Nytår 2013

Hvor dejligt at vi endnu en gang er kommet til et vendepunkt. Nu skal vi igen ændre den onde verden til en bedre. Som sædvanlig har medierne kogt røde pølser på alt det vi har oplevet i løbet af året, også "bøfferne" i radioavisen. Så traditionelt at man tror det er løgn, men også et tilbageblik (Hvem Hvad Hvor 2013) og enkelte skarpe kommentarer blandet med en mængde gode ønsker uden pælitisk eller kritisk indhold. For eksempel ønskes alle et godt nytår, trods det at vi ved at mere end 35.000 danskere får et forfærdeligt år med økonomisk ruin eller dårlige økonomiske vilkår.
Et enkelt knus kan nok gøre underværker men ikke sikre en families fremtid.

Dronningens nytårstale

Den første tradition er jo nok (bortset fra "bøfferne" efter middagsradioavisen) dronningens nytårstale. Et stilsikkert forsøg på at kommentere det nutidige samfund ud fra en solid borgerlig og konservativ baggrund. Sådan har den været i mere end 40 år. I økonomiske opgangstider har vi hørt om vort fantastiske samfund i dårlige tider hører vi om vores fantastiske sammenhold. I år fik den så et lille tjat: "Nok er vi et lille land, men derfor behøver vi ikke at være smålige". Hvem tror Margrethe hun henvender sig til? Dem der ikke ejer noget, som ikke kan få dansk statsborgerskab, dem der skralder eller sover på gaden, dem der gerne vil arbejde eller dem der er villige til at ofre deres egen fremtid for at undgå at være smålige.
Dronningen fik selvfølgelig i nogle bisætninger nævnt nogle ferieoplevelser (rejser til Grønland og Færøerne) om omtalte de positive tilkendegivelser fra de indfødte, de indfødte mennesker i Danmark som fik besøg af kongeskibet fik så ikke samme omtale, ikke fordi jeg helt forstår det. Men dejligt med den respekt for underlegne i lande der sådan set ønsker at være selvstændige med en perifer tilknytning til et dansk, demokratisk monarki. Godt gået af en ghostwriter som skal fastholde konservatisme og samtidig antyde åbenhed overfor forskellighed, synd at dronningen ikke kunne fastholde sin koncentration gennem hele talen og udtalte sætninger mere sløret og usikkert efterhånden som tiden gik.

Underholdningen og traditionerne

Resten af aftenen er så traditioner. Faktisk er hele juleugerne fyldt med traditioner. Både Radio og Tv er fyldt med intetsigende underholdning (i form af film og film), Selv nyhederne er begrænset til at være ulykker eller nytårsrelaterede.
Her i huset har vi tidligere lavet rejemad og haft en champagne på køl til midnat, hos min mor stod den på kransekage og champagne. Andre steder har jeg oplevet andre traditioner, men ingen tvivl om at det var traditioner, om de så indebar akvavit eller brunsviger. Traditioner er og bliver traditioner, der er bare nogle der lever med i de forskellige traditioner - alt efter hvor de er. Jeg er for eksempel skilsmissebarn og derfor ved jeg at traditionerne ikke er mine, men nogle andres.
Underholdningen er til gengæld ren og skær underholdning. Hvert eneste år sætter vi os ned for at huske navnene på gæsterne i "90-års fødselsdagen". Gad vide hvorfor vi alle kun kan huske tre af fire navne. Hvorfor vi ikke kan huske hvornår James er ved at falde over skindet og hvad det egentlig er for retter der bliver serveret? Måske fordi vi skal have noget at se frem til?
Men vi har fået en tradition og underholdning af et engelsk ægtepar som har skabt en lille sketch til tysk fjernsyn, og alt efter hvor gamle vi er har vi set den i det meste af vores liv. Og vi ser den igen.

Godt nytår

En anden tradition er at ønske hinanden "godt nytår". Søskende, børn, forældre og venner. Det er selvfølgelig endnu engang et fromt ønske at det kommende år skal gå godt. Hvor billigt! Det er lidt som at bede til Gud om at få to nye tænder, eller at ønske at vinde i lotto. Muligheden er der måske, men i forhold til bønnerne og ønskerne vil der være mange der ikke får opfyldt deres ønsker. Måske er det meget godt, for så kan man jo ærgre sig og ønske igen til næste år og til næste år og så videre. Men hvem gavner det at man ønsker? Man får måske nok ro en periode, men kommer ikke videre.
Ønsket om et godt nytår er selvfølgelig ikke ment som en fornærmelse, snarere som en "god fødselsdag" eller "glædelig jul" til en ensom. Som om en julepakke eller et kilo nytårskrudt kan gøre et liv bedre. Det kan måske ændre i nogle minutter men ikke i al evighed. Religionens idealer forkvakler vore fremtidsønsker for vore medmennesker. Personligt vil jeg hellere gøre noget for andre. Ikke vaske op, samle hundelorte eller forære penge væk, det er nemlig nogle af de ting jeg ikke har brug for at andre gør for mig. Lyt til dine medmennesker og find ud af hvad de egentlig har brug for, og hvis du ikke finder ud af det så forsøg igen og igen. Det er ikke dig der er forkert på den, men måske dig der ikke kan nå igennem. Det gør dig ikke dårligere, men måske nok fattigere på menneskekundskab.

Min nytårsaften

Vi har (min far og jeg) købt champagne (semi og brut) vi spiser en rejemad og ser 90-års fødselsdagen. Så kigger vi på de mange millioner der brændes af i de flade omgivelser og drikker resten af champagnen. sms'er og telefonsamtaler med familie og venner bliver udvekslet omkring midnat, og måske jeg tjekker facebook. Måske hører vi lidt radio, ellers går vi bare i seng hver for sig (så læser jeg i en bog) og så gør vi klar til det næste år i løbet af næste formiddag.

Nytåret er som en fødselsdag. En skæringsdato mellem en dag og en anden dag. Ikke fordi der sker noget som gør dig eller andre ældre, udelukkende fordi det er en skæringsdato.
Mit ønske er altså at du får det bedste ud af det år vi går ind i, ikke at du betragter datoen som en dato der skal gøre dig ondt. I stedet skal du rejse dig op og sige hvad der sker dig på denne skæringsdato, så kan vi følges for at ændre de love som gennemføres på dato.

Hold nytår sammen med mig. Det bliver meget hårdt, men det bliver dit år sammen med mit. Jeg håber vi ses.