Mod lysere tider

I skrivende stund er dagen blevet lidt mere end to timer længere. Ikke fordi det gør den store forskel. Samtidig med længere dage, altså i forhold til solens op- og nedgang, hvor dagen nu er ca en tredjedel af et døgn, har vi vinter. Sært nok er det først nu den sætter ind, selv om vi ifølge kalenderen har haft vinter i halvanden måned.

Mild vinter

Det gode ved en vinter hvor der ikke er kraftig frost er grundlæggende at man ikke skal bruge så mange penge på at varme sin bolig - i mit tilfælde værelset- op. Jeg betaler dog et fast bidrag til forbrug og det rettes nok op til næste år. En mild vinter betyder også at planter og normalt overvintrende dyr dukker frem med forårsfornemmelser, og når så vinteren dukker op, for det gør den jo nok, så tager vinteren sin bid af kagen. Mange liv bliver udslukket og nogle liv skal begynde forfra, andre kan ikke nå det. Men det er jo naturens orden. Og den kan vi ikke lave om på eller kan vi. Det er jo ikke første gang vi har haft en mild vintermåned i januar, det er nok heller ikke første gang at vi risikerer at få en kold februar måned, for den sags skyld heller ikke det modsatte, altså en varm februar. Jeg husker somre med mildt og køligt vejr, ikke badestrandsvejr, måske køligt men ikke vildt kolde. Andre husker dem som ekstremt regnvåde. I denne sammenhæng bruges ofte udtrykket at man betragter glasset som halv fuldt eller halv tomt, og sådan gælder det vel også for vinteren. Den vinter der altid havde sne og hvor vi lavede snemænd og kastede med snebolde.
Mange mennesker er dog sådan indrettet at de vintre kun burde opleves i barndommen, i dag er de mest til besvær i et travlt samfund.

Drivhuseffekten

Vi hører jævnligt om global opvarmning, at isen smelter i antarktis og at nordvestpassagen bliver farbar i perioder. Alt sammen skyldes ifølge nogle at vi forbruger energi og frigør CO2 i enorme mængder. Men hver gang denne effekt af et menneskeligt forbrug nævnes, så får vi eksempler på at der falder sne i Sahara og Mexico og så videre.
Denne sideeffekt af menneskeligt overforbrug og generel forurening kaldes ikke drivhuseffekten, hvilket mange mennesker ellers forbinder med en stigning i verdens temperaturer. Da begrebet blev opfundet var det måske det bedste billede at bruge, men udelukkende at forbinde drivhuse med varme er jo som at tro man kan varme sig ved en kold pejs.
Drivhuseffekten er sådan set bare en konstatering af at solens stråler sammenholdt med andre naturlige reaktioner på vores klode gør at solens stråler (som også i et drivhus) faktisk varmer mere end hvis der ikke var glas i et drivhus, faktisk ville jorden være i gennemsnit 33 grader (celsius) koldere.
Så det vi taler om fejlagtigt når vi taler drivhuseffekt er sådan set den menneskabte ændring af betingelserne for drivhuseffekten, som ødelæggelse af ozonlag, generel forurening og voldsom overproduktion af dyr og planter samt at tømme havet for fisk og andre dyr der tidligere har sikret en balance for hele jordkloden.
Det er altså balancen vi nedbryder, ikke drivhuseffekten, den får bare andre betingelser.
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klimatemaer/drivhuseffekten/

Økonomieffekten

Overproduktion, forurening og overfiskeri skyldes, som de fleste vel ved, et ønske om at kapitalakkumulere. Det er en våd drøm at tjene penge og helst mange, selv om netop denne ide gør verden til en mine der skal udnyttes. Enhver ved vel at en grusgrav på et eller andet tidspunkt ikke længere indeholder sand og grus, ellers kan man selvfølgelig gæste Søby-lejerne hvor der fra 1940 til 1970 blev udvundet brunkul. Arbejderne havde arbejde, men kunne knap nok forsørge en familie.
At udvinde jorden ved at dyrke den, ved at fiske eller ved at hælde gift i den er sikkert udmærket, hvis målet er at skabe penge her og nu.
Der hvor jeg voksede op var det sådan at de fleste hedebønder dyrkede kartofler mens nogle få dyrkede rug eller havre. Når alle havde kartofler faldt prisen og selv om der var dørsalg (Oluf Sand i "The julekalender" gik i samme skole som jeg) så faldt mange for fristelsen at dyrke kornprodukter efter et år med lave priser på kartoflerne. Når så kornpriserne faldt satsede de på kartofler, som så gav mindre indtægt. Og sådan blev satsningen hele tiden ændret til det der senest havde givet et godt afkast for naboerne.
Der var ingen stråforkorter eller plantegift og slet ingen GMO. Der var håndkraft, og det var ikke specielt morsomt at hyppe kartofler, at hakke roer eller muge ud i stalden. At samle hø og halm var tungt arbejde der skulle gøres i perioder med rimelig godt vejr. Meget af indtjeningen var faktisk at kunne føde husdyrene, altså et økonomisk kredsløb der i sidste ende gerne skulle et afkast så man kunne have en familie. Ikke at etablere et overskud, faktisk var de fleste gårde gået i arv.

Vejrudsigten

Nu vil de fleste nok spørge "hvad fanden har snevejr med økonomi at gøre?" Det kan jeg da godt forstå, men det hænger logisk sammen med rigdom og fattigdom, forurening og klimaændringer. Noget som alt sammen i sidste ende har indflydelse på mennesker her og nu, men ikke mindst på fremtiden og klodens skæbne.
Altså igen: At satse på at tjene en hel masse penge for at investere dem i at tjene en hel masse penge for at investere DEM i at tjene en hel masse penge virker sindssygt, medmindre man er aktionær i en bank og gerne vil tjene en hel masse penge for at investere dem i aktier for at tjene en hel masse penge for at investere dem i aktier.
Overproduktion, overfiskeri, overdreven brug af gift og andre kunstigt skabte ændringer af naturen, er alle med til at ændre balancen i verden. Det er selvfølgelig rigtigt at vi ved podning kunne skabe ny produkter, ved nøje valg kunne skabe bedre kornsorter og ved nøje udvalg af avlsdyr kunne skabe bedre ydende husdyr.
Som et eksempel på det sidste blev visse fåreracer udvalgt fordi de var leveringsdygtige i kvalitetsuld (middelalderen og den industrielle revolution), mens andre fåreracer blev udviklet til at levere godt kød (og store lam) - de sidstnævnte har ikke mindst haft stor betydning i Australien og New Zealand.
Alle disse optimeringer har selvfølgelig haft indflydelse på jorden. Da pesten slog ned over Europa valgte man i høj grad kornproduktion fra til fordel for kødproduktion (og uldproduktion). Det var en følge af at der ikke var tilstrækkelig arbejdskraft til at dyrke jorden, mens dyrene i langt større omfang kunne vogtes af få kræfter. Der er jo næsten altid en sammenhæng.

De lysere tider

Så er jeg kommet frem til det jeg egentlig havde på hjerte. Politikerne taler om lysere tider. Dem skulle vi få "i morgen", altså for et par år siden. I stedet er det lykkes at skabe et opdelt samfund. Hvad målet med det samfund egentlig er burde stå klart for alle. Det er at skabe profit. Mennesket er blevet til en del af vores planet der kan udnyttes på det groveste, udelukkende med det formål at skabe overskud.
Som med grise der føder for mange unger er mennesket blevet til en ressource. Der accepteres et vist spild, ja faktisk kalkuleres der med et vist spild. Der bliver talt om at vi er for få mennesker til det arbejde der skal udføres om få år, samtidig gør vi som samfund temmelig meget for ikke at få villig arbejdskraft fra tredjelande. I det hele taget gør vi alt for at have dårlig samvittighed over noget vi slet ikke har gjort. Måske bortset fra at have købt hus for dyrt og smide store mængder affald ud.

Men så var det jo nok der vi skulle begynde.
I stedet for vedvarende at tro på de lysere tider. De tider hvor vi ikke længere hjælper kapitalister og investorer med at udplyndre jorden, at tingsliggøre mennesker og at negligere hvad vi gør ved vores jord.
Jeg vil faktisk sige: "Det ser sort ud", og så vil jeg tilføje et "øv", bare for at have fået lov til at være menneskelig et øjeblik.