søndag, juli 28, 2013

Venneanmodning

I dag er det tre år siden der tikkede en venneanmodning ind på facebook. Jeg mødte en pige til Samsø Festival, og vi talte sammen over nogle øl og fandt ud af at vi begge var på facebook. Jeg forsøgte at finde hende uden held. Hendes navn er så almindeligt at det ikke bare findes i Danmark, men i de fleste vestlige lande. Det lykkedes dog at finde hende på vejviseren, men trods hendes tre telefonnumre var der ingen der svarede på mine opkald.
Det viste sig at det var hende som administrerede sine børns mobiltelefoner og at det drejede sig om sms'er, altså var det ikke taletid.

Fødselsdag

Men 28. juli fik jeg så en venneanmodning. Jeg vidste straks hvem det var selv om der altså er tusindvis med det navn (den korte version - jeg har ikke hørt om andre piger der hedder Christian). Jeg accepterede anmodningen og begyndte samme dag at skrive på fjæsbogen med hende.
Faktisk vidste jeg ikke ret meget om hende og hendes tilværelse trods vores timelange snak til Samsø Festival. Men jeg kunne lide hendes humør og hendes latter.
Det viste sig at hun boede i sit eget rækkehus og at hun havde et ekstra værelse. Jeg havde i tidernes morgen (i 1970'erne) haft en kæreste som var et par år ældre end mig, som kom fra Odense og som jeg havde besøgt. Siden var mine besøg i Odense indskrænket til møder i Eksperimenterende Danske Brændevinsamatører, hvilket indebar at jeg var kørt direkte til mødelokaler uden at have set andet end tilkørselsvejene. Men jeg kunne huske (svagt) den indre by med de gamle huse, selv om jeg ikke vidste hvor de egentlig lå.
Men jeg blev inviteret: http://bostavnsbo.blogspot.dk/2011/02/at-vre-vk.html
Og så fandt jeg samtidig ud af at det var på hendes fødselsdag hun havde sendt sin anmodning.

Turist i Odense

Jeg kom til Odense cirka tre uger efter. Vi var i byen i Odense, Vi tog til Enebærodde, jeg fik set verdens korteste færgerute i Stige. Jeg blev vist rundt en uges tid, inden vi blev enige om at hun skulle se hvordan jeg boede på Samsø. Så tog vi derover.
Vi kunne lide hinanden, vi kunne le sammen og vi kunne sætte pris på en kold øl i hinandens selskab. Kort sagt vi blev det man kan betegne "kærester", hvilket jo også indebar fysisk nærvær. Det var dejlige tider med kys og kram og holden af, masser af latter og nærvær.
I samme periode havde jeg været på kontanthjælp i et halvt år og skulle derfor bruge mine økonomiske aktiver for at blive forsørget af samfundet. Med andre ord min pensionsopsparing skulle hæves i "utide" hvilket betød at de 175.000 kroner blev langt mindre når der skulle betales skat på 60% af beløbet og det blev til ingenting når jeg skulle betale ubetalte regninger og de gebyrer der var løbet på.

Som fattig mand uden pension og uden penge flyttede jeg til Silkeborg og boede hos min far. Uden penge skal man svede for de penge man får og jeg måtte finde aktivering hvis ikke jeg kunne finde arbejde. Jeg drog til Odense og opsøgte alle mulige arbejdspladser, selv hvis de kun kunne tilbyde mig 4 ugers aktivering. Og jeg fandt en arbejdsgiver som ikke kunne garantere mig noget som helst andet en aktivering. Jeg slog til, fordi jeg så kunne være hos mit hjertes udkårne.

Kærligheden

Jeg flyttede til Odense, men min aktivitet blev afbrudt efter 8 uger, fordi arbejdsgiveren ikke kunne garantere hverken løntilskud eller fast arbejde.
Men vi fik et år med kærlighed, masser af latter og dejlige oplevelser. Et fabelagtigt år, som jeg altid vil mindes med glæde, ja som jeg håber vi kan gentage en dag.
Men kærlighed er oftest forbundet med smerte, og jeg var efterhånden mere i vejen i forhold til hendes liv, at en af sønnerne fik psykiske problemer gjorde det ikke lettere. Intet blev lettere, og min kærlighed blev ikke mindre, bare meget mere besværlig. Med andre ord jeg gik mest i vejen!

Pligterne

Jeg blev aktiveret hos Dansk Supermarked, en arbejdsplads der genererer kapital til A.P. Møllers konsortium uden at lønne medarbejdere. Ingen uddannelse eller ansættelse. Bare ord om at det var overvejet som en mulighed når jeg havde arbejdet gratis i et halvt år. Jeg skulle dog hele tiden bevise at jeg var arbejdsmarkedsparat - selv om jeg fik flere sygdomme i forbindelse med det hårde fysiske arbejde var jeg forpligtet til at arbejde, ellers ville jeg blive sat til at arbejde!
Min fritimer brugte jeg derefter på politisk arbejde, det var min måde at finde et nyt sted (Odense). Når jeg forsøgte mig i det lille hjem var mine intentioner måske ikke helhjertede, under alle omstændigheder var det lettere at jeg lod være med at lave mad, tømme opvaskemaskinen eller støvsuge - kæresten blev alligevel nødt til at gøre rent efter mig.
Fra at være kæreste, fra at være den der kunne le sammen med hende, fra at være den positive indflydelse på livet blev jeg pludselig til en pligt! En kæreste der var mere i vejen end egentlig en kæreste.

Samfundet

Nu er jeg altså en sur pligt, der bor hos min kæreste som kun er kæreste når hun har overskud. OG så skal jeg pludselig forsørges fordi jeg bor hos min kæreste - af min kæreste, som har deltidsarbejde og dermed skiftende indtægter fra måned til måned. Med andre ord nogle måneder kan vi få "supplerende kontantanthjælp" udbetalt når pengene ikke har rakt måneden før eller risikere at betale tilbage når vi har fået udbetalt for mange penge i en måned hvor kæresten har haft ekstra arbejde. Jeg vil i den sammenhæng ansøge om at blive administrator af alle disse tvungne tiltag i utide, så kan jeg måske forsørge mig selv og kæresten.

Tillykke

At hun har holdt mig ud, skældt mig ud og smidt mig ud er set med mine øjne helt naturlige reaktioner. I dag har hun fødselsdag, i dag er det tre år siden vi blev virtuelle venner og i dag er der et år til hendes runde fødselsdag. i dag ligner hun sig selv, hendes latter er lisså dejlig som da jeg hørte den første gang. Hun er dejlig som hun var da vi blev kærester og jeg elsker hende.

I øjeblikket bor jeg til leje hos hende. Jeg arbejder i Aarhus og vi ses ikke ret meget - måske skal der indføres en regel om at vi er kærester fordi vi sms'er og fjæsboger hver dag.
Tillykke min ven og må vi få lov til at være de nærmeste venner uden at skulle skilles af samfundsmæssige hensyn. Jeg elsker dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar