søndag, april 07, 2013

Organisationsret

Nu er vi kommet til "nyttejobs". Arbejde der er underbetalt, hvor arbejdsgiveren kun hvis det er en offentlig institution skal betale forsikringer. Der er ingen pension, ATP eller feriepengeopsparing. der er faktisk ikke nogle af de aftaler der ligger til grund for den danske model, der er opfyldt! retten til at organisere sig, retten til at strejke når vilkårene bliver for hårde findes ikke. Retten til sygdom er blevet til en mulighed for at blive dissekeret i et halvt år. Retten til opsigelsesvarsel findes ikke. Endelig er der jo så få penge på kontoen hver måned at et medlemsskab af en faglig organisation ikke er mulig.
Nu skal de fattigste mennesker i Danmark også betale for at de uansvarlige i den økonomiske sektor samt politikerne  kan øge deres indtægter omvendt proportionalt med de fattigste. Undskyld mit udtryk: "Op i røven med det sociale samfund".

Faglig organisation

Nu skal jeg arbejde for min kontanthjælp. Nej jeg skal ikke. Jeg skal være arbejdsmarkedsparat og derfor tvinges i såkaldte nyttejobs. Jeg kan undre mig over hvilken nytte disse jobs gør, det nytter ikke mig, det nytter ikke lønniveauet, det nytter end ikke udenlandske arbejdere der kommer til Danmark.
Fagforeningerne er truede på deres eksistens, de mister stadig medlemmer hele tiden, fordi de ikke har noget tilbud tilo medlemmerne. Hvad fagforeningerne glemmer er at en stadig stigende del af den danske såkaldt "arbejdsparate" befolkning arbejder. Hvis disse fagforeninger fandt på at kræve rettigheder til mennesker der i hobetal varetager statens og dermed offentlighedens interesser kunne de måske med et krav i lønforhandlingerne give alle os der ikke er med i det organisatoriske system en chance for at kunne støtte os til en bevægelse der vil sikre os. Men nej, lige nu er det en panikslagen bevægelse der træder vande og prøver at overleve, fremfor at nytænke. Og de syge og kontanthjælpsmodtagerne, efterlønnerne og førtidspensionisterne er alle lukket ude af et arbejdsmarkedssystem, simpelthen fordi det er meget lettere at føre en politik som den der er blevet ført de seneste 20-25 år, hvor arbejdsløshed ikke er et offentligt problem.

Udenfor

De mennesker der står udenfor  det faglige system er nu så mange at de kunne være en byrde for regering og folketing, ja muligvis også for fagbevægelsen.
For det offentliges vedkommende er der nok omkostninger til drift af jobcentre, til udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge og opnåede sygepensioner, ja da man nærmest tvang jobløse mennesker til at hæve efterlønsopsparingen pissede man endnu engang i bukserne for at holde varmen, sandsynligvis i håb om at de aldrig skulle modtage pension, når de var tvunget ud på arbejdsmarkedet til de døde.
Når mennesker gøres op i penge på en så kynisk måde er der vel ingen vej tilbage?
Det må jeg sige både ja og nej til. Hvis vi alle giver op for at beholde vores eget arbejde, vore egne værdier i form af ejendom og andre tilkøbte værdier, så er vi jo fanget af den angst der ligger i at miste det vi har opnået. Men samtidig er der flere og flere der mister alt hvad de har. Ikke alene ejendom og værdier, nej de mister deres familie og deres værdighed, simpelthen fordi der også er sparet i den ende af skalaen der skal hjælpe folk fra at bukke under for psykisk pres.

Organisatorisk forslag

Hvis alle fra arbejdsløse på kontanthjælp, modtagere af sygepenge, efterlønsmodtagere og pensionister samt andre der er udelukket fra at være organiserede på arbejdsmarkedet fik mulighed for at blive organiserede ville situationen jo være helt anderledes.
Den ledige skulle ikke længere stå med hatten i hånden og finde sig i i nyttesløse "nyttejobs", man kunne forsikre sig imod grovft misbrug fra det offentliges side og man kunne få sagsbehandlere og vejledere, der ikke blot skulle aktivere, men som kunne hjælpe til et fornuftigt arbejde eller en fornuftig beskæftigelse. At en teknisk tegner skal klippe min hæk beroliger mig ikke, jeg vil nok sørge for at der er kaffe på kanden, fremfor at min hæk skal se sjov ud. At sætte en computernørd til at male en offentlig bænk er på samme måde et spændende projekt, skal man sidde på buler af maling eller på det hjørne af bænken der ikke er blevet behandlet for det var fyraften inden bænken var malet færdig.
Der findes mange flere forslag, men disse er blot for at vise at den arbejdskraft vi har i Danmark enten bruges forkert eller direkte chikaneres.

Fagbevægelse for ledige

Vi skal have en statsfinasieret fagbevægelse for ledige i alle afskygninger. I forbindelse med at man får arbejde kan der laves aftaler om at man skal betale til sin fagbevægelse når man har fået sin løn. Organisation af ledige er faktisk så vigtigt med alle de ledige der findes (nå, ja regeringen har netop skjult arbejdsløsheden, så den ligner den mindste i Europa - regeringen har glemt at fortælle at det land i Europa der klarer sig bedst igennem den finansielle krise og som har en regering der vil deltage i genopretningen af de finansielle storbanker, så den danske økonomi rent politisk kan nå ned på samme plan som andre EU-landes økonomier - et finanspolitisk mål, ikke et socialpolitisk), at den offentlige finans for færre midler end det koster at redde europæiske banker, samt selvfølgelig de danske storbanker) ville have kunnet sikre samtlige arbejdsløse både en organisatorisk ret til et økonomisk livsgrundlag (faktisk nok til at man kunne indføre borgerløn), men samtidig også en mental hjælp til at komme videre med sin uforskyldte situation.
Hvis man betragter antaller af mennesker i arbejde vil man hurtigt kunne konstatere at mere end halvdelen af den danske befolkning faktisk ikke arbejder, slet ikke hvis man tæller deltidsarbejde med. Danmarks statistik har faktisk sit hyr med at finde ud af hvilken del af arbejdsmarkedet de forskellige former for arbejde tilhører. Derfor er for eks flexjobbere ikke arbejdsløse, deltidsansatte er ikke arbejdsløse, men kan dog i en anden statistik måles i antaler af årsværk (en anden statistik), arbejdsløse i aktivering, herunder syge i prøveaktivering, er ikke arbejdsløse men beskæftigede i andet arbejde, førtidspensionister der gerne må arbejde, herunder også efterlønnere indgår i begge statistikker såfremt de har lønnet arbejde efter reglerne, endelig findes der pensionister som sådan set gerne må arbejde på deltid eller måske endda have deres eget firma ved dsiden af pensionen.

Gråzone eller hvad?

Vi har altså ikke bare en gråzone, vi har børn der er avisbude, vi har unge mennesker på SU der supllerer deres SU ved at arbejde som ansatte i discountbutikker, indtil de fylder 18 år (da træder overenskomsten i kraft), vi har udenlanndske løndumpere (normalt er det den danske arbejdsgiver der løndumper, men de danske beskatningsregler giver faktisk mulighed for masser af løn- og skattesnyd), vi har pensionister der af helbreds- eller magelighedsårsager kun arbejder de timer de kan (vil eller gider), vi har en kæmpestor styrke af arbejdsløse, der kastes ud i formålsløst (i bedste fald) "nyttearbejde" eller i praksis fjerner grundlaget for en del af landets iværksættere (ved at foretage et arbejde som fx havearbejde, vedligehold af kommunale bænke etc). At disse mennesker sendes ud i aktivering betyder ikke at de bevarer deres forhold til arbejdsmarkedet, heller ikke at de kan opbygge kontakter til arbejdsmarkedet. Det betyder udelukkende at Jobcentrene får fred for de statslige krav de bliver dækket til med.
Gråzonen består i bedste fald af at nogle falder ud af "systemet" som kunne have være reddet, i dårligste fald i at dem der er faldet ud af systemet skal gøre noget de ikke kan, ikke vil eller simpelthen bliver traumatiserede.

Lediges organistaion

Mit bud på hvordan man kan hjælpe alle ledige er derfor: Sørg for at legalisere en organisering, sørg for at bakke det op politisk og giv mulighed for at fagligt organiserede kan få op til 100% i fradrag.
Som socialist ønsker jeg ikke at alle skal have samme fradrag, det er heller ikke nødvendigt. Et indtægtsbestemt fradrag vil være fint nok.
Det kan jo ikke være rigtigt at de dårligst stillede er dem der skal skaffe hjælp fra private rådgivere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar