Sne

"Det er hvidt derude" skrev Blicher i 1838. For 100 år siden satte Th. Laub musik til digtet der handler om kyndelmisse, eller rettere den danske vinter.
Nu er der jo stadig to uger til årets kyndelmisse i skrivende stund, men det er blevet koldt og nogle steder hvidt, her er det sådan lidt grumset hvidt med temperaturer over frysepunktet, mere slud end sne og med blæst der giver en chill-effekt så det føles som om det er frostvejr. De seneste dage har der været trafikulykker og folk er blevet overraskede af at den milde vinter så småt (over nogle dage eller uger) bliver til en vinter.

Overraskelser

Nu er det jo sådan at der hvert eneste år er nogle der overraskes af vejrliget (kulde og sne) trods vejrudsigter i hobetal. Aldrig har der i døgnets løb vejret så mange vejrudsigter og så mange om at formidle dem. Aldrig har meteorologerne været så enige om vejrprognoserne, selv om de ikke holder 100%.Og aldrig har der været så mange der ser stort på hvordan vejret kan blive. Det er som om "Ulven kommer" har fået forrang i de fleste menneskers bevidsthed, men egentlig tror jeg bare det er fordi de fleste har så travlt at de ikke har tid til at tage forbehold for årstidens temperamenter. Dagsrytmen bliver ikke ændret så man står tyve minutter tidligere op for at komme tidligere af sted på arbejde eller for at aflevere børnene i børnehaven, simpelthen fordi den form for fleksibilitet ikke findes i det omgivende samfund.
Altså bliver vi overraskede.
Og som Storm P. sagde: "Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det". Heller ikke når lastbiler eller personbiler holder på tværs af motorvejen eller den vej man skal køre ad for at nå frem til arbejde til tiden, er der nogen der gør noget ved det. Der bliver nok talt højt mens man venter, det kan også være mobilen må frem så man kan fortælle hvorfor man ikke møder til tiden, det kan endda være at kommunerne udsætter snerydningen for at spare penge, men som borger er der ikke nogen der gør noget ved det.

Samfundet

Vi lever og ånder for vore penge. Sært nok et abstrakt begreb, altså penge. De eksisterer ikke, men skal forestille at udgøre en bytteværdi i forhold til ejendomsværdi, sådan cirka. Jeg skal altså i kraft af arbejde skabe et overskud for at beholde mit arbejde, jeg skal ved at låne penge skabe en værdi i form af ejendom, ja jeg skal endda satse på at den værdi jeg skaber til mig selv (forstå det, hvem der kan når jeg samtidig skaber værdi til alle arbejdsgivere, virksomheder og samfundet) skal gives videre i form af arv. Ikke til nogle der har ydet noget til gengæld, kun fordi de er familie.
Principielt kan man undre sig over at man skal skabe kunstig værdi, ikke alene til sig selv, men til alle led i samfundet. Som betragtning er dette ikke udtryk for kommunisme, socialisme, kapitalisme eller liberalisme, det er udelukkende udtryk for undren.
Altså, hvorfor gør vi det?

Vejret igen

Måske har vi alle lært at vi skal forstå at vægte tingene. Altså at børnene, arbejdet og lønnen er vigtigst for at blive et frit menneske.
Et frit menneske?
Hvad frit er der i at skabe profit og betale skat, når man samtidig skal bruge størstedelen af den kapital man har tilbage til at betale for skolegang til børnene, betale for at have bil eller benytte offentlig transport, betale for at have en bopæl, betale for at blive orienteret via public service? Ja stort set betale for alt. På visse områder måske ikke de fulde udgifter, som for eksempel lægehjælp og biblioteker. Men bøder, afgifter og gebyrer er "dagens ret" alle steder, selv i de banker som vi er blevet påduttet for at kunne modtage løn eller offentlige serviceydelser.
Men vi har travlt med at passe arbejde, børn, jobsøgning, familie og bank og kreditforening. Derfor kommer det jo oftest som en overraskelse når vi pludselig står i en uventet situation - det kunne være arbejdsløshed eller rentestigninger eller øgede kommunale krav, find selv på mere.
Som med sne og frost har vi ikke tid til - eller måske heller ikke evne til - at tage højde for de ændringer der byder sig. Vi burde bare vide bedre, historien siger at der sker noget med mellemrum som påvirker vores liv, om det er vejr eller økonomi er sådan set kun bestemt af henholdsvis årstid og konjunkturer.

