nok er lidt af hvert, afpasset efter det enkelte individs situation. Således er de fleste af dem jeg mødte i forbindelse med julefrokosten, altså dem i den erhvervsaktive alder, alle sammen i en situation der indebar mangel på arbejde (inklusive mig selv).

Pensionisterne

En stor gruppe af de fremmødte var pensionister. Tilgangen til engagementet i Enhedslisten var grundlæggende social indignation, enten på egne, børns eller børnebørns vegne, eller fordi de i ungdommen og som erhvervsaktive havde oplevet social uretfærdighed og havde være fagligt engagerede.
Pensionister er absolut ikke en homogen gruppe, det er de erhvervsaktive og de unge heller ikke. Nogle pensionister har kun til dagen og vejen, andre har statspensioner eller selvpensioner og dermed rimeligt gode vilkår. Nogle har brugt det meste af deres liv på at købe hus og betale det 20 gange, men sidder nu billigt hvad huslejen angår. Andre har hele livet knoklet, boet til leje og været nødt til med mellemrum at rykke teltpælene op og derhen hvor arbejdet var.
Påfaldende var det alligevel at netop gruppen af ikke-erhvervsaktive (pensionister) var den største gruppe til julefrokost. Nogle er måske aktive, men har ret til pension, så der ligger et valg om at gøre et stykke arbejde frem for at læne sig tilbage og se fjernsyn. Men det er jo netop det pragtfulde. At kunne vælge, uden at være tvunget til sit valg.
Men gennemsnitsalderen til vores julefrokost i et ungt, socialistisk parti viste sig at ligge meget tæt på pensionsalderen.

Menneskeligt overskud

Når man tænker på at gennemsnitsalderen i Danmark er lige under 40 år var vi altså absolut ikke repræsentative for de mennesker vi som parti gerne vil repræsentere. Altså os der tog tid til at deltage i en helt traditionel julefrokost i Silkeborg sammen med andre medlemmer af Enhedslisten.
Det humane fristes man til at tro ligger hos de unge, der først lige er gået i gang med et liv som på næsten alle områder ligger helt åbent. Alternativt kan den store gruppe af mennesker der har oplevet et langt, mangefacetteret liv udvise et menneskeligt overskud, oftest fordi de kommende generationer skal sikres et værdigt liv. Imens har alle dem der står til rådighed for arbejdsmarkedet travlt. De har travlt med at sikre sig selv økonomisk, de har travl med at opfylde de betingelser de er pålagt af den kapitalistiske (økonomiske) politik. Måske har mennesker på arbejdsmarkedet også en social bevidsthed, det virker bare som om den bliver skubbet til side, mens de samfundsmæssige krav (nogle gange krav der kun giver mening for økonomiske investorer) bliver opfyldt, på trods af at det arbejdende menneske ikke får noget som helst socialt ud af det.

Mennesket

Det vil være svært ud fra fremmødet til en julefrokost at definere dybtfølt socialt engagement, det vi talte mest om de få gange vi talte politik var faktisk de økonomiske aspekter af livet. Men det er alligevel påfaldende at dem der ønsker at være sammen med ligesindede enten er meget unge eller har levet et langt liv. Jeg vil så gerne tilføje at vi fik diskuteret emner som religion og hvilke serviceydelser man kunne betale for. Helt nøjagtigt spørgsmålet om at støtte rejseselskaber og discountbutikker, hvor nogle havde ideologiske holdninger, andre holdninger der var økonomisk, pragmatisk begrundede.
Vi var sjældent enige, faktisk, til gengæld lyttede vi til hinandens argumenter og modargumenterede. Som jeg sagde i forbindelse med lavprisflyselskaber: "Jeg er heldigvis fri for at tage stilling - jeg har ikke råd til at rejse". Jeg kunne så fortælle at man betaler mere og bruge mere tid på at rejse med offentlig transport, end hvis man er privatbilist. Selv om de fleste var klar over at det er sådan var deres konklusion alligevel, at de ikke kan undvære deres bil. Når jeg påpeger at jeg SKAL undvære en bil kan jeg fornemme at de synes det er synd for mig, men samtidig glæder de sig over at de har en bil.

Efter julefrokosten

Jeg har været positivt overrasket over den imødekommenhed der er overfor nytilflyttede medlemmer i Enhedslisten. Det er et socialt engageret parti.
Sært nok er de fleste holdninger ikke stort forskellige fra de fleste andre politiske partiers fra højre til venstre i folketingssalen. Vi skal tjene penge, ikke alene til os selv men også til "arbejdsgivere" og investorer, vi skal også tjene penge så vi kan bidrage til driften af vores stat.
I det hele taget skal vi tjene penge af hensyn til vores forbrug, vores behov, vores familie og vores selvværd.

Så julefrokosten på arbejdspladsen eller i den politiske forening gør ikke den store forskel. Men for en gangs skyld får vi lov til at være sociale og forskellige. Og skal jeg så ikke lige tilføje at der, mig bekendt, ikke var eksempler på utroskab i forbindelse med vores julefrokost. Så måske er vi i virkeligheden bare en flok småborgerlige mennesker der ikke vil bryde med konventionerne?