Den liberale fremtid

Jeg talte med fruen i en af de få timer hun havde fri. Først er hun på kursus, fordi hun ikke arbejder på fuld tid og derfor skal aktiveres. Dernæst har hun fundet endnu et job på deltid, som kan vise sig at være på fuldtid over sommeren (Restaurationsbranchen) og derefter falde i timetal svarende til det behov arbejdsgiveren har for serverende personale.

Lige nu har der sådan set været rigtig travlt med konfirmationer og de fødselsdage der har skullet holdes omkring fødselsdagen. Et fuldtidskursus, efterfulgt af weekend arbejde giver altså en arbejdsuge på over 50 timer (som minimum).

Hvorfor arbejde så meget?

Det fik mig så til at spørge hvorfor arbejdspladsen ikke uddannede lærlinge. Svaret lå jo lige for. For arbejdsgiveren skulle der også betales løn i skoleperioderne for lærlingene. Selvfølgelig en omkostning. I et normalt fungerende samfund ville det selvsagt være nødvendigt at opdrætte afløsere til de mennesker der falder ud på grund af alderdom eller nedslidning. Men ikke i et liberalt samfund. Her vil man alene have mulighed for at skumme fløden, uden at betale.

Altså har fruen den erfaring der gør at hun er efterspurgt på flere arbejdspladser, mens andre venner ikke kan få arbejde fordi de mangler erfaring. En forunderlig arbejdsløshed.

Den kapitalistisk liberale løsning

Jeg forestiller mig derfor at vi med årene får en flok veluddannede skoleelever der har gået så meget i skole at de ikke kan andet end at heile og sige javel. De kreative ideer i den seneste skolereform får i hvert fald fingeren, samtidig med at der stilles stadig større krav om uddannelse til endnu flere.

Det bliver der bare ikke flere dygtige lærere, smede eller politikere ud af. Det eneste der kommer ud af det er endnu flere der har en teoretisk tilgang til verden. En af grundene er jo netop at man sparer den praktiske dannelse og uddannelse væk, og at man sparer alle ikke indtægtsgivende arbejde væk til fordel for kapitalakkumulation. Rovdrift på arbejdskraft på slavelignende vilkår går hånd i hånd med at fjerne enhver form for kreativitet og dermed diskussion af samfundets fremtid.

For at tjene så meget som muligt ophører det liberalistiske samfund med at bruge penge på at uddanne mennesker, når det er arbejdsgiveren selv der skal betale. Og staten? Den betaler for at der findes en arbejdskraftreserve, for samme arbejdskraftreserves midler. Arbejdsgiverne synes derfor at det er statens opgave at maksimere overskud i virksomhederne - og staten synes det også.

Resultatet er at der ikke er ret mange lærepladser, og som sagt at arbejdsgiverne på kort sigt kommer til at savne kvalificeret arbejdskraft, mens andre skal rende fra det ene arbejde til det andet, indtil de holder op med at trække vejret.

Den kapitalistisk "sociale" løsning

Som udgangspunkt har alle børn potentialer. Nogle er gode til at tegne, læse eller spille musik, andre har såkaldte "sygdomme" der gør at de har en fænomenal hukommelse, men er sociale analfabeter, atter andre svage eller stærke rent fysisk, mens nogle vokser op som "tabere".

At lægens søn bliver læge betyder ikke nødvendigvis at sønnen er en god læge, end ikke at lægen er en god læge. Det betyder i praksis kun at lægen og sønnen har papir på at være læge. Sådan er det i praksis (hehe) også med tømrerens søn. OG nu har jeg nævnt sønnerne, udelukkende fordi døtrene kan blive til lidt af hvert fra børnehavepædagog til jordemoder eller præst. Indenfor min uddannelse var vi 10% mænd da jeg gik på biblioteksskolen, året inden var jeg på grundkursus i EFG, hvor der indefor "Bygge- og Anlæg" var 2% piger. Og hold kæft hvor pigerne dygtige på EFG og hvor var drengene dygtige på biblioteksskolen. Problemet var bare at piger i byggefag ikke blev regnet af hverken forældre eller medstuderende, mens drenge automatisk regnedes for dygtige når de tog en boglig uddannelse. Jeg forestiller mig at det hele har været reminiscenser af 2. verdenskrig, hvor kvinder kunne bruges i produktionen (til lav løn) mens alle de mænd der slap for at komme i felten fik kontorjobs. Principielt er en skolelærer jo mindst ligeså vigtig som en operationslæge, men nej, sådan ser virkeligheden jo ikke ud.