Lemminger

Det føles (mentalt) som om vi er en flok lemminger der blindt følger flokken, man kunne selvfølgelig også mene at vi opfører os som myrer der følger det samme spor. I det første tilfælde er det dog flokmentalitet (som metafor - det ville nok være langt mere rammende at sammenligne med galopperende formering i tider hvor der synes at være nok føde) der er det grundlæggende, mens myrerne udgør et (ukritisk) kollektiv.
Jeg foretrækker ikke dødsdrift, hverken i form af flokmentalitet eller kollektivisering. Jeg foretrækker faktisk ikke dødsdrift, selv om den da rammer mig gennem min omgangskreds. Jeg er ikke upåvirkelig og kan sagtens sætte mig ind i andres angst og drift til at slippe af med den). Hvor længe jeg kan holde ud at ville være mig og at ville leve aner jeg ikke, men indtil nu har det holdt i 50 år. Ikke med positive oplevelser hver dag, men med min vilje.
Jeg regner med at jeg en dag "vågner op og er død", men jeg ser jo mine omgivelser (mennesker) ønske at vi ikke har vinter, at sne er et irritationsmoment og at vinteren altid kommer som en overraskelse.

Hvorfor

Sært at vi bliver overraskede over noget vi har så mange forudsætninger for at vide. Om økonomi, vinter eller ærgerrighed. Erfaringerne findes i hobetal, de er nedskrevet, de er diskuteret, sågar politikere, økonomer, historikere og filosoffer har diskuteret dem.
Der burde ikke være noget nyt under solen, ikke engang en ko på isen. Erfaring og kritik skulle jo garantere at vi kunne komme videre trods enhver form for usikkerhed. Ikke vores egen alene, men den erfaring som hele menneskeheden har opbygget på godt og ondt.
Derfor er det sært at vi gang på gang falder i den fælde der hedder at kunne vi ikke forestille os, eller det var der ingen der havde fortalt os. Selvfølgelig var der nogen der havde fortalt det, og grunden til at vi ikke kunne forestille os det er at vi ikke ville.

Vejrudsigterne

Vi ved at vinteren kommer hvert eneste år, vi ved at det ikke bliver hvid jul hvert år, vi ved hvad forskellen på vinter og sommer er - vi taler i hvert fald om kolde og våde somre og vi taler om våde eller lune vintre. Hvorfor kan vi så ikke bruge prognoser om vejret til at forberede os på at vores dage ikke kan være ens hele året? Er drømmen virkelig at vi skal pisse i bukserne om vinteren for at holde varmen og i Vesterhavet om sommeren for at blive afkølet?
Vi kan alle have et forhold til sne. Det kan være smukt, besværligt eller dyrt for samfundsøkonomien, det kan skabe julestemning eller få virksomheder til at indkalde ekstra mandskab, men sne er vel sne. Om den er gul, grumset eller er skubbet op på cykelstien eller fortovet vil den i det samfund vi lever i være mest i vejen, også hvis den fik lov at ligge.
Sne er sne.
Og penge er penge.

Men er vi mennesker så glemsomme at vores verden er afhængig af at vi ikke kan lære af egne og andres erfaringer?
Skovl sneen hvis du synes, kør på arbejde hvis du skal. Nyd naturens skift og glem vækkeuret. Husk på at det er muligt du har problemer med kommunen, familien eller arbejdsgiveren. Men naturen er til for dig, og du er en del af naturen, så tag den dog i hånden. Flyt bjergene når de ikke vil komme til dig!

Mine vintre med snemænd og kælke eller ski vil jeg huske som noget af det sidste, når jeg bliver dement, det er jeg sikker på.
Sne er sne.