tirsdag, juli 23, 2013

Agurketid

Politikerne holder sommerferie, andre mennesker holder sommerferie, selv pressen holder sommerferie. Hvilket betyder at dem der arbejder i sommerferien laver så lidt som muligt, de overlader simpelthen til politikere og presse at lave de nyheder der skal laves hver dag - også i sommeren.
I går så jeg således Deadline kl. 22.30, hvor der ikke var en eneste omtale af noget der var sket i Danmark (OK at militæret trækker tropperne ud af Afghanistan i løbet af de kommende dage kan man selvfølgelig godt kalde en national nyhed, og at der foregår en masse svindel i EU er jo en del af den politiske kultur i Danmark), intet overhovedet var åbenbart sket i vort lille trygge land, der overhovedet skulle berettige til at lave nyheder hver halve time i både TV og radio. Overhovedet intet!

"Ikke-nyheder"

Vi overfaldes derfor af nyheder der intet har med nyheder at gøre. Danmarks statistik kan konstatere at betalingsbalancen har det godt (det har Danmarks statistik sådan set oplyst hvert eneste kvartal siden 2008), Liberal Alliance har fået lyst til at forgylde bankdirektører på bekostning af SOSU'er (det er der intet nyt i), Enhedslistens spindoctor betragter demokrati som nyttigt for at ændre samfundet til fordel for borgerne (børnelærdom) og Venstre vil ikke sige nej til en turistminister (Nu er de fleste folketingsmedlemmer medlemmer af forskellige udvalg, der gør dem til stor-turister), men eftersom turisme falder i stimer og sæsoner er det selvfølgelig en interessant betragtning at vi kan få en turismeminister, når vi både kan have en økonomi- en finans- og en skatteminister er vi jo godt dækket ind hvad angår ministre på det statsøkonomiske område. Så hvorfor ikke en minister for turisme?

Kulturministeriet

I et enkelt tilfælde var Arne Melchior i et par år minister for trafik og turisme, siden har vore kulturministre (bortset fra Jytte Hilden) været fodboldministre. De har taget mod indbydelser til EM, OL og VM i populære sportsgrene, de har generelt brugt mere tid på den del af kulturen der kan kaldes professionel sport - ligegyldigt om de har været ministre i en socialdemokratisk eller en Venstre-ledet regering. Man kan kalde det populister som har brugt mere tid på at være sportsturister og mere tid på at bestemme hvordan de æterbårne medier skulle stå til ansvar for loven. Faktisk har de forskellige ministre der måske skulle have tænkt på andet end elitesport og statsdrevne medier samt tilskud til trykte medier (dagblade samt visse foreningers postomdelte blade - ex: Ældresagen) have brugt mere tid på at afdække kulturen, herunder definere hvornår en kultur der er defineret som kapitalakkumulernede er en anden slags kultur end frivillighedens kultur (det foreningsdanmark der bærer hele riget oppe ved at gøre et enormt, ulønnet arbejde - ikke for at tjene penge, nej udelukkende for at tabt viden skal formidles).
Vi har altså tre ministerier som fokuserer på forskellige sider af samfundets økonomi, men kun et ministerium der skal varetage kulturen, både den kultur der er økonomisk funderet og den kultur der bygger på frivillighed. OG så har vi også den kultur der er international - biennaler, fodboldkampe, kunstneriske hjælpeprogrammer i U-lande osv.
Det siger sig selv at kultur er et smertensbarn, når så forskellige interesser kun har et ministerium og normalt altid en minister der er glad for at blive minister, når det nu ikke kan være anderledes. Samtidig findes der tre ministerier for statens økonomiske anliggender.

Turisme og oplevelsespolitik

Turismen er jo et problem. Nogle mennesker ejer badelande, andre udlejer hestevogne eller biler til turister der opholder sig midlertidigt i en landsdel eller i landet overhovedet. Nogle mennesker har et lille galleri og håbet om at sælge et billede i ny og næ eller spiller for folk i gågaden, andre deltager som frivillige i store musik- eller kunstfestivaler.
Man kan selvfølgelig vælge at definere turisme på samme måde som kultur: Det der er penge i skal vi koncentrere os om, det frivillige arbejde er ikke nødvendigt at våge over. Jeg er sådan set indstillet på at der ikke skal være politisk bevågenhed i forbindelse med frivilligt foreningsarbejde, men så kunne man jo fra politisk side enten støtte eller frigøre frivillighedsarbejdet for skat, i stedetb for at lave en lovgivning der primært skal sikre staten indtægter. Noget som vel i sin natur burde ligge hos skatteministeren, der så kunne frigøre det frivillige arbejde for skat, i stedet for som nu at indføre regler for fonde og foreninger der drives ved minimale indtægter, der derefter skal beskattes (om ikke andet så med moms).

Turiststeder

De fleste danskere og udlændinge kender det grønne skilt med et hvidt "i" og ved at det viser frem til en form for turistinformation (et skilt, en planche eller et kontor der kan formidle lokalområdets tilbud til fremmede).
Problemet er ikke at der både er henvisning til vandreruter, til musiksteder og overnatningsmuligheder. Problemet er at turister ikke er ensartede. Hvis jeg skulle se en serie 4 fodboldkamp i et lokalmiljø jeg ikke kender ville jeg sandsynligvis ikke finde banen før kampen var forbi - jeg ville under ingen omstændigheder finde ud af om jeg kunne købe en dansk vand mens jeg så kampen. Hvis jeg havde lyst til at besøge en privat have, som ikke har bestemte åbningstider ville jeg være nødt til at droppe tanken, trods en positiv omtale fra en bekendt der havde været i haven på et andet tidspunkt, ja selv hvis jeg skulle have lyst til en byvandring hvor jeg kunne opleve byens vækst gennem forskellige bygningsstilarter ville jeg være nødt til at forberede mig hjemmefra.
Men badeland, Marina, Spisesteder, Overnatning og bowlinghaller, ja sågar Kirker og Supermarkeder kan jeg få oplysninger om i Turistbureauet. Af de nævnte er det kun kirkerne der ikke direkte er funderet på indtægter. Selv de lokale historiske eller i sjældne tilfælde andre museer supplerer deres udgifter ved at tage et adgangsgebyr! Kun i tilfælde af landsdækkende interesse kan eksempelvis Nationalmuseet, Glyptoteket  og få andre museer i København blive fritaget for at opkræve adgangsgebyr. Hvorfor lige de mest besøgte museer? Det giver vel ikke en bedre kulturel dannelse at gå på de største og mest nationale museer i Danmark og holde sig fra Gudenåmuseet eller grænsemuseet, fordi de ikke kan få dækket deres omkostninger uden at tage penge for adgang?

Turisme

Jeg har boet i et utal af danske byer, men har ikke i særlig stort omfang været rejsende, økonomisk turist. Men hver gang jeg har taget ophold i en ny by eller landsdel har det været mig magtpåliggende at finde ud af stedets sjæl. Jeg har deltaget i møder, gået på museer, jeg har sat mig ind i stedets særpræg ved at læse og gå ture, jeg har selvfølgelig også besøgt spisesteder og værtshuse, brugt lokale handelscentre, brugt det lokale bibliotek og handlet hos den lokale tøjhandler.
Hvis man kommer til et lokalsamfund kan man vel betragtes som turist, medmindre man har planlagt at slå sig ned i lokalsamfundet.  Men så enkelt er det jo ikke. Hvis man planlægger at slå sig ned og det viser sig at det ikke kan lade sig gøre og man derefter flytter efter få uger eller måneder har man jo blot været på besøg, altså ikke noget der bare minder om at være fastboende!
Så kan vi jo tage turisten. Familien fra Vestjylland der skal ind for at se dronningens gobeliner, eller landsbyboerne der tager bussen fredag aften for at gå i biografen efter at de har været på mongolsk café. Hvis det er muligt vil begge disse turister tage den sidste bus eller det sidste tog hjem - eller overnatte hos familie eller venner for at spare penge.
Oplevelsesturisme er på den måde noget som alle danskere har mulighed for - i hvert fald i større eller (meget) mindre grad, alt efter indtægt. Hundeejeren der vælger en ny rute hver dag når hunden skal luftes kunne defineres som turist, simpelthen fordi der findes en form for oplevelse i at bevæge sig forskellige steder hen.
Skal vi lige for en sikkerheds skyld checke hvad ordet turist dækker ifølge den Danske Ordbog? "person der rejser eller opholder sig et sted på ferie eller for sin fornøjelses skyld".
Man kan sige at det er glæden ved at opleve, der definerer turisten - man kan også vælge at sige at det er angsten for det anderledes der definerer en som "ikke-turist". Gad vide om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt"?
Personligt har jeg haft mange oplevelser når jeg er flyttet efter arbejde i andre dele af landet - de få gange jeg har haft mulighed for at rejse i udlandet har jeg også haft oplevelser - og de eneste bekymringer jeg har haft er vel nok om jeg havde råd til at rejse (både efter arbejde og på såkaldt "ferie") - men mon ikke de fleste mennesker har overvejelser i forbindelse med økonomien, når de rejser?

Ministre

Nu er det jo sådan at statsministeren er pressens minister. For mig et dårligt valg idet en statsminister selvfølgelig har en interesse i at iscenesætte sig selv. Så lad os da få et uafhængigt presseministerium, som udpeges af (ikke regeringen) folketinget (og ja - jeg ved godt at det ikke er optimalt - men statsministerier er endnu mindre optimalt). Det er sådan at kulturministeren er minister for både professionel fodbold, LOTTO og de danske MC-klubber (og meget mere). Kulturen er, kan man vist roligt sige, et konglomerat af modsatrettede interesser, men der har siden oprettelsen af kulturministeriet kun været en person til at forvalte alæ form for kultur!
At Det nu er på tale at oprette et turistministrium er jo en farce. Der foreligger end ikke en plan bare et par ord om at det måske kunne være en god ide. Udelukkende fordi turistbranchen brokker sig. Og de brokker sig fordi priserne i Danmark er for høje. Ikke bare udlejningen, nej det gælder alt fra detailhandel til leje af cykler. Men hvis turistbranchen vil tjene penge må de jo have et produkt som folk vil købe eller betale for, ikke et ønske om optimal indtægt. Det gælder vel på samme måde som for en smed, hvis han ikke kan levere varen er han nok ikke den der bliver sendt bud efter næste gang!

Turistministeriet


Et turistministerie vil altså  ikke være til gavn for ret mange. De gratis museer i København, Operaen og måske international fodbold vil kunne gøre gavn for den del af turismeindustrien, der lejer ud, der transporterer og serverer. Ikke i Varde eller Hjørring, sandsynligvis, måske i Århus og Odense, men ikke de steder hvor der virkelig er brug for gæster der vil opleve noget anderledes.
Turistministeren vil sandsynligvis få fribilletter til alle de steder hvor der er råd til at udstede fribilletter, men de steder hvor blot nogle tusinde kroner kan gøre uvurderlig gavn vil blive overset, om ikke af anden grund fordi embedsmænd og ministre overser alt der minder om besværligt papirarbejde.
Men jeg vil støtte tanken om en turistminister, en minister der udelukkende skal fokusere på den turisme der ikke er økonomisk funderet, den turisme der går ud på at formidle lokalsamfund uden at ønske indtægt. En minister der skulle have mindst en mia kroner til at støtte turismen alle de steder hvor der ikke var/er nogen indtægter. En minister der vil kæmpe for at turisme skal defineres ud fra sine egne præmisser ikke ud fra et kapitalt/liberalistisk samfundssyn.

Agurken

Og det var så dagens agurk. Til Venstre og pressen kan jeg blot sige: Stik den agurk skråt op. Pressen: at løbe med en halv vind er blevet moderne, men desværre ved ingen journalister længere hvad udtrykket betyder. Kommer altså her til spirende journalister der gerne vil forstå sproget: "At løbe med en halv vind betyder, at videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt. En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret ind på et skibs kurs. At sejle for en halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde ’at drive tilfældigt af sted uden ordentlig støtte af vinden’. Senere kommer det så billedligt til at betyde ’at rende rundt med oplysninger uden ordentlig støtte af faktiske kendsgerninger’. Denne betydning er formentlig også påvirket af en særlig betydning af vind, Nemlig ’løgn, fantasifoster, humbug’; denne betydning er beslægtet med betydningen af luft i et udtryk som varm luft ’oppustet indholdsløs snak’. - Selve verbet løbe optræder også i tilsvarende udtryk som løbe med sladder."
Politikerne og Venstre: Et konkret forslag ville klæde jer. At "overveje" en ide er det samme som at sige man ikke har nogen politik på området. Kan man sælge sådan en "ide" har man sikre stemmer på et parti, men ingen stemmer på nogen som helst form for politik.

En god ide

Lad være med at stemme for alle politikernes "måske"-løsninger. Kræv entydige svar og lad politikerne tage ansvar for deres udtalelser. Tal højt og bliv ved med at ville det du tror på, ikke det der er muligt. Vi har agurketid og sidste år blev Ehhedslisten gjort til terrorister fordi der står ordet revolution i programmet. Ordet revolution står i både biologi- og historiebøger, uden at én eneste politiker vil have bøgerne brændt!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar