tirsdag, juli 09, 2013

Danskhed

Så skal islamofobien lige have en tur til, og selv om mange mener det skyldes agurketiden er jeg ikke sikker på at det er hele virkeligheden. Vi hører også hele tiden om østarbejdere der tager vores arbejde fra os, samtidig med at vi konstant sættes til at arbejde gratis for selvopsparet understøttelse eller for en kontanthjælp der knap nok levner råd til at gå på arbejde.
Senest er så diskussionen om børnechecken (dikteret af EU) dukket op.
Men hvis er skylden

Pengene

Jeg vil begynde med det som det i virkeligheden drejer sig om, nemlig pengene. Med Nyrup-regeringen fik vi fornyet fokus på den personlige indtjening, det som mange kalder løn. Med Fogh blev devisen også fornyet, gennem udtrykket skatestop (pengene har det bedst i borgernes lommer). Thorning er gået endnu et skridt videre ved simpelthen at gøre de rige rigere og de fattige fattigere gennem selskabsskattelettelser og udvidet gensidig forsørgerpligt.
Man kan undre sig over at regeringen ikke har slået ned på internationale selskaber ved at forlange en national skat af dem inden de begynder på deres fiksfakserier med at flytte penge fra det ene lands søsterselskab til det næste, indtil pengene pludselig er forsvundet i skattely. Man kan også undre sig over at man fra statens side ikke lægger en skat på nogle få promille på enhver eksport af penge, hvilket kunne have givet mia i indtægt. Tilsvarende kan man undre sig over at handel med aktier er så indbringende, at selv fodboldhold kan skaffe penge ved aktieemissioner, mens konkursramte firmaers investorer danner foreninger for at få deres "risikable" investering godtgjort. Enhver burde vide at en investering i et firma om privat eller gennem firmalove ikke er nogen sikkerhed for at firmaet vil leve evigt. Nuvel nogle firmaer gør måske nok, men at for eksempel bankerne i landet kan få en økonomisk indsprøjtning der omtrent svarer til nationalbudgettet, er en gåde for mig.

Produktionen

At akkumulationen af penge ikke alene skyldes en innovativ opfinder, men en stigende produktion genereret af ansatte arbejdere og funktionærer er ingen vel i tvivl om medmindre man er blind på ørerne og hører med øjnene. Godtnok findes der i dag regneprogrammer der kan gøre det lettere at føre regnskab, der findes kreative revisorer som gør det lettere at tjene penge, og mange virksomheder får en del af arbejdet udført af robotter, der som bekendt ikke skal betale skat.
Det er altså produktionen der skaber kapitalen. Det pudsige er at hvis en opfinder ikke havde nogen arbejdskraft kunne han kun lige lave så meget af sit produkt som han kunne nå ved drejebænken eller på en møbelfabrik. Uden hjælp fra en masse arbejdere og funktionærer ville han aldrig generere noget stort overskud medmindre han tog sig godt betalt for sit arbejde.
Og her er det så at sådabn en som bilfabrikanten Henry Ford kommer ind i billedet. Han fortalte nemlig de ansatte at når de havde produceret et antal biler på samlebånd kunne de også selv købe sådan en, hvis ikke de brugte lønnen på noget andet Og de knoklede, mens Ford nøjedes med at læne sig tilbage og tjene pengene - selvfølgelig var der opsyn med virksomheden og møder i bestyrelsen samt ønsket om nyskabelser (det fik han også andre til).

Aktier

Aktier var oprindelig en økonomisk baggrund for at kunne oprette en storstilet produktion, altså udelukkende en investeringsteknisk opfindelse. Mange af dem der foretog en investering i et firma var klar over at deres penge udgjorde en risiko, på samme måde som da man tidligere investerede i en anpart i et skib i håbet om at det kom tilbage med oversøiske varer der med et slag kunne gøre en rig, og af og til måtte konstatere at et sunket skib var et tab af investeringen.
Med tiden har vi fået en aktielovgivning der ikke så meget går udpå at mindske risikoen, tværtimod skal den akkumulere kapital, så der også kan falde noget af til staten.

Ejendom

Mange af dem der handler med aktier har hørt om sammenbruddet på Wall Street i 1929, men alle regner med at det ikke kan ske igen, når man nu har taget højde for at det ikke må ske igen. Af en eller anden uforklarlig årsag er det sket igen, men til forskel fra 1929 er det nu helt uskyldige medarbejdere der skal betale for det, og mange af dem vil knokle videre fordi de har fået bonus i form af aktier. De fleste har købt hus og bil, som skal betales, fordi det er kreditforeningens eller bankens ejendom. Når det samtidig er sidstnævnte der bestemmer den værdi som hus og bil udgør, vil en arbejder (herunder også funktionærer og dagpengemodtagere) altså være bundet af at skulle arbejde for at beholde en værdi der kun i sjældne tilfælde er ens egen ejendom.

Arbejde

Arbejde er altså grundlæggende at modtage en del af pengeakkumulationen, mod at være bundet til at arbejde. Samtidig er en del af arbejdet at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis markedet er i stagnation og der er sket et fald i afsætningen af produktet - og man derfor er blevet arbejdsløs.
I princippet ligger der en arbejdsmarkedsaftale mellem arbejdskøberen og arbejdssælgeren som skal sikre en stabil jobordning på arbejdsmarkedet: arbejderen opfører sig ordentlig og sikrer en stabil produktion så producenten ikke i alt for stort omfang løber risiko for at miste alt. Arbejderen får til gengæld alt efter hvor stor forskellen er på omkostninger og indtjening forhøjet løn eller det vi kalder velfærdsgoder, ferie og pension for eksempel. Børnehaver og skoler og sygehuse er jo udelukkende skabt for at arbejdskraften skal kunne stå totalt til rådighed.
Når arbejderen har fri har det som en hoveribonde. Man kan bruge sin egen fritid på projekter, oftest ved at investere i varer som andre har produceret og som kan købes i forretninger der også skal have deres del af værdien på den vare de sælger (for eksempel en plæneklipper, der er produceret på en fabrik der tjener penge på det, solgt gennem en butik der tjener penge på det og så kommer momsen oveni).

Dovenskab

Det virker som total tåbelighed at nogle overhovedet vil lave noget under de vilkår. Især når man tager i betragtning at alle de dovne arbejdsgivere og direktører skovler penge ind ved at lade andre gøre det hårde arbejde og løbe risici (igen også funktionærer). Høje lønninger på direktørgangen, medlemskab af alt fra loger til golfklubber. Desuden tager de beslutninger som kan forurene i århundreder, andre beslutninger kan slå folk ihjel, fordi for eksempel et medicinsk præparat skal på markedet hurtigst muligt.
Grunden til denne hast er oftest i dag at der sidder, og jeg mener bogstaveligt sidder (i gamle dage blev de kaldt rentierer eller kuponklippere), mennesker der i deres grådighed efter at tjene masser af penge på ikke at lave noget, presser på for at deres investering, oftest i aktier skal give forhøjet afkast og endelig ikke må komme så langt ud at aktieselskabet går rabundus. Det er jo sådan at de mest dovne mennesker er allermest bange for at miste deres penge, nemlig dem der har nogle penge, mens dem der ingen har skal betale hver gang de dovne mennesker mister penge.

Arbejdsløse

Syge mennesker er for en dels vedkommende blevet syge af at skaffe penge til alle de dovne mennesker, arbejdsløse er kun arbejdsløse fordi de dovne mennesker ikke vil investere unødigt i arbejdskraft. Alligevel er det de syge og dem der står til rådighed for arbejdsmarkedet der skal betale gildet nemlig ved at betale skat én gang til. Og så må vi også huske at gruppen af pensionister, der jo med årene skal være ældre før de kan hæve de penge som de selv har lagt til side, også i stort omfang er en udsat gruppe, der skal holde en hvis legemsdel oppe på alle de dovne, der selv bestemmer hvornår de vil gå på pension. Hvis bare de har tjent penge nok på alle dem der arbejder.

Indvandrere

De dovne i Danmark tidligere haft brug for billig arbejdskraft. Derfor blev de såkaldte fremmedarbejdere fra Tyrkiet og Jugoslavien især inviteret til Danmark. Deres økonomiske baggrund og lempelige skatteregler gjorde det til en fordel at komme til Danmark. Senere fik uroligheder (krige og oprør) mange mennesker til at søge til fredelige lande. Englændere hollændere, franskmænd og belgiere måtte tage imod flygtninge fra de lande som alle deres dovne mennesker havde koloniseret for derefter at give dem frihed, da de fandt ud af at de arbejdede lige så godt under eget flag, bare meget billigere. Dovenskabens triumf er altså bare endnu mere profit.

Muslimer

En del af de mennesker der i tidens løb er kommet til Danmark (og andre lande) tror på Gud på en anden måde. De betragter profeten Muhammed som deres talerør, på samme måde som de ved at profeten Jesus er de kristnes talerør. Muslimers religion byder dem (ikke tvang) at vise deres respekt for Gud gennem flere daglige bønner, liggende på knæ. Desuden findes der ritualer i forbindelse med slagtning og forarbejdelse af kød (som også jøder har ritualer). Som alle danske kvinder gik klædt, da de også signalerede deres ægtestand, bærer de i et vist omfang tørklæde eller en anden beklædning (som kan dække deres ansigt), heller ikke her er det alle der gør det. Vi har ortodokse kristne der farer i flint når Guds navn profaneres, selv om der i dag er længe mellem trusler og ildspåsættelse sker det, men nu er der jo kommet muslimer på banen og så er det dem der bliver truet. Ikke alene af ortodokse kristne, nej også af helt ukristne der påberåber sig kristendom som grundpille for det danske samfund.

Kultur

Så vidt jeg kan se har alle de dovne fået danskerne til at kaste deres mistænksomhed på indvandrere, som vi med lidt imødekommenhed og forståelse for anden kulturel baggrund i det store og hele kunne mindske.
Vi har heller ikke brugt meget tid på at forstå grønlændere eller asiater, så hvorfor lige hade muslimer. Mit bud er fordi de er mere synlige og fordi de har en næsten årtusindgammel mistænksomhed overfor den kristne verden. Den indstiftede korstogene for at flytte fokus fra kirkens interne problemer på en religiøs modstander. Den arabiske verden var på det tidspunkt vokset i kraft af viden og religion som på mange måder var langt mere fredelig end kristendommen. De forskellige områder blev optaget i den arabiske verden og gik efterhånden fra Spanien til Afghanistan.
Danskerne var tidligere et kultiveret, efter omstændighederne veluddannet folk, vi kunne sammenligne os med skandinaver og endda finde fællestræk til andre europæiske lande. Danskere fandt sig i at blive udnyttede, hvis ikke de var de udnyttende. I de fleste tilfælde blev man fodret med sin egen hale når man stod til rådighed for arbejdsmarkedet og når man blev pensioneret. Men hver gang de dovne kradsede store fortjenester ind betød det også at halen var blevet større inden den blev brugt til at fodre med.
I mellemtiden dukkede fjendebilledet så op, når noget gik galt, og her var muslimer de mest synlige på grund af deres meget anderledes adfærd. Lidt som når man spærrer en småkriminel inde og får en rå kriminel ud af fængslet fik denne mistro den modsatte virkning af hvad den burde.

Danskhed

I forhold til muslimer er danskheden faktisk indskrænket til udelukkende at handle om hvad danskere gør, som muslimer (ikke alle er dog lige troende) ikke gør: danskere spiser tonsvis af svinekød, danskere drikker alkohol, danskere går barhovedet og danskere har ikke længere nogen tro på kernefamilien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar