tirsdag, juli 30, 2013

Nulløsning

Af uforklarlige årsager skal vi i vort lille land tage stilling til såkaldte nulløsninger, altså løsninger der ikke koster noget. Princippet er at vi skal foretage os noget økonomisk uden at bruge penge, lidt svarende til at vi skulle afskaffe mennesker der var i vejen under anden verdenskrig. Ja, i princippet kan vi kaste blikket på Ungarn og se at også her behandler man anderledes mennesker anderledes, fordi de er anderledes. Tillykke Verden, vi har fået konsensus for at behandle anderledes tænkende anderledes, for at se ned på mennesker med en anden religion eller hudfarve. Vi giver med andre ord os selv ret i at vi har ret!

Pengene

Det dejlige ved at leve i et "velfærdsland" er at vi alle har penge nok. Når vi ikke har det, kan vi tære på vores opsparing via en rekordhøj skat, og når vi har penge nok kan vi spare op til vores eller vores nærmestes (det gælder nok nærmest alle danskeres) økonomiske sikkerhed i dårlige tider. Altså en ekstremt høj skat - set i forhold til alle de ekstremt lave skatter i andre lande. Velfærd er altså i bund og grund noget vi betaler til solidarisk, ved hjælp af skatter på de penge vi tjener når vi arbejder for at skabe værdier for andres investeringer.
Investeringer er som det også fremgår af de regeringer vi har haft de seneste 20 år nødvendige for at skabe kapital til at skabe arbejde til dem der skal tjene penge for at skabe kapital til at sikre at dem der skaber arbejde kan leve uden at arbejde for penge!
For en sikkerheds skyld skal vi alle eje noget eller have noget af værdi, så er vi nemlig bundet af kapitalismens hovedregel: Hvis du har noget vil du kæmpe for at beholde det! Hvis du ikke vil kæmpe for at beholde det træder plan B i kraft: Du bliver nødt til at kæmpe for at beholde det; ja der findes sågar en plan C: Hvis du opgiver at kæmpe for det, bliver du tvunget til at kæmpe for det alligevel. Kombinationen minder temmelig meget om slaveriets præmisser, her er det bare ikke overlevelsen der er det primære, men pengene. At have ejendom (selv om det i virkeligheden er alle andre der ejer din ejendom.

Ejendom

Jeg har aldrig ejet andet end et par kilo bøger og lignende. Jeg har mistet eller er frataget min ejendom i forbindelse med samfundets ret til at inddrage min ejendom, når jeg ikke kunne betale til samfundet udover mine skattepenge. Altså beslaglæggelse af skyldig gæld til det offentlige.
I den sammenhæng må jeg jo nok indrømme at jeg har betalt ca 40% af alt hvad jeg har tjent i skat, gennem livet næsten 25% i moms samt alt hvad det offentlige har kunnet tage fra mig når jeg ikke kunne betale mine regninger i tide. Man kan så diskutere om staten har frataget mig min ejendom eller blot straffet mig for at skylde stat og kommune flere penge end jeg har kunnet betale.
Udover at betale de mange procent af min indtægt ved at arbejde for andre har jeg også mistet penge i flere andre sammenhænge. Jeg har betalt siden mit 17 år til A-kasse og fagforening, jeg har forsikret mig i hoved og røv med livsforsikring, tyveriforsikring og familieforsikring og hvad det ellers hedder. Da jeg skulle bruge nogle af de penge jeg havde sparet op i forsikring var det pludselig ikke muligt at få dem udbetalt, fordi en forsikring angiveligt er kollektiv. Bortset fra at aktionærer kan hæve overskuddet, som bestemmes af - ja gæt nu: aktionærerne. Jeg har altså btalt for noget jeg ikke har fået, noget jeg ikke kan få, jeg har betalt for noget andre har fået, mens min ejendom aldrig blev til noget, fordi mine penge udelukkende gik til andres investeringer og ejendom.

Nulløsningen

Som tingene ser ud nu er nulløsning et plusord. Ingen skattestigning, ingen ekstra udgifter. Ja heller ingen omkostninger i forbindelse med investeringer eller arbejde. For de mennesker der kan finde et arbejde er en nulløsning simpelthen en løsning der hedder at omkostninger ikke stiger trods omkostningsstigninger i det omgivende samfund. Undskyld mig. Jeg glemte at prisstigninger med mere heller ikke skal berøre mennesker der tjener penge, hvilket selvfølgelig i sagens natur betyder at alle skal betale for inflationen. En nulløsning er altså en løsning der medfører nul udgifter, nul skatter og nul inflation osv. for nogle få! Alle andre må i sagens natur betale, efterdi ingen værdier kan blive stående i nul i et samfund der bygger på værdier. Alligevel skal selv den yderste venstrefløj bruge tid på at spekulere i økonomiske værdier, fremfor menneskelige. En nulløsning, som højrefløjen kan prale af. Proselytterne får alt. En nulløsning som venstrefløjen burde have problemer med. Løsningen går nemlig mod nul indtægter, nul hjælp og nul social opbakning.

Danskere

Jeg er så heldig at jeg lever i et demokrati og ikke kan få politisk asyl som en vis amerikansk "Whistleblower" der har begået "en storstilet kriminalitet". Jeg må altså leve videre med at jeg ikke er "god" nok til at søge andre græsgange, samtidig med at jeg til fulde forstår somaliere og afghanere, såmænd også iranere, irakere og makedoniere samt alle dem jeg ikke har nævnt, når de søger om at blive danskere.
Nu er danskere jo historisk et sammenbragt folk. De første af os kom nok efter en af istiderne, vi besatte både Normandiet og hele England, i perioder herskede vi over det meste af Skandinavien og fortalte alle andre hvordan de skulle leve i deres eget land, ja vores stolteste minde er en gammel sten hvor en person påstår at han var danernes konge og gjorde alle danere kristne, trods det at det med kongeriget ikke har kunnet bevises og at kristenheden allerede var indført i Danmark. Jeg har sådan lidt på fornemmelsen at vi slipper for sådan et monument fra Anders Fog Rasmussen, men er altså ikke helt sikker.

Nulløsninger

Politisk vil alle nulløsninger altid være løsninger der ikke bærer udvikling i sig selv, altså løsninger der ikke indebærer noget som helst. Hvis vores politiske fremtid går ud på at vi ikke skal gøre noget som helst, ikke ønske fremskridt for os og vore medmennesker har vi da ikke bare scoret et selvmål, det er sandsynligvis det største kollektive selvmål der kan scores på en gang!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar