ICD 10 F68.1. (sygdomsefterligning)

"Münchhausen-syndromet er en sygdom, hvor patienten foregiver, overdriver eller skaber symptomer på sygdom for at få opmærksomhed og sympati.
Münchhausen-syndromet kaldes i ICD-10 sygdomsefterligning (helt eller delvist ubevidst) (F68.1) eller hospitaliseringssyndrom (eng.: Factitious disorder).
Ved den form der kaldes Münchausen Syndrom by Proxy (MSbP/MSBP) er "sygdomsofret" som regel patientens barn, mens forælderen får opmærksomhed og sympati som dets urolige mor eller far. Tilsyneladende har nogle forældre påført deres børn skader eller endog myrdet dem for selv at få opmærksomhed og omsorg.
Syndromet har sit navn efter Baron von Münchhausen, en tysk adelsmand, som efter at han i 1750 var pensioneret fra militæret fortalte fantastiske historier om sine oplevelser."

Ovennævnte tekst er fra Wikipedia (10.1.2014). Desværre dækker det mere personlig sygdom end korporativ sygdom. Alligevel vil jeg vove at påstå at verden har været udsat for et korporativt udslag af netop denne sygdom. Politikere, banker og firmaer har i den grad påkaldt sig en omsorg for deres syge børn eller dem de har slået ihjel at der ikke findes en mere nøjagtig beskrivelse af, hvad den såkaldt "internationale finanskrise" drejer sig om.

Baron von Münchhausen

Han var vel alle børns drøm om en bedstefar. Han kunne fortælle røverhistorier med bid og vid og med et glimt i øjet. Hans historier foregik i samtiden og havde ofte noget med jagt, militær eller muslimer at gøre. Med andre ord foregik de i miljøer han havde kendskab til, han  "deltog i to krige mod tyrkerne. Han steg i graderne, først til kaptajn og til slut til ritmester. Herefter trak han sig tilbage og levede på sit gods, hvor han var optaget af jagt og samvær med sin udstrakte vennekreds." (Wikipedia). Historierne forledte ham ikke til at hade muslimer, han valgte at gøre grin med tyrkerne og betragte samfundet fra sin egen side uden at nedgøre andre.
I min generation kender vi alle Münchhausen, på samme måde som vi kender molbo-historier, fortællinger fandtes stadig både i mundtlig og boglig form, vel nok mest sammenlignelig med senere tiders Århus-historier og "urban tales" (vandrehistorier). På en sær måde kan hans historier også sammenlignes med de bibelske fortællinger og koranens udlæggelse af troen på Gud (Allah). Det drejer sig om at formidle en tro på den verden som fortælleren lever i. Men ikke nok med at det er troen der skal formidles, det er også fortællerens erfaring der omsættes til let forståelige fortællinger i stedet for at være uforståelige filosofiske eller ideologiske udtryk. Altså i virkeligheden "Fortællinger for dummies", sideløbende "Religion for dummies".

Religion

Ingen bliver klogere af religion. De kan blive mere sikre eller skabe en ramme om deres tilværelse. De kan isolere sig i troen eller finde leveregler der forenkler forholdet til omverdenen, men de har i virkeligheden kun en fortælling som er forenklet at bygge hele livet på (Hellige køer i Indien, forbud mod svinekød og alkohol i mellemasien, halal- eller kosherslagtning, angst for sorte katte og stiger ...). Som om tro eller overtro nogensinde har bragt os videre. At fastholde en religion, der er en udløber af en anden religion (protestantisme) er vel i sig selv et paradoks, især når man tænker på at katolicismen da den blev splittet i en østvendt og en vestvendt blev til to kirker (den katolske og den (græsk) ortodokse), men også når man tænker på at nyere tids konflikter i Irland er religiøst betingede. Det sidste er selvfølgelig en påstand, men i Danmark får vi i hvert fald (og fik i mange år) tudet ørerne fulde af fjendskabet mellem katolikker og protestanter. Efter reformationen i 1536 blev næsten alt der var knyttet til katolicismen bandlyst (nå ja, det var jo et af de katolske udtryk som overlevede) kirkerne blev rensede for billeder og altre for helgener, mennesker blev kristne på en anden måde. Men troen på en Gud forblev intakt, han fik bare en anden fremtoning. Han lignede ikke længere Skt. Nikolaj, en nordisk gårdnisse, en romersk lar (http://da.wikipedia.org/wiki/Lar) eller en veluddannet professor, nej han blev til en bedstefartype, der sad inde med en viden som alle mennesker der ikke havde årtusinders viden med i bagagen måtte lytte til, både når de blev rost eller straffet. Erfaring blev sidestillet med viden, alder var sidestillet med erfaring.

Erfaring

Næst Gud blev det at erfare og lære det vigtigste her på jorden. Det gjaldt især boglig lærdom, men også indenfor håndværk. Begge steder fandtes der regler for hvor meget man måtte lære (professor og mester var jo stadig dem der skulle ses op til), men at fagene skulle udvikle sig (efter gældende regler) var samtidig vigtigt, ellers ville fagene jo miste deres samfundsværdi. Faktisk blev der skabt en masse håndværkere og akademikere som ændrede samfundet fordi de blev sorteret til på grund af deres talenter, men mange måtte til gengæld kende deres plads, og blive på den.
Lad mig bruge tiden som eksempel. En dygtig håndværker opfandt et ur som kunne vise den nøjagtige tid ligegyldigt hvor i verden man var - det var af hensyn til søfarten og der var en stor præmie for at standse tiden og gøre den eviggyldig. Da man indførte tidszoner var danskerne som indbyggere imod, de vidste hvornår solen stod op og gik ned, og det var sådan set nok i et agrarsamfund, men med jernbanen og kontakt mellem landsdelene blev det vigtigt at tiden blev forenklet. Dog var der massiv protest imod at tiden skulle ligge en time fra GMT (Greenwich Mean Time) da tiden ville svare til svensk tid, og det med svenskerne var ikke særlig populært.
I Danmark var der mange protester mod at skifte fra den julianske til den gregorianske kalender, det indebar nemlig at dagene mellem den 12. februar og 1. marts år 1700 udgik (det har noget med påsken og månefaserne at gøre - det skal jeg nok fortælle en anden dag ), visse mennesker var meget bange for at gå glip af 14 dage af deres liv på den bekostning. Godt 50 år senere udbrød der strejke da England forsøgte at ændre kalenderen, arbejderne forlangte at få løn udbetalt for de dage de ikke kunne arbejde. I Rusland som jo tilhørte den græsk ortodokse kirke havde man ikke ændret kalenderen, hvilket medførte at oktoberrevolutionen i 1917 faktisk faldt i november måned i hele Vesteuropa.
Men myndigheder har jo altid ret, eller har de erfaring, eller kan de i virkeligheden tage fejl?

Politik

Vi har måske nok de politikere vi har fortjent, især fordi de er demokratisk valgte (jeg kan ikke finde min citatordbog - hverken her eller på nettet - men de fleste kender jo nok udtrykket). Det underlige er bare at religiøse fanatikere (jeg tænker på alle afarter af Gud på dansk) vil alle anderledes tænkende alt det onde de kan gøre. Vi har politikere som er i familie med politikere der har været politikere i flere generationer, som aldrig har sat deres ben i ben tømrervirksomhed eller har været ansat på overenskomstmæssig løn i Netto, ja faktisk har de fleste politikere kun været i berøring med arbejdsmarkedet i kraft af politisk indsats eller akademisk uddannelse. Alligevel overlader vi pligtskyldigt tilæ disse politikere at tage stilling til hvordan 5 mio mennesker skal leve (179 politikere bestemmer suverænt over mere end 5 mio).
Man kan måske kalde det tillid, jeg vælger at kalde det dumhed. Politikerne lider nemlig af Münchhausens syndrom. De pisker deres børn (befolkningen) eller slår dem ligefrem ihjel, udelukkende for at få opmærksomhed. Jeg må så indrømme at nogle politikere gennem lobbyistisk arbejde bliver overbevist om hvordan politik skal føres, og i de tilfælde er det jo de virksomheder som fører lobbyismen ud i livet der er de egentlige syge mennesker med en overdreven sygdomsefterligning, det er nemlig almindelige borgere i landet der skal fatte medlidenhed med de fattige kapitalister, de stakkels ubeslutsomme politikere og de opofrende aktionærer.
At være indbygger i et hvilket som helst land kræver at vi skal acceptere sindssygdom blandt ledere og herskere. Vi skal betale for deres sygdomme og særheder og bøde for de fejl de begår. Men sært nok får de lov til at kalde deres egen selvskabte krise deres egne selvskabte symptomer for en sygdom der vedrører os alle.

Den krise vi har levet i efter sigende i 5 år er ikke min. Den har nok påvirket mig og min økonomi, men det er stadig ikke noget jeg har været med til at skabe eller danne eller vedligeholde, det er syge mennesker der har skabt og vedligeholdt den. Sammenligningen med ICD 10 568.1 forekommer enkel. De tror de gør noget, men i virkeligheden er det opmærksomhed de angler efter, på næsten alle de vilkår der findes.
Jeg angler mikke efter at blive ynket eller få opmærksomhed, jeg ønsker at jeg, mine børn og medborgere kan få et anstændigt liv uden at blive psykisk eller fysisk syge. I mellemtiden knokler jeg med "nyttejobs" og tvungne samtaler med jobcenter, uden at det giver mig nogen form for arbejde.

Måske jeg alligevel er blevet smittet?