Offentlig forsørgelse?

I forbindelse med 1. maj og nogle tiltag fra en socialdemokratisk ledet regering igennem de seneste år fløj tankerne gennem mit hoved (som de jo plejer at gøre),

Pendulord

Den "offentlige forsørgelse" er blevet et pendulord. Det er gået fra at være positivt ladet (staten forsørger sine borgere) til at blive negativt ladet (borgerne lænser staten for penge). Pudsigt nok er den offentlige forsørgelse blevet rigtig negativt et udtryk samtidig med at de borgere der har brug for hjælp til forsørgelse bliver lagt for had, mens kapitalen i videre og videre omfang bliver forsørget af staten. Grundejere får tilskud til at rense jord efter fabrikker og virksomheder der i årtier har forurenet jorden, bankerne der har gamblet i et pengehazardspil der har ruineret masser af husejere har fået den ene bankpakke efter den anden, og virksomheder der først er viklet ind i et uhørt bureaukrati skal nu have selskabsskattelettelser. Altsammen betalt af staten, og ikke nok med det, mantraet har siden årtusindskiftet været at der skal være dækning for statens omkostninger (udtrykt som "økonomisk ansvarlighed"). Hvem skal sikre denne "ansvarlighed". De svageste samfundsgrupper såmænd. Syge arbejdsløse og på sigt også pensionisterne! De penge som arbejdsløse har indbetalt til forsikring for arbejdsløshed er blevet inddraget, og forsikringsudbetalingen er minimeret til få år, ligegyldigt hvor meget man har indbetalt til sin forsikring, ligegyldigt hvor mange år man har betalt til den. Det svarer vel nærmest til at mit døsbo skal opgøres på mindre end en uge, hvis min livsforsikring skal udbetales til mine arvinger?
Med andre ord dem der har betalt skat gennem hele livet skal nu også betale for forsørgelse af de virksomheder og selskaber der har tjent penge på dem. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at bilde alle mennesker ind at det til borgernes vel og få borgerne til at plusse ord som ansvarlighed og normalisme, giv mig lige et praj!

Arbejdsløse

Vi er netop i dag blevet oplyst at arbejdsløsheden er faldende. Hvor flot. "Faldende arbejdsløshed" er blevet et positivt udtryk, og samtidig blevet totalt udvandet.
Da jeg var ung sørgede skiftende regeringer ved lovindgreb for at arbejdsløsheden faldt, selv i en periode hvor der var ansættelsesstop indenfor det offentlige. Det vil sige at der var (barsels- eller syge-) vikariater eller dødsfald som mulighed for at få et arbejde indenfor det offentlige.
Efterløn, førtidspension og nedsættelse af pensionsalderen var dengang midlet til at mindske arbejdsløsheden, for middelklassen var regningen udmyntet i form af "kure", som for eksempel "kartoffelkuren". I dag skal middelklassen sikre valg til parlamentet så derfor er det nu de dårligst stillede i samfundet det er lettest at snyde i form af "reformpakker". Nemlig dem der ikke er i arbejde. At forhøje pensionsalderen, at forkorte forsikringsperioden for ledige samt at stille krav om "nyttejobs" til kontanthjælpsmodtagere er altsammen med til at øge arbejdsløsheden. Der er bare det ved det, at statistikken propper alle disse ledige ind i andre statistiske sammenhænge, hvorved ledigheden falder, blandt andet ved at man er tvunget til at forsørge ægtefælle og snart også kærester og familie.
Hvis vi skal have at vide om arbejdsløsheden stiger har vi altså et statistisk problem, for arbejdsløsheden er faldende trods det at flere og flere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man kunne jo spekulere på om ikke antallet af dem der havde arbejde (fx i arbejdstimer) skulle stilles op overfor tidligere års arbejdstimer. Det ville i det mindste give et indtryk af hvor mange deregentlig havde arbejde. Hvordan man kan lukke adskillige store virksomheder, som det også er sket her på Fyn, er mig en gåde, når man samtidig kan mindske antallet af arbejdsløse ved hjælp af statistik.

Frivillighed

Indenfor de kommunale forpligtelser satser man nu på nedskæringer, altså mindre arbejde, mens politikerne står i kø for at få de efterhånden aldrende arbejdsløse til at deltage i mere frivilligt arbejde og sende arbejdsløse i arbejdslejre, kaldet "nyttejob". Frivilligheden er set med mine øjne et udmærket supplement til de udfordringer som både unge og gamle har, men kun et supplement.
telefonkæder der checker om du er i live hver dag, at tage dine børn med på museum, at spille petanqe med venner eller at deltage i frivilligt politisk eller ngo-arbejde, deltagelse i sportsklubber
og mange andre sammenhænge, hvor man faktisk betaler for at være frivillig kan da roses, men en regering der samtidig satser på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse kan da ikke i samme åndedrag mene at plejehjemsbeboere skal passes af deres raske, jævnaldrende medlemmer af ældresagen?, Hvis regeringen ønsker sportsforeninger vil det nok være bedre at sikre en målrettet uddannelse end at satse på truckfører Peter Nielsen fra Hårby som den forælder der skal sikre børnenes sportslige udvikling.

"Nyttejob"

Men at jeg skal sendes i "Nyttejob" som ikke er for frivillige, men defineret af politikere der aldrig har foretaget sig andet end at være unyttige på borgen forekommer mig sindsygt.
Hvis jeg skal klippe hæk, slå søm i, bruge en motorsav eller grave huller kan jeg på 5 minutter nå at lave så mange ulykker at det koster mere at rette op på end det koster at holde mig væk. Til gengæld kan jeg skrive og snakke, jeg kan indtale lydbøger og jeg kan diskutere og dele pjecer (flyers) ud.
Med andre ord: der er noget JEG er god til og noget ANDRE er gode til, så hvad nytter et nyttejob, når det bare skal bevise at jeg kan møde klokken 7 om morgenen, når det jeg måske kunne gøre forskel ved, måske var at tale med en bevægelseshæmmet eller kræftsyg om de følelser de har?
En af mine meddemonstranter til 1. maj sagde ligeud, at han/hun ikke havde lyst til at gå ind i politik, helt klart uden at spekulere på økonomien i det, udelukkende ud fra eget selvværd. Hvorefter samme dejlige menneske gik ud for at fortælle at den politik som en græsrodsbevægelse stod for, var positiv og at deltagelse i græsrodsbevægelser var en nødvendighed, fik afsat flere hundrede flyer i løbet af få minutter, og samtidig fik en snak med de mennesker der modtog de flyers der var.
Der kan man set med mine øjne tale om nytte. Men lur mig - man kan ikke modtage offentlig forsørgelse for at fortælle at regeringen begår fejl, så at snakke med folk kan aldrig blive et "nyttejob".

Arbejderne

Vi har også fået ordet "arbejdsløs" til at betyde: uden at have fysisk arbejde. Jeg kender mennesker der sidder ned og taler i telefon, folk som bruger hele dagen på at sidde i møde eller købe og sælge værdipapirer, og jeg har kendt én der spillede professionel fodbold samt én der sad i en hotelreception, selv har jeg hjulpet mennesker med at finde bøger på biblioteket og senest har jeg været "kassedame". Den slags arbejde betegnes af jobcenter og regering som "jobs", mens arbejde åbenbart skal have noget med fysisk arbejde at gøre.
Da jeg tog grundkurset på EFG var det netop indført at håndværkere skulle have mulighed for mere skole og mere teori, hvilket selvfølgelig passede mig fint, da jeg er bedst til at lære ved at læse og lytte, trods det det havde andre af mine holdkammerater problemer med at bruge en blyant, mens de kunne slå et søm i på ét sekund.
Hvis "nyttejob" består i fysisk arbejde vil det altså, som det også skete da jeg var kassedame, betyde at en masse ledige som principielt ikke fejler noget tvinges til at lave et stykke arbejde der gør dem syge. Og så har vi jo balladen, for som syg skal man fortrinsvis klare sig selv, trods det at man har bidraget hele sit liv med at arbejde til fordel for samfundet, arbejde der har givet staten indtægter til at sikre samme borgere optimale levevilkår i tilfælde af sygdom, samt sikre infrastruktur og uddannelse mm. Det samme arbejde har givet arbejdsgiverne indtægter, som ikke er brugt på at sikre fremtiden socialt, miljømæssigt eller på at sikre staten indtægter. Her har afgifterne primært givet bedre vilkår for erhvervslivet, vel at mærke gennem de skatter som lønningerne har medført!
Nu skal de mennesker der har bidraget til at få samfundshjulet til at fungere betale for den grådighed som arbejdskøberne har udvist.

Arbejdskraftreserve

Lige nu kan grådigheden ikke se nogle grænser. Alting kan valueres i penge. Selv arbejdskraftreserven (alle de arbejdsløse, syge og (førtids-) pensinister samt unge) skal betale for at økonomien kan vokse - vel at mærke ikke statens økonomi. Man skulle ellers tro at borgerne ville have bedst af at være rede til at gå på et eller andet arbejde, hvis man var garanteret at de evner man havde blev både tydelige og vedligeholdt. I stedet skal alle unge (sågar under 30 år) tvinges til at tage en uddannelse. Men hvilke uddannelser findes der rent teknisk?
Regeringen og oppositionen ønsker faktisk at satse på det mest intetsigende der findes. Lær dansk, få engelsk på skoleskemaet i 1. klasse (hvis ikke kinesisk), lær matematik og så må historie og biologi vente, samfundsfag er i de sidste årgange en indgang til at gå på universitet og blive Cand. jur eller Cand oecon, som de fleste politikere er nu om dage.
Kreativiteten og legen er taget ud af skolen. Jeg legede med ord , jeg legede med ler, jeg nød gymnastiktimer med sørøverleg og jeg elskede min klasselærer for at vi fik lov til at tegne mens vi havde kristendomskundskab.
Nu kører kineserne (eller er det danskerne) en PISA-konkurrence hvor man skal måle effektiviteten af dansk og kinesisk uddannelse. Hvad fan er det for noget vrøvl, det minder mig udelukkende om vittigheden "Nøj, hvor vi tramper, sagde musen til elefanten".
Arbejdskraft og arbejdskraftreserve skal jo netop være fleksibel. Vi har ikke brug for 2 mio hækklippere på et år, vi skal kun bruge buschauffører når infrastrukturen ændres til fordel for offentlig trafik, selv lærere, boghandlere og læger spares væk.
Da jeg påbegyndte min uddannelse havde mine forældre og studievejlederen en finger med i spillet. Der ville blive behov for et utal af bibliotekarer i fremtiden, mens mit ønskestudium historie, lignede en katastrofe som mål for et liv i samfundet. Da jeg var færdig med uddannelsen så det tilfældigvis bare anderledes ud. Til vores 25-års sammenkomst med gymnasieklassen, var der faktisk ikke ret mange der havde en akademisk uddannelse, og dem der havde var nærmest gået over til fjenden, dvs. de skulle supplere den nysproglige uddannelse med en anden gymnasial uddannelse for at gennemføre en akademisk uddannelse.
Det var en meget høj uddannelsesomkostning for en arbejdskraftreserve, der primært blev læreruddannet.

Arbejde

Der er intet arbejde og det bliver der sandsynligvis heller ikke foreløbig, måske med undtagelse af de kreative (kaldet kritiske) revisorer der skal sikre at lavtlønnede udlændinge og robotter kan øge overskuddet hos virksomhedsejerne og aktionærerne. Opfindere og andre innovative personer må sælge deres ideer for at starte en produktion eller også må de sætte sig hårdt på de offentlige opgaver, som eksterne tilbudsgivere.
Der hvor der kunne bruges hænder, fødder eller hjerne skæres der ned. Staten har samtidig gjort sig selv til slaveejer. Fattige mennesker stavnsbindes, fattige mennesker skal oplyse om de rejser ud af kommunen (det hjælper ikke at kommunerne er blevet større), samtidig med at de samme fattige mennesker skal rejse op til tre timer til et arbejde som de kan risiskere at de bliver pålagt af jobcenteret. Fattige mennesker skal endda spørge om lov til at rejse med familien, og søge om det i god tid, fordi fattige mennesker skal have en seddel med, hvor der står hvilke dage de er ude af landet, eller forklare hvorfor de er indlagt på et hospital og derfor ikke er hjemme og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Og så kommer regeringen gudhjælpemig med en ide om at syge mennesker skal kunne gå til læge når de har fri. Ja det er da meget smart at afskaffe sygdom i arbejdskraftreserven, men det er da fuldstændig absurd at en person der er i arbejde og bliver syg, venter med at gå til læge indtil arbejdsgiveren har hævet sin arbejdsindtægt og givet én fri! Hvis socialdemokraterne og SF'erne virkelig mener at arbejde og for den sags skyld uddannelse er så sundt, så er forslaget jo helt ude i skoven (hampen skulle man jo tro).

Forsørgelse

Den offentlige forsørgelse har altså mest at gøre med at offentligheden forsørger økonomien, mens arbejdskraftreserven udmattes og dermed ikke står til rådighed, når (hvis) der skulle blive et udvidet behov. Staten smider penge i grams til dem der beholder dem, mens dem der ingen penge har skal betale festen. Ansvaret ligger altså hos dem der ikke har gjort noget, lidt lissom i skolen, hvor vi blev kollektivt straffet for at holde kæft.
Jeg sidder altså her (og kan ikke andet), jeg betaler til kreditorer fordi jeg ikke har penge nok, jeg betaler skat, fordi jeg ikke har penge nok og samtidig må jeg ikke spare penge op hvis jeg kan, fordi min formuegrænse er på 10.000 kr (svarende til 1.500 EURO). At jeg skal lægge penge til side til at tage til evt. jobsamtale stemmer ikke helt overens med at jeg ingen penge må have, samtidig at det i dagens Danmark er arbejdssøgeren, der er ansvarlig for at betale rejsen til en evt. ansættelsessamtale.
Nogle taler fattiglemmer når de ser situationen som den er herhjemme. Jeg ser regulært slaveri. Hvis slaver boede sammen og havde børn sammen under slaveri, skulle de også leve af den arbejdskraftreserve der var i familien, for de fik kun mad og lægehjælp, hvis arbejdsgiveren kunne se en økonomisk fordel i det.

Hvem skal så betale

Når jeg arbejder tjener min arbejdsgiver på mit arbejde (også det offentlige). Udover det betaler jeg skat og moms af de få varer jeg har råd til. Samtidig sidder bankdirektører i skattely andre steder i Europa, og fremmedhadere har sommerhus i Tyrkiet. De betaler ikke, men fastsætter selv deres løn!
Jeg synes vi skal indføre en øvre indkomstgrænse fremfor en nedre, en borgerløn til arbejdskraftreserven og et skattesmæk for at tjene for meget eller for at føre fiktive penge ud af landet!
Tænk hvor rige vi alle ville blive, hvis direktører og politikere kun måtte tjene det dobbelte af mindstelønnen (efter overenskomsten). Tænk hvis det skulle koste penge at føre penge ud af landet eller at gemme penge i andre lande. Tænk hvis der var effektiv kontrol med firmaer der offentliggør kunstigt oppustede regnskaber, fordi revisorerne er betalt godt for at forplumre regnskabet.

Så er det ikke de fattige og uskyldige, det er ikke arbejdskraftreserven, der skal betale, det er alle dem der har brug for arbejdskraftreserven der skal betale!