Altså, hvis man skal se på den sociale vinkel vil løsningen være at sænke de højtlønnedes lønninger (det vil kapitalisterne ikke have noget imod), men samtidig sikre at arbejdskraftreserven vil være optimalt parat til at troppe op på arbejdsmarkedet. Det kræver at man allerede tidligt erkender hvilke evner nogle børn har, mens man i andre tilfælde afventer at børnenes evner træder i karakter.

Rent statslig vil det altså være langt bedre at bruge pengene på at afklare børns talenter end at trække dem hen over hovedet. Derefter vil det set fra erhvervslivets side, også være langt bedre at staten betaler for praktisk uddannelse, eftersom erhvervslivet ikke ønsker at betale for kvalificeret arbejdskraft. Det kan sådan set gøres meget enkelt: Betal skole- og uddannelsesophold i læretiden! Drop til gengæld den tåbelige tvang til at tage uddannelse hvis du er ledig. Ledige skal nok finde noget at lave, hvis ikke de er tvunget til allesammen at være tømrere og snedkere. Desuden kan man gøre uddannelse til et tilbud i samråd mellem ledig og socialrådgiver!

Den sociale løsning

Jeg har allerede gjort opmærksom på at mange menneskers evner går til  spilde. Det skyldes jo ikke mindst at målet med at leve er at levere arbejdskraft til kapitalinvestorer.
Matt. 13.12 i det nye testamente citerer Jesus: "Dansk (1917 / 1931)  Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Nu levede Jesus og hans disciple i et ruralt nomadesamfund og vi skal være varsomme med at overføre denne "udtalelse" på kapital, selv om møntenheden "talent" optræder ofte i den redigerede udgave af disciplenes erklæringer om Jesus. Det ny testamente blev jo også først til det nye testamente i begyndelsen af den europæiske middelalder. Lad mig sige det på den måde at for mig kan "overflod" betyde druknedød.

I stedet skal vi måske fokusere lidt på præsten N.F.S. Grundtvig der i salmen "Langt højere bjerge ..." slutter med at sige:
"Langt mere af malmen så hvid og så rød
fik andre i bjerg og i bytte.
Hos dansken dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte.
Og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt."
Grundtvig levede i et andet samfund end det vi kalder "velfærdssamfundet", men en del af hans budskab kan vi nok tage til os?  http://www.grundtvig.dk/hvem-er-grundtvig/salmer-og-tekster/forfatterskabet.html

Den sociale løsning må derfor være meget enkel. Afstanden mellem kapitalakkumulation og slaveri skal ophæves. Derfor er det ikke en social løsning at lade arbejdskraftreserve og syge mennesker (samt kommende pensionister) betale regningen for at at rige mennesker kan berige sig på bekostning af en arbejdskraftreserve der i højere og højere grad placeres samfundsmæssigt på slavelignende eller endog endnu værre vilkår.

Kort sagt

Hvis ikke det var penge der definerede vores samfund ville der ikke være kapitalister eller slaver. Den sociale løsning er derfor at fratage alle deres kapital, ingen jord, ingen ejendom, til gengæld den fælles løsning af alle opgaver.

Og til dem der er bange for at miste deres hus, bil  eller bøger, ja sågar tandbørsten kan jeg sige med åben pande: Socialismen tager ikke ejendom, den afskaffer den